Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - haruspex - Harvard Universitet - Harve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tegnene af Indvoldene ved Ofringer, særlig i
Krigen før Slaget. De forekommer i denne
Egenskab langt ned i Kejsertiden. — Den etruriske
Overtro blev tidlig Genstand for Spot; allerede
Cato ytrede, at det var underligt, en h. ikke
lo, naar han saa en anden h. (Cic. de div. II,
c. 24; Thoresen’s Overs. S. 122).
A. B. D.
Harvard Universitet [’ha.əvəd-],
oprindelig H. College i Byen Cambridge, ved Boston
i Staten Massachusetts i de forenede Stater, den
ældste lærde Anstalt i Amerika og nu vel det
berømteste Univ. i U. S., er grundlagt 1636 af
Koloniens Generalraad nærmest til Uddannelse
af »lærde og gudfrygtige Gejstlige«. 1638
skænkede en eng. Gejstlig, John Harvard,
Kollegiet 800 £ og sit Bibliotek, og Kollegiet antog
derfor hans Navn. Statens Understøttelse var
opr. sparsom, men taknemmelige Disciple var
desto mere gavmilde; de skænkede Legater og
oprettede ny Lærestole. 1783 fik H. U. et med.
Fakultet, 1817 et jur. og i Løbet af 18. Aarh.
er det, særlig ved private Dotationer, vokset
op til et fuldstændigt og mægtigt Univ., og det
udvides stadig. Det bestaar nu af det gl.
Kollegium, den tekn. Skole, en Skole for
promoverede (graduate school) og 6 Fagskoler
(professional schools) ell. Fakulteter, for Teologi,
Retsvidenskab, Medicin, Veterinærvidenskab,
Tandlægekunst og Landøkonomi. Det har nu en
Formue af 25 Mill. Doll. (Indtægten er
henved 3 Mill. Doll., Udgiften 2 1/2 Mill. Doll.
aarlig), prægtige Bygninger, c. 150 ordentlige
Professorer og et endnu større Antal af associate
professors og instructors, i alt 774 Lærere med
c. 4300 Studerende. Til Univ. er selvfølgelig
knyttet de forsk. videnskabelige Institutter,
Museer og Biblioteker, der hører med til en
moderne videnskabelig Højskole.
Cl. W.
Harve er et for Agerdyrkningen vigtigt
Redskab; det varierer stærkt i Form og Bygning;
enkelte Grundtræk er dog fælles for de fleste
H. Paa alle moderne H. er de arbejdende Dele
(Tænderne) af Jern ell. Staal. Tænderne kan
være lige og tilspidsede som paa Fold-H.
ell. den gl. danske H., der Generationer
igennem og indtil Midten af det 19. Aarh. var
den eneste H., som brugtes paa
Bøndergaardene. De lige, spidse Tænder findes ogsaa i de
svære Brak-H. og i de lette Frø-H.; de nu saa
alm. Ukruds-H. har lige, butspidse,
mejseldannede og i Tværsnit halvrunde Tænder. H.
med lige Tænder gaar ikke dybt, medmindre
der er megen Vægt paa H.; de egner sig
derfor kun til overlig Behandling. Ved grundigere
Bearbejdning og delvis Blanding af Jorden
anvendes H. med fremadrettede Tænder, der
hyppig har trekantede Tandplader, de
saakaldte Gaasefodstænder, der p. Gr. a. Formen
holder sig selv i Jorden under H.’s
Fremtrængen. Til denne Gruppe hører den svenske
H., der omkr. 1840 indførtes i dansk Agerbrug
af N. E. Hofman Bang. Sv. H. medførte
næsten en Revolution i Jordbearbejdningen, idet
den erstattede Ploven ved
Foraarsbehandlingen til Sæd. En forbedret og større Form er
Fogh’s Patent-H. Den samme Tandform
som i Sv.-H. er anvendt i Sæddækkeren,
en H., der i sidste Fjerdedel af 19. Aarh. fik
en betydelig Udbredelse til Nedharvning af
bredsaaet Sæd. De her nævnte H. har stive
Tænder; i den sidste halve Snes Aar har H.
med fjedrende ell. elastiske Tænder bredt sig
forbavsende hurtigt og synes foreløbig at
fortrænge baade Sæddækker og sv. H.,
Fjedertands-H. fremstilles i Reglen med Hjul og
kaldes hyppig Kultivator.
 |
| Fig. 1. Gammel dansk Harve. |
 |
| Fig. 2. Sæddækker. |
 |
| Fig. 3. Fjedertandsharve uden Hjul. |
 |
| Fig. 4. Kultivator. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
