Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - inkonstant - inkontestabel - Inkontinens - Inkonvenabel - Inkonveniens - Inkoordination - Inkorporation (se Indlemmelse) - Inkorporation (kirkeretlig) - inkorporere - Inkorrigibel - inkriminere - Inkrustation - Inkrustatsten - inkrusterende Stof - Inkubation - Inkubation - Inkulpat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inkonstant (lat.), ubestandig, flygtig.
inkontestabel (nylat.), ubestridelig, afgjort.
Inkontinens, d. s. s. Incontinentia (s. d.).
Inkonvenabel (fr.),. upassende, ubelejlig,
ubekvem.
Inkonveniens [’en-] Ubelejlighed, Besvær,
Usømmelighed.
Inkoordination [’en-], manglende Evne til at
regulere en Legemsdels Bevægelser. I. skyldes
oftest en Lidelse af Lillehjernen ell.
Rygmarven, kan ogsaa optræde ved Hysteri.
K. H. K.
Inkorporation [’en-](lat.), se Indlemmelse.
Inkorporation [’en-] (lat.) (kirkeretlig)
benævnes i den kat. Kirke et Præsteembedes og dets
Indtægters Inddragelse under et Kloster ell. en
Stiftelse. Der skelnes mellem incorporatio quoad
temporalia ell. minus plena, hvorved
paagældende Kloster ell. Stiftelse fik en Sognekirkes
Formue og Indkomster med Forpligtelse til
deraf at bestride de kirkelige Fornødenheder, og
i. quoad temp. et spiritualia ell. pleno jure,
hvor Klosteret ell. Stiftelsen selv beklædte det
gejstlige Embede og Klosterpræsten kun skulde
bekræftes af Biskoppen, samt i. plenissimo jure,
hvor den biskoppelige Jurisdiktion over det
inkorporerede Sogn var fuldstændig udelukket.
P. Gr. a. forsk. Misbrug, der fandt Sted i
Middelalderen med I., blev denne sluttelig helt
forbudt.
O. D.
inkorporere (lat.), foretage en
Inkorporation (s. d.); se ogsaa Krudt.
Inkorrigibel (lat.), ikke til at rette,
uforbederlig.
inkriminere (lat.) beskylde for en
Forbrydelse.
Inkrustation, et Legemes Beklædning med
en Skorpe af mineralsk Natur, som bliver
tilbage ved, at Opløsningsvandet fordamper eller
mister Evnen til at holde det paagældende
Mineral opløst. Den inkrusterede Genstands
Form bevares, saa længe Laget ikke er
blevet for tykt. Det inkrusterende Mineral
kan være af meget forskellig Art: Opal,
Kalcedon, Gips, Svovl, Svovlmetaller,
Jernilte, hyppigst er det Kalkspat eller
Aragonit. Den Stendannelse, som finder Sted
i enhver Tekedel, er ogsaa en I.; bekendte er
I. fra mineralske Kilder særlig Karlsbad, hvor
man forstener Moskranse og skaffer sig
Aftryk af Medailler o. l. ved at lade det
kalkholdige Vand paavirke en Form. I da.
Vandløb kan man ogsaa finde Grene o. l., som er
helt inkrusterede af Kalksten.
(F. W.) Carl J.
I. i Bygningskunsten Murbeklædning af
kostbare Stenarter, især forskelligtfarvet Marmor,
saaledes som det brugtes i Toscana i 11.—12.
Aarh. og paa Renaissancetiden især i Venedig
(sml. Bygningskunst S. 327 og 332).
C. A. J.
Inkrustatsten, nu forældet Betegnelse paa
en af Smaasten og et Bindemiddel fremstillet
Kunststen.
Carl J.
inkrusterende Stof (bot.) kaldes i
Cellelæren saadanne under Cellevæggens senere
Udvikling i denne optrædende Stoffer, som
dels skjuler dens opr. kem. Karakter, dels
bidrager til at give den ny fys. Egenskaber.
Kulsur Kalk og Kiselsyre kan nævnes som
Eksempler paa uorganiske, de saakaldte
»forvedende« Stoffer som Eksempler paa organiske
inkrusterende Emner (se Forvedning,
Forkisling, Forkalkning).
V. A. P.
Inkubation (lat.) (med.), det Tidsrum, der
ved Infektionssygdomme ligger mellem
Optagelsen af Giftstoffet i Organismen
(Infektionsøjeblikket) og Udbrudet af Sygdommen.
Under I. giver Infektionen ingen ell. kun
ubestemte Symptomer; men i dette Tidsrum naar
de inficerende Mikrober deres Udvikling. I.
har forsk. Varighed ved de forsk.
Infektionssygdomme, fra nogle faa Dage (Influenza,
Meningitis, mange Tilfælde af »Snue« og
»Forkølelse«) indtil flere Maaneder (Hundegalskab,
afrikansk Sovesyge); men Varigheden er ret
konstant for hver enkelt Sygdom, f. Eks. for
Mæslinger c. 10 Dage, for Tyfus c. 14 Dage.
O. T.
Inkubation (lat. incubatio, gr. έγκοίμησις),
den Handling at fremkalde en Guds
Aabenbaring i Drømme ved at lægge sig til at sove
paa et dertil bestemt Sted i Gudens Helligdom.
Forudsætningen for I. er dels den ældgamle,
overalt udbredte Tro paa Drømmenes
overnaturlige Opr. og Bet., dels den Forestilling,
at Guderne særlig dvælede og virkede paa de
Steder, som var dem helligede. I den hist.
Oldtid foregik I. mange Steder i Grækenland
og Italien, især i de Helligdomme, som var
viede til Guder, der antoges at helbrede
Sygdomme. De Skikke, som fulgtes herved, var
noget forsk. paa de forsk. Steder. Eksempelvis
anføres, at i Oropos maatte den, der søgte
Amfiaraos’ Hjælp, afholde sig fra Vin i tre
Dage, faste een Dag, derefter ofre en Væder
og lægge sig til at sove paa dens Hud. I
mindre Helligdomme foregik I. i selve Templet;
paa stærkt søgte Valfartssteder fandtes
derimod særlige Soverum dertil. Fremfor alle
tænktes i Grækenland Lægeguden Asklepios at
virke gennem Aabenbaringer i Drømme. Fra
fl. af de berømte Asklepios-Templer er der
bevaret ejendommelige Minder herom i
Indskrifter med officielle Beretninger om de
Vidundere, som Guden havde udført ad denne
Vej. De udførligste Optegnelser af denne Art
foreligger paa nogle Stentavler fra 4. Aarh.
f. Kr., fundne i den store Helligdom ved
Epidauros. Af disse fremgaar, at det var Mirakler,
som troedes at finde Sted under I.;
Helbredelsen fuldbyrdedes under den Syges Søvn paa
det hellige Sted. Miraklerne var af samme Art,
som de, der siges at være forekomne til andre
Tider og paa andre Steder (Blinde bliver
seende, Lamme gaar o. s. v.). De Forsøg, man
har gjort paa at forklare dem rationalistisk
(som Operationer udførte af Præster og
Tempeltjenere om Natten), maa siges at være
mislykkede. I den senere Oldtid synes der at være
foregaaet nogen Forandring i Troen paa I.’s
Magt; de Fortællinger, der foreligger fra den
romerske Kejsertid i Litteratur og Indskrifter,
tyder i alt Fald delvis paa, at Guden under I.
kun har meddelt Raad og aabenbaret
Lægemidler, som siden førte, til den Syges
Helbredelse. (Litt.: Deubner, »De incubatione«
[Leipzig 1900]; Chr. Blinkenberg,
»Miraklerne i Epidauros« [Kbhvn 1917]).
C. B.
Inkulpat (lat.), den, der under en
Straffesag er beskyldt for en Forbrydelse, ɔ: den
Sigtede.
A. Gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
