Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inkarnat - Inkarnation - Inkarnation - inkarneret - Inkasso - Inkassomandat - Inkerman - inkl. - Inklination - Inklinatorium - inklinere - Inklinograf - inkludere - Inklusive - inkognito - Inkohærens - inkommensurabel - inkommodere - inkomparabel - Inkomparabilia - inkompatibel - Inkompatibilitet - Inkompetence - inkompetente Vidner - inkomplet - inkonform - Inkongruént - Inkonsekvent - Inkonsistent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inkarnat (fr. incarnat, af lat. caro, »Kød«),
kødfarvet, er i Maleriet en Farve, der ligger
imellem kirsebærrød og rosa; den frembringes
paa Paletten ved Blanding.
A. Hk.
Inkarnation (lat.), Kødspaatagelse, bruges i
Alm. om et guddommeligt Væsens Tilsynekomst
som Menneske (saaledes om Krishna’s I. i den
ind. Mytologi) og særlig i den kristelige
Dogmatik om Guds Søns Fremtræden i Kødet, Joh.
1, 14. Tim. 3, 16.
F. C. K.
Inkarnation (lat.) (Maleri), se Karnation.
inkarneret, legemliggjort.
Inkasso, Indkassering; Inkassator, den
der indkasserer, navnlig brugt om den, der af
en anden har faaet i Hverv at indkræve visse,
denne anden formentlig tilkommende
Pengefordringer. Om Inkassatorer ved
Tvangsauktioner over Løsøre findes Regler i
Retsplejel. af 1916 §§ 546, 553, 558 og 679.
E. T.
Inkassomandat, Inkassationsmandat,
Bemyndigelse til at oppebære ell. indkræve
Beløb, som Bemyndigeren har ell. mener at
have Krav paa hos Trediemand, i Forbindelse
med Løfte fra den Bemyndigedes Side om at
udføre Hvervet.
E. T.
Inkerman [inkær’man], Flække i den
vestlige Del af Halvøen Krim, ved Udløbet af
Tshernaja-Floden, ikke langt fra Sevastopol.
Ved I. sejrede i Krim-Krigen 5. Novbr 1854 de
forenede Englændere og Franskmænd under
Cathcart over Russerne under Dannenberg,
der forsøgte at undsætte Sevastopol.
B. P. B.
inkl., Afkortning af inklusive.
Inklination (lat.), se Hældning; (magn.),
se Magnetisme; smlg. inklinere.
Inklinatorium, se Magnetisme.
inklinere (lat.), have Tilbøjelighed for;
byde op til Dans; Inklination,
Tilbøjelighed, Hengivenhed, Forelskelse; Opfordring til
Dans.
Inklinograf, se Magnetisme.
inkludere (lat.), indbefatte; Inklusion,
Indbegreb, Iberegning.
Inklusive (nylat., afkortet: incl. og inkl.),
indbefattet, medregnet. Smlg. eksklusiv.
inkognito (ital.), ukendt, under fremmed
Navn; ogsaa som Substantiv: Ukendthed,
Skjulen af Navn og Stand.
Inkohærens [’en-], se Kohærens.
inkommensurabel (mat.). To ensartede
Størrelser kaldes i., naar de ikke har noget
fælles Maal ɔ: naar der ikke eksisterer en
Størrelse, der gaar et helt Antal Gange op i dem
begge. I. er f. Eks. et rationalt og et irrationalt
Tal, et Kvadrats Side og dets Diagonal.
Chr. C.
inkommodere (lat.), falde besværlig, trætte;
inkommodere sig, gøre sig Ulejlighed;
Inkommoditet, Ubekvemmelighed,
Besværlighed.
inkomparabel (lat.), uden Sammenligning,
som ikke kan kompareres.
Inkomparabilia [’en-] (lat.) kaldes i
Grammatikken Ord, der ikke kompareres (se
Komparation).
inkompatibel (fr.), uforenelig.
Inkompatibilitet [’en-] (lat. incompatibilitas,
Uforenelighed) betyder i kirkelig Sprogbrug
Umuligheden af at forene visse Beneficier paa
een Haand, fordi der til hvert af dem er
knyttet Betingelser, som ikke kan forenes; saaledes
er to Beneficier inkompatible, med hvilke
Residenspligt er forbundet.
L. M.
Inkompetence [’enkåmpə’taŋsə] (fr.),
manglende Beiføjelse, manglende Raadighed. Inden for
jur. Sprogbrug bet. I. særlig det Forhold, at en
Person savner Beføjelse til at raade over en Ret,
f. Eks. fordi den tilhører en anden, i
Modsætning til Inhabilitet (s. d.), der bet. den
manglende Evne til at indgaa Forpligtelser.
Forskellen er altsaa den, at Inhabiliteten
skyldes den paagældendes Person, I. derimod hans
Forhold til Retshandlens Genstand, og dette
medfører atter, at den første gør Retshandelen
helt ugyldig, medens I. i Reglen forpligter til
Udredelse af Erstatning.
N. C.
inkompetente Vidner er et i Civilprocessen
brugt Udtryk for Personer, hvem det ved
Loven er forbudt at afgive Vidnesbyrd om
et ell. andet. Efter gældende dansk Ret
(Retsplejeloven af 1916 § 169) hører herhen:
Præster, for saa vidt angaar, hvad der er
betroet dem i Skriftemaal ell. iøvrigt som
Sjælesørgere; i Straffesager Forsvarere ang.,
hvad der er betroet dem i denne deres
Egenskab, og i borgerlige Sager Sagførere ang. det,
som de ved Partens Fortrolighed har erfaret
i en Sag, der har været dem betroet til
Udførelse, ell. hvori deres Raad har været søgt;
de ved den kgl. Fødselsstiftelse i København
ansatte Embedsmænd, Betjente og Jordemødre
ang. de Kvinders Svangerskab og Fødsel, som
forløses paa Stiftelsen, medmindre det ved
Vidnesbyrd tilsigtes at oplyse, om Drab ell.
anden strafbar Handling er begaaet mod
Barnet. Disse Forbud gælder dog ikke
Straffesager, naar Retten skønner, at det er
magtpaaliggende, at de paagældende Vidnesbyrd
aflægges for at forebygge, at nogen urettelig
domfældes. Endelig maa Personer, der handler
i offentligt Hverv, ej afhøres ang., hvad der
omfattes af deres Tavhedspligt, medmindre —
og da kun saa vidt som — overordnet
Myndighed ell. for Rigsdagsmænds Vedk. Tingets
Formand samt Regeringen samtykker.
E. T.
Ogsaa i Norge gælder det, som ovf. er
anført om Præster og Sagførere. Videre er det
forbudt Apotekere, Læger og Jordemødre at
vidne om det, som er betroet dem i deres
Egenskab af saadanne, undtagen i visse Tilfælde,
hvor Aabenbarelsespligt er bestemt i
Lovgivningen (Straffeprocesl. § 178; Straffel. § 139,
§ 172). Ligeledes er det forbudt
Forligskommissærer at aflægge Vidnesbyrd om det, som er
blevet foreslaaet, tilstaaet ell. forhandlet ang.
en indklaget Sag under dens Behandling i
Forligskommissionen.
K. Ø.
inkomplet (lat.), ufuldstændig.
inkonform (nylat.), ulig, uoverensstemmende.
Inkongruént (lat.), uoverensstemmende, ikke
passende sammen. Inkongruéns,
Uoverensstemmelse.
Inkonsekvent (lat.), følgestridig,
selvmodsigende. Inkonsekvens, Mangel paa
Følgerigtighed, Selvmodsigelse.
Inkonsistent (nylat.), ubestandig,
usammenhængende og modsigende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
