Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 934 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harve - Harvestehude - Harvey, George - Harvey, William

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tænderne fastgøres i Bulle af Træ ell. Jern;
ved de lette H. gaar Tandstilken gennem et
Hul i Bullen, paa de svære er Tanden
fastgjort ved Muffer. Bullene er samlede til
Rammer, der kan være trekantede (Sv.-H.) eller
firkantede (Dansk H., Howards H.,
Sæddækker). Lette og brede H. bestaar af fl. Led, for
at H. lettere kan følge Ujævnheder i Terrainet.
Tænderne skal anbringes saaledes, at Klumper
og Ukrud ikke stopper, og der maa være lige
stor Afstand mellem Sporene af de forsk.
H.-Tænder; selv om H. slingrer lidt, maa fl.
Tænder ikke løbe i samme Spor. H.-Bullene gøres
derfor siksakformede ell. anbringes som
Diagonaler i H.-Leddet. Af særlig afvigende
H. kan nævnes Acme-H. med to Rækker
skrueformede Arbejdslegemer, der udfører en
delvis Vending af Jorden. Kniv-H. og
Tallerken-H. har i St f. Tænder en Række
plane ell. tallerkenformede Skiver med skarp
Rand; de bruges navnlig til Sønderdeling af
Græstørv. Rulle-H. har 2—3 roterende,
pigbesatte Tromler, som bearbejder Jorden.

Harvningen kan have mange forsk. Formaal:
Smuldring, Løsning, Blanding og Findeling af
Jorden, Ødelæggelse af Ukrud, Dækning af
Sædefrø, Jævning af Jordoverfladen o. s. v.
Derimod kan der ved Harvning ikke foretages
nogen regelmæssig Vending af Jorden saaledes
som ved Pløjning. Dens Dybde er meget
varierende; Frø- og Ukrudsharvning foregaar kun
i 1—2 cm Dybde. Harvning med Sv.-H.,
Kultivator og Patent-H. sker til 10—15 cm Dybde.
Naar Jorden bearbejdes til 20 cm ell. derover,
kaldes det i Reglen for Grubning.
Harvningens Virkning er ikke alene afhængig af
H.–Tændernes Form og Dybdegaaen, men ogsaa af
Hastigheden, saa den ved hurtig Gang er mere
effektiv end ved langsom.
A. C-n.

Fig. 5. Acme-Harve.

Fig. 6. Tallerkenharve.

Harvestehude [’ha.rfæst_əhu.d_ə], nordlig
Forstad til Hamburg.

Harvey [’ha._əv_i], George, Sir, skotsk
Genremaler, f. Febr 1806 i St Ninians (Fife
Shire), d. 22. Jan. 1876 i Edinburgh. 1824 kom
H. ind paa Trustees-Akademiet i sin Fødeby,
1829 blev han, agreeret allerede 1827 paa
Billedet »Landsbyskolen« (1826), Medlem af,
senere Præsident for det skotske Akademi. H.
værdsættes af sine Landsmænd som en skarp
og elskværdig Iagttager; af hans mange, ogsaa
i Komposition og Kolorit vellykkede Arbejder
skal her anføres »Covenanter-Prædikenen«
(1830), »Covenanter-Daaben« (1831),
»Landsbyskolelæreren« (1837), »Columbus« (Scott.
Nat.-Gall.), »Begravelse i Højlandet« (1844), det
livfulde »Legen paa Isen«, »J. Bunyan og hans
blinde Barn«, »Shakespeare anklaget som
Vildttyv« (1872); desuden Landskaber. Han skrev
Notes on the early history of the royal scott.
academy (London 1870).
A. Hk.

Harvey [’ha._əv_i], William, eng. Læge,
Blodets Kredsløbs Opdager, f. 1. Apr. 1578 i
Folkestone (Kent), d. 3. Juni 1657 i Hampstead.
H. gik i Skole i Canterbury og kom, 16 Aar
gl, til Caius
College i
Cambridge, fra
hvilket han 3
Aar senere
afgik som
Bachelor of Arts.
Han rejste
1598 til
Padua, hvor han
blev i 4 Aar
og undervistes
af Fabricius
fra
Aquapendens,
Casserio og andre.
1602 tog han
Doktorgraden
i Cambridge,
hvorefter han
nedsatte sig i London. 1607 blev han Medlem af
College of Physicians, 1609 Overlæge ved St
Bartholomeus’ Hospital og 1615 Lærer i
Anatomi og Kirurgi ved ovenn. Collegium, der var
stiftet af Lumley og Caldwall. Aaret efter holdt
han en Forelæsning om Blodomløbet, uden at
han dog synes i den at have fremsat sin Teori
i dens Fuldstændighed. Manuskriptet til denne
Forelæsning findes endnu i Brit. Mus. Først
1628 fremkom det Skrift: Excercitationes
anatomicæ de motu cordis et sanguinis
circulatione (Facsimileudg. 1894), der skulde gøre ham
saa berømt. 1618 blev han Livlæge hos Jakob
I, 1632 hos Efterfølgeren Karl I, som var hans
Beskytter, overværede Dissektionerne og lod
ham følge Hertugen af Lennox (Jakob Stuart)
paa en Italien-Rejse. H. fulgte Kongen
gentagne Gange til Skotland, var med under
Borgerkrigen (Slaget ved Edgehill) og fulgte ham
til Oxford, hvor han opholdt sig i 3 Aar, og
hvor han fortsatte tidligere paabegyndte
Studier over Dyrenes Udviklingshistorie. 1646
flyttede han til London, efter at Oxford var

W. Harvey.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>