Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig (Forfatter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han indskreven som Korporal og foreløbig sendt
til en Præst i Gudbrandsdalen for at opdrages
videre. H. var imidlertid en spinkel og sygelig
Dreng, der ingen Lyst havde til at være
Soldat, men desto
mere til at
læse, og ved sin
Morbroders
Hjælp kom han
da tilbage til
Bergen og
sattes i
Latinskolen her. Efter
sin egen
Beretning har han
været et lyst
Hoved, men en
ilter Krabat,
som man ikke
skulde træde
for nær — og
det vedblev
han for øvrigt
at være hele
Livet igennem. Norge havde paa den Tid
endnu intet Universitet, og H. sejlede da
1702 ned til Kbhvn for at blive indskreven som
Student. Men han maatte straks efter hjem
igen for at finde et Livserhverv. Han tog mod
en Huslærerplads hos Provsten paa Voss, hvem
H. som teologisk Student ogsaa maatte gaa til
Haande i Kirken. Men da han havde tilbragt
et Aar med »at piske Børn og omvende
Bønder«, var han ked heraf og rejste atter ned
til Danmark, hvor han efter et Aars Læsning
baade tog filosofisk Eksamen og teologisk
Attentats, medens han samtidig havde benyttet sin
Fritid til at studere Fransk og Italiensk. Da
lian var færdig med sine Eksamener, blev han
atter Huslærer, denne Gang i sin Fødeby hos
Lektor Smith. Denne var en Mand, der havde
set sig godt om i Verden og i Dagbøger holdt
Regnskab over sine Oplevelser. Dem læste H.
nu, og denne Læsning blev for ham
Anledningen til, at han selv kom ud. Da det var
lykkedes ham at skrabe 60 Rdl. sammen, bød han
Farvel, gav sig, ungdommelig glad og letsindig,
Vorherre og en holl. Skipper i Vold og sejlede
med ham til Amsterdam. Om denne Rejse
vides ikke synderlig, thi H. har selv kun givet
Antydninger. Men efter dem at dømme har
den ikke været lutter Solskin. Selv lykkedes
det ham ikke i det fremmede at fortjene noget,
og den latterlig lille Sum maatte der
økonomiseres stærkt med. Saa blev han tilmed syg og
iog da over Grænsen til Aachen for at bruge
de varme Kilder der; Tilbagerejsen til Holland
maatte gøres til Fods, og Penge havde han nu
saa faa af, at han engang prøvede paa at liste
fra et Værtshus uden at betale. For laante
Penge kom han efter et Aars Fraværelse
omsider hjem; H. var dog for stolt til at ville
tage til Bergen — han frygtede en spottende
Kritik og slog sig i St f. ned i Kristianssand.
Her forsøgte han at friste Livet som fr.
Sproglærer, og skønt hans Kundskaber ikke var
meget fyldige og hans Udtale helt jammerlig,
tjente han dog saa meget, at han sammen med
en Kammerat, en Student Brix, næste Sommer
atter vovede sig udenlands, denne Gang til
England, hvor han opholdt sig 1706—08,
hovedsagelig i London og ved Universitetet i Oxford.
Dette Englands-Ophold har haft overmaade
stor Bet. for H.’s Udvikling. Skønt H. ingen
Sinde dyrkede metodisk Filosofi, optog han dog
i sig hele den eng. Filosofis sunde
Fordomsfrihed og brede bon sens, og her førtes han
gennem Biblioteksstudier ogsaa ind paa det hist.
Studium. Baade denne Englands-Rejse og
maaske endnu mere hans halvanden Aars
Ophold i Paris 1714—15 gjorde ham bekendt med
et Aandsliv og en Litteratur, som kun yderst
faa af hans Landsmænd vidste noget om. Og
just fordi H. ikke blot vejrede al denne
aandelige Grøde, men for en Stund krængede alt
hjemligt af sig, lærte at tænke kosmopolitisk
og gav sig Tid til at fordøje alt det ny Stof,
blev han den, der i 18. Aarh. knyttede
Forbindelsen i Aandslivet mellem Danmark og det
øvrige Europa.
1708 rejste H. tilbage til Kbhvn, hvor han
foreløbig prøvede paa at skaffe sig de
nødvendige Subsistensmidler ved at holde Foredrag
om sine Rejser. Han fik ogsaa Tilhørere nok,
unge Studenter, der dog glemte at betale ham.
Atter fik han Tilbud om en Hovmesterplads,
og denne Gang har H. sikkert været glad ved
det, thi den skaffede ham en gratis
Udenlandsrejse. Med Prof. Vinding’s Søn rejste han til
Dresden og Leipzig, og ved sin Hjemkomst
kom han til at bo i Admiral Gjedde’s Hus som
Hovmester for dennes Børn. Men snart efter
opgav han igen denne Post, da Borch’s
Kollegium tilfaldt ham. H. vilde nu gøre det ikke
lette Forsøg at eksistere som Privatlærd i
Danmark. Han fortsatte sine hist. Studier og
fuldendte sit første Skr., som han allerede havde
begyndt i Oxford, »Introduktion til de
europæiske Rigers Historie« (1711), den første
Verdenshistorie paa Dansk, som han siden forøgede
med et »Anhang«. Her fuldførte han ogsaa en
lgn. Udsigt over 17. Aarh.’s danske Historie
(»Introduktion til forrige Seculi danske
Historie«), som han i Manuskript overrakte Kongen.
Kongens Tak var en Udnævnelse til Prof.
extraord. 1714, hvad der dog ikke medførte anden
Fordel, end at H. sattes paa Ekspektancelisten
ved en Professors evt. Afgang fra Universitetet,
og det direkte Tab, at han ikke længere kunde
beholde Kollegiet. H. stod nu igen med to
tomme Hænder, opnaaede dog kort efter et
mindre Stipendium og drog da atter paa
Langtogt. Denne Gang var han borte et Par Aar,
og denne Rejse fik ogsaa en længere
Udstrækning og en maaske endnu større Bet. end nogen
af de andre. Over Holland og Belgien drog
han til Paris, hvor han dog ikke altid hang
over Bøgerne, men brugte sine Øjne til at se
sig godt om. Men endnu var han ikke tilfreds
med, hvad han havde set. Hans Hu stod til at
komme længere mod S. — man forveksle dog
ikke denne hans Trang med 19. Aarh.’s
romantiske Længsel efter la bella ltalia. Let blev
Rejsen ikke: til Fods ell. paa Trækskøjte gennem
Frankrig til Marseille, herfra til Søs til Genova,
her dødssyg, omsider over Middelhavet —
 |
| L. Holberg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
