Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Astronomi (Astrologi) og Matematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage til de samme relative Stillinger som ved
dens Beg. Efter et Par andre Forsøg blev med
Surya-Siddhanta det nu brugte System
eneraadende, der anvender den gl. Fantasi
Kalpa’en, men saaledes, at man faktisk ved at
forkorte alle Angivelserne med 4 kan gøre
Beregningerne fra Kali-yuga’s (se
Brahmanisme, S. 812) Beg., som tidligere ikke var
bestemt, men som man nu ansatte til Midnat for
Ujjayini’s Meridian 17.—18. Febr 3102 f. Kr.
Paa dette Tidspunkt skal alle »Planeter«
(samt deres Apsider og Knuder undtagen
Maanens) have staaet ved ζ Piscium. Dette er
Overdrivelse; men en vis Tilnærmelse dertil
har virkelig fundet Sted, hvilket man
selvfølgelig ikke kendte fra en overleveret
Observation, men fra en unøjagtig Tilbageregning.
Lærebøgerne er indrettede saaledes, at man
ved Benyttelse af deres Angivelser om Antallet
af de forsk. Omløb i en Yuga (se ovf.) og ved
at beregne den fra Yuga’ens Beg. forløbne Tid
(ahargana, »Dag-Sum«) uden Observation
kan finde Himmellegemets etc. Plads i det
givne Øjeblik; til dette Øjemed maa Tithi’erne
tages med i Beregning. De forsk. Lærebøgers
Talangivelser er noget forsk., hvilket skal
komme af, at ny Observationer ikke har stemt med
Beregningerne; da Surya-Siddhanta imidlertid
(som aabenbaret ved Slutn. af Krita-yuga af
Solguden til Asura’en Maya, = Ptolemaios?)
er en hellig Bog, benyttes den endnu stadig
(i omarbejdet Skikkelse), men i de senere Aarh.
i Forbindelse med Rettelser (bija), som dog
kun har taget Hensyn til Planeternes Stillinger
i Forhold til Solen, men ikke til Fejlen i
Solens egen Stilling, og derfor ofte gør ondt
værre; de er ikke senere blevne forbedrede;
Fejlene stammer til Dels fra den urigtige
Antagelse om deres Konjunktion ved Yuga’ens Beg.
Pauliça-, Romaka- og Surya-Siddhanta
repræsenterer den moderne Fase af ind. Astronomi,
som staar overvejende under gr. Indflydelse;
Vasishtha-Siddhanta synes at staa paa
Overgangen; Pauliça- (»Paulus Alexandrinus’
Læresystem«?) og Romaka-Siddhanta
(»Romer-Læresystemet«?) (c. 400 f. Kr.?) viser den endnu
friske gr. Indflydelse ved, at den ene beregner
sin ahargana for Yavanapura’s
(»Grækerbyens« = Alexandria?) Meridian, den anden
angiver Længdeforskellen mellem Yavanapura
og Ujjayini; fra Surya-Siddhanta af, som er
den egl. Type paa den moderne ind. Astronomi,
gaar Hovedmeridianen uden videre gennem
Ujjayini. Surya-Siddhanta er ogsaa den
eneste, som giver en alm. Regel om
Centrumsækvationen og relativt fuldstændige og
omhyggelige Regler om Sol- og
Maaneformørkelser m. m. Hindu-Systemet kender ingen af de
Forbedringer, som indførtes i den gr.
Astronomi af Ptolemaios (f. Eks. Indførelsen af
Evektionen i Maaneteorien), og der er mange
Forskelligheder i Enkeltheder mellem det og
hans Syntaxis (f. Eks. den ellipseagtige
Udstrækning af Planeternes Epicykler), og
Inderne lægger afgjort Hovedvægten paa det
praktiske. Men paa den anden Side maa ethvert
ind. Skrift, som f. Eks. Surya-Siddhanta, i
hvilket Apsidens og Konjunktionens Anomali i
Planeternes Bevægelser er klart adskilte, være
senere end Ptolemaios. Det er muligt, at
Indernes Siddhanta’er ikke er baserede paa
Alexandrinernes videnskabelige astron. Værker, men
paa gr. Astrologers (eller Almanakmageres)
Kaandbøger; Typen Surya-Siddhanta viser,
trods sin fuldstændige Afhængighed af græsk
Astronomi i Hovedsagen, umiskendelige Tegn
paa Originalitet i talrige Enkeltheder, i Alm.
ringere end den gr. Original, men dog hist og
her findende paa ny Veje og Metoder af
umiskendelig Fortjeneste og Opfindsomhed (f. Eks.
Sinus’er ved Breddebestemmelser, hvor
Grækerne regnede med Korder; Indernes Bestemmelse
af Maanens synodiske Omløb skal være meget
nøjagtigere end Grækernes). Af hist. kendte
Forfattere er den ældste Aryabhata, som
trods mange Rettelser staar Surya-Siddhanta
nær; han har været den genialeste af de ind.
Astronomer og Matematikere; Varahamihira,
Brahmagupta og Bhâskara bragte intet
væsentligt nyt, og efter dem har der ingen betydelig
Astronom været i Indien, men kun
Kommentatorer. Observationer foreskrives kun til at
bestemme Stedets Længde og Bredde og
Lokaltiden og er meget unøjagtige. Af Instrumenter
nævnes Gnomon, en Yashtfyantra (til at finde
Klokkeslettet regnet fra Solens Opgang), en
Cakra (»Hjul«) ell. Dhanus (»Bue« ɔ:
Underdelen af et Hjul) (begge til at finde Tiden
ved Hjælp af Solens Højde og Zenitdistance),
Sand- og Vandtimeglas. Fremstillingen (paa
Vers) angiver dogmatisk Talstørrelserne og
Formlerne fikse og færdige; Begrundelse og
Forklaring overlades til mundtlig Undervisning
ell. Kommentarer; for øvrigt er Astronomen
henvist alene til Lærebogen; Observationer skal
nærmest kun være en flygtig Illustration;
dertil brugtes ogsaa en Armillarsfære, der ikke,
som Grækernes, Arabernes og de tidligere
europæiske Astronomers, var bestemt til
Observation, men kun et Undervisningsmiddel og et
sandt Uhyre af Komplicerethed. De mere
systematiske Lærebøger kaldes Siddhanta’er
(Arabisk Sind-Hind); de, der var meget
tillempede til haandværksmæssig og praktisk
Brug (f. Eks. til Affattelse af en Kalender ell.
til astrol. Øjemed), kaldtes Karana’er. Den
fysiske Astronomi var i det hele ret fantastisk;
dog synes Bestemmelsen af Jordens Størrelse
at være forholdsvis nøjagtig. — Døgnet
inddeles i 30 Timer (Muhurta); kun til astrologisk
Brug anvendes den Vest fra indførte Inddeling
i 24 Timer; ogsaa Ugen paa 7 Dage er indført
Vest fra, og Ugedagene er opkaldte efter de
samme »Planeter« som i Vesten, dog med ind.
Navne paa Planeterne som i Astronomien. Det
ovf. omtalte vediske Solaar paa 12 X 30
Savana-Dage bruges nu kun, i Forbindelse med
Ugen og Døgnets Inddeling i 24 Timer, til at
bestemme, hvilken af de 7 »Planeter« (Solen,
Maanen, Mars, Merkur, Jupiter, Venus og
Saturn) der er Herre over Timen, Dagen,
Maaneden og Aaret (andre Guddomme
præsiderede hver over sin af de 30 Muhurta’er og gav
den Navn); men analoge dermed er Gudernes
og Brahmán’s »Aar« (se ovf.). Hermed maa det
ikke forveksles, at man til visse Anvendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
