Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opsving i de etnogr. Studier. En nøjere
Redegørelse kræver derimod Historieskrivningen i
de skandinaviske Lande.
I Norden fremtræder tidlig en stor hist.
Interesse; man fortalte med Glæde om
Fædrenes Bedrifter ude og hjemme, og Sagnene
gik fra Mund til Mund, medens Virkelighed og
Digt smeltede sammen. Paalideligere
Efterretninger om Norden kommer først udefra; alle
Europas Krøniker genlyder af Normannernes
Bedrifter; over selve Nordens H. kastes der
Lys ved Efterretninger i de frankiske Aarbøger
og Ansgar’s Biografi, siden ved Adam af
Bremen’s Krønike om Bremer-Ærkebisperne. Da
Kristendommen var naaet til Norden, begyndte
en skrevet Litt. med korte aarbogsagtige
Fremstillinger ell. med Levnedsbeskrivelser af
Nordens Helgenfyrster, Olaf den Hellige, Knud
Konge og Knud Hertug (»Danske Helgeners
Levned« ved H. Olrik, 1893—94). I
Valdemarerne’s Tid blomstrede Historieskrivningen paa
een Gang frem i Danmark; medens man paa
ny arbejdede paa Rigets Storhed, dvælede
Tanken stadig ved Fædrelandets glimrende Fortid,
og Sakse skrev sit herlige Værk; i Formen
efterlignede han den rom. Sølvalders Historikere,
men det rige Indhold fik han overvejende fra
den mundtlige Overlevering om de Danskes
Bedrifter baade i gl. Dage og i den nærmeste
Fortid. Samtidig naaede den isl. Sagaskrivning
sit Højdepunkt. Paa den fjerne Ø, hvor
Islænderne levede adskilte fra den øvrige Verden,
men fulde af Interesse for, hvad der skete
derude, var den hist. Fortællekunst højt udviklet
og frembragte nu en
Lægmandshistorieskrivning paa Modersmaalet, der staar uden
Sidestykke i Middelalderen. Islands egne
Høvdingeslægter og deres bedste Mænd skildredes med
dramatisk Liv og skarp Karaktertegning, og
den samme Kunst anvendtes i Kongesagaerne
paa et større Emne, Norges H. gennem
Tiderne; højest naaede Snorre Sturleson ved sin
kritiske Prøvelse af Overleveringen forenet med
et fuldendt Herredømme over det store Stof.
Blomstringen varede dog kort.
Sagaskrivningen enten udartede, ell. ogsaa veg den Pladsen
for en tør Annalistik (»Isl. Annaler indtil 1578«,
udg. af G. Storm, Kria 1888); i Danmark
skreves der rundt om i Landets Klostre kun fattige
Aarbøger, og alene i de hist. Folkeviser
fremtræder en mere levende Skildring. Med 15.
Aarh. uddør saa godt som al Historieskrivning
baade i Danmark, i Norge og paa Island.
Sverige derimod fik i Middelalderens sidste Aarh.
en rig Historieskrivning, der begyndte med en
Rimkrønike om Hertug Erik, d. 1317, og
fortsattes med en anden, som fortæller om
Svenskernes Frihedskampe med Midtpunkt i
Engelbrecht Engelbrechtsson og Karl Knutsson
(»Svenska Medeltidens Rim-Krönikor«, udg. af
Klemming, Sthlm 1865—68). Nationalfølelsen er
det, der paatrykker den sidste Rimkrønike sit
Præg, og den samme Følelse ligger ogsaa bag
ved Erik Olsson’s lat. Fremstilling af hele
Sveriges Fortid, der gør ham værdig til at kaldes
den sv. H.’s Fader. I jævn, folkelig Form
fortaltes i det flg. Aarh. Sveriges H. af Olaus
Petri.
I Danmark vaagnede den hist. Interesse
atter og viser sig først i den danske
Rimkrønike (c. 1480), som lader de danske Konger i
korte Vers fortælle deres egne Gerninger.
Reformationstidens Lidenskab mærkes i Povl
Helgesen’s Fremstilling af Samtidens H. i den
saakaldte Skibykrønike, men Hovedinteressen
samlede sig om den fjerne Fortid. Sakse’s
Værk blev fremdraget paa ny af Kristjern
Pedersen, og baade han og mange andre i den
flg. Tid satte alle Kræfter i Bevægelse for at
skildre Tiden efter Valdemarerne paa en
Maade, der kunde være Beg. værdig. Opgaven
var dog højst vanskelig p. Gr. a. Kildernes
Fattigdom, men man fremdrog med største Flid
de gl. Aarbøger, samlede Dokumenter,
studerede baade den sv. og den lybske
Historieskrivnings Oplysninger om Danmark, og endelig
naaede Arild Huitfeldt det længe tilstræbte
Maal, idet han i en Række mindre Værker, der
udkom 1595—1604 og siden samledes i to
Foliobind under Titlen »Danmarks Riges Krønike«,
skildrede hele Fædrelandets H. lige til
Christian III.
Med Huitfeldt’s Kæmpeværk slog man sig saa
temmelig til Ro hele det flg. Aarh. igennem;
dog begyndte Studiet af Oldsagerne med Ole
Worm og af Sagalitteraturen med Tormod
Torfæus. Først 18. Aarh. bragte ny Fremskridt.
Holberg gav ud fra Oplysningstidens
Synspunkter den første sammenhængende og let
læselige Skildring af Danmarks H. Samtidig
gjorde Gram Epoke ved sin Kritik, der især
rettedes mod den blinde Tiltro, man længe
havde næret til Huitfeldt; han viste, hvor
nødvendigt det var paa ny at søge tilbage til selve
Kilderne, de middelalderlige Historikere og
frem for alt de levnede Dokumenter og
Monumenter. Han gav derved Signalet til den
storartede Indsamling af Materiale, der foretoges
af Langebek, og hvis vigtigste Frugter var den
trykte Samling af Kilderne til Danmarks H. i
Middelalderen (Scriptores rerum Danicarum
[8 Bd, 1772—1834]). Paa dette Grundlag søgte
Suhm at fremstille hele Danmarks H. i
aarbogsagtig Form; han naaede dog kun frem til 1400,
og hans Kritik stod langt tilbage for hans Flid.
Flittige Bearbejdere fandt den danske
Kirkehistorie og Topografi i Pontoppidan,
Adelshistorien i Klevenfeldt og Hofman, Retshistorien i
Kofod Ancher.
Ved Overgangen til 19. Aarh. bragte
Romantikken levende Interesse for Nordens Oldtid og
Middelalder. Dahlmann og P. E. Müller
gennemførte den nyere Opfattelse af Sagnenes
rette Natur; samtidig begyndte Studiet af
Oldsagerne som en ny Kilde til Forstaaelse af
Nordens fjerneste Fortid. I Grundtvig mødtes
Digteren og Tænkeren og frembragte et stort
og ejendommeligt Syn paa H.’s Bet. og
Indhold. Mange Enkeltspørgsmaal studeredes med
større Flid og Kritik end nogen Sinde før af
Werlauff, Molbech, Velschow, Estrup, P. V.
Jacobsen, Wegener o. a.
Fra c. 1830 kom der med de liberale og
nationale Strømninger større Flugt i
Behandlingen af Danmarks H. 1840 udkom Allen’s
»Haandbog i Fædrelandets H.« med kraftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
