Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havfauna - Havflora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de første eng. Ekspeditioner. 1876—78 gjorde
den norske Nordhavsekspedition Undersøgelser
i Nordhavet, og fra nu af hører
Dybhavsekspeditioner næsten til Dagens Orden: med
»Blake« har Amerikanerne gjort udmærkede
Undersøgelser i Atlanterhavet, med »Albatross«
(1891) i Stillehavet, for største Delen under
Ledelse af den af Dybhavsforskningen højt
fortjente Alexander Agassiz. Frankrig har
udsendt »Travailleur« og »Talisman« paa
Dybhavsundersøgelser. Holland foretog med
»Siboga« Dybhavsundersøgelser i det malayiske
Arkipelag, og Tyskland udsendte »Valdivia«
paa Dybhavstogt i Atlanterhavet og det Indiske
Hav. Prinsen af Monaco har gennem en lang
Aarrække foretaget Dybhavsundersøgelser i
Atlanterhavet, og endelig har Danmark 1895—96
udsendt »Ingolf«.-Ekspeditionen til Farvandene
omkr. Grønland og Island. I den seneste Tid er
overordentlig betydningsfulde
Dybhavsundersøgelser foretaget i Atlanterhavet og Middelhavet
af det danske Skib »Thor« (under Johs. Schmidt)
og det norske »Michael Sars« (under Joh.
Hjort). Endelig har ogsaa de talrige antarktiske
Ekspeditioner foretaget Dybhavsundersøgelser i
det sydlige Ishavs Egne. Alligevel er det endnu
kun en overordentlig ringe Del af Havbunden,
der er undersøgt, og utvivlsomt lever der endnu
en stor Mængde Dyreformer paa Havbunden,
som intet Menneske har set.
Den pelagiske Fauna omfatter de Dyr,
der er knyttet til de aabne Have og ikke er
afhængige af Bunden. Dertil hører en Mængde
Fiskearter, særlig de store Hajformer, og
ligeledes maa Hvalerne regnes dertil. Men den
allerstørste Del udgøres af smaa skrøbelige
Dyreformer, hvis Bevægelsesevne er saa svag,
at de villieløst føres med af Strømningerne.
Alle disse Dyr benævnes »Plankton« (s. d.).
Hovedparten af den pelagiske Fauna udgøres
foruden af Fiskene af Krebsdyr, Salper,
Vingesnegle, Gopler, Radiolarier og Foraminiferer
(Globigerina); endvidere en Del Orme og
talrige Larve former af Bunddyr. I Alm. er de
ganske klare og farveløse og derfor vanskelige
at se i Vandet; mange Fisk er af en
karakteristisk Farver mørkeblaa paa Ryggen og lysere
paa Bugen (f. Eks. Sild, Makrel), hvilken ogsaa
gør dem næsten usynlige i Vandet. Ved de
nyere Undersøgelser har det vist sig, at de
pelagiske Dyrs Farver staar i nøjeste Forhold
til Lysintensiteten i de Vandlag, hvori de lever.
De vandklare, farveløse Dyr og de blaa-hvide
Fisk hører hjemme i de øvre Vandlag, hvor
Lyset er stærkt. Dybere nede, hvor Lyset
aftager i Styrke, tiltager Dyrenes Farver i
tilsvarende Grad; fra c. 500 m’s Dybde er
Fiskene sorte, Krebsdyrene røde og Gopler,
Vingesnegle, Orme etc. røde ell. violette. Ganske vist
kan man ogsaa finde en Del af disse sorte
Fisk i Overfladen; det beror paa, at adskillige
af dem foretager vertikale Vandringer; men
det er da altid kun om Natten, de kommer op
til Overfladen, saaledes at de i Virkeligheden
stadig holder sig til samme Lysintensitet, og
deres stærke Farver, der i Dagslyset vilde gøre
dem meget synlige, kommer saaledes ikke til at
udsætte dem for Fare. Talrige af disse
pelagiske Dybhavsdyr (især Fisk og Blæksprutter,
ogsaa en Del Krebsdyr) er forsynede med
særlige Lysorganer, og der har vist sig ogsaa at
være en direkte Sammenhæng mellem
Lysorganernes Udviklingsgrad og Lysintensiteten i
de Vandlag, hvor Dyrene hører hjemme. Ogsaa
Øjnenes Størrelse staar i direkte Forhold til
Lysintensiteten, saaledes altsaa, at de
kraftigste Lysorganer og de største Øjne findes hos
de Dyr, der lever i ringere Dybde end c. 500
m; derfra aftager baade Øjne og Lysorganer i
Størrelse og Udvikling nedefter, til de helt
forsvinder, saaledes at man dybest nede finder
helt blinde Fisk uden Lysorganer.
Ligesom Bundfaunaen er den pelagiske
Fauna ret afhængig af de fys. Forhold, særlig
Saltholdighed og Temperatur; en Del Former er
udpræget arktiske, andre lige saa udpræget
tropiske, men ikke faa kan dog udholde
betydelige Variationer, navnlig i Henseende til
Temperaturen, og kan derfor træffes i alle Have.
Nogen Inddeling af den pelagiske Fauna i
geografiske Regioner udover den arktiske
(antarktiske) og den tropiske Region lader sig næppe
gennemføre. (Litt.: Wyville Thomson,
The depths of the sea [1873]; A. Agassiz,
Three Cruises of the U. S. Coast and geodetic
survey steamer »Blake« [i Bulletin of the
Museum of comparative Zoology at Harvard
College [Bd 14—15], General sketch of the
expedition of the »Albatross« from February to May
1891 [samme Tidsskr. Bd 23]; J. Murray, A
summary of the scientific results of the Voyage
of H. M. S. »Challenger« [1895]; J. Murray &
Joh. Hjort, The Depths of the Ocean [1912];
»Den norske Nordhavsekspedition 1876—78«
[1—23 Bd, Kria 1881—97]; C. G. Joh. Petersen,
»Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden
»Hauch«’s Togter« [1883—86], »Havets
Bonitering« I—II [Beretn. fra den danske biologiske
Station XX—XXI, 1911—1913]; Chr. Lütken,
»Dybhavsundersøgelser og Dybhavsdyreliv«
[Forhandl. ved de skandinaviske
Naturforskeres 14. Møde]; H. F. E. Jungersen, »Fra
Ingolf-Ekspeditionen« [»Geografisk Tidsskrift«,
14. Bd]; A. Ortmann, »Grundzüge der
marinen Tiergeographie« [1896 med meget
indgaaende Litteraturangivelser]; »Ueber Bipolarität
in der Verbreitung mariner Thiere« [»Zool.
Jahrb.«, Afd. f. Systematik, 9. Bd]; J.
Walther, »Bionomie des Meeres« [1893]).
Dr. phil. Th. Mortensen.
Havflora. Der findes i Havet en rig Flora
bestaaende 1) dels af fritsvævende smaa,
oftest encellede Organismer, det saakaldte
Plankton (s. d.), 2) dels af den
fastsiddende Vegetation af Alger og
Blomsterplanter, som beklæder Landenes Sokkel indtil en
vis, temmelig ringe Dybde. De Livsvilkaar,
hvorunder denne Vegetation lever, er i mange
Henseender forsk. fra Landvegetationens; thi de
vigtigste Livsbetingelser: Luft, Lys, Varme og
Salte, virker paa andre Maader. Den i
Havvandet indeholdte Luft er en for Planterne
mere fordelagtig Blanding, da der er
forholdsvis mere Ilt og Kulsyre — de to for Planterne
nødvendige Luftarter — og mindre Kvælstof
end i atmosfærisk Luft; men til Gengæld er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
