Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Forfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adgang til Fiskeri paa hvert af de to Staters
Søomraader er i lige Grad fri saavel for
danske som for isl. Statsborgere uden Hensyn til
Bopæl. Danmark varetager paa I.’s Vegne
dettes Udenrigsanliggender, men I. har en med
isl. Forhold kendt Kommitteret i
Udenrigsministeriet til Behandling af isl. Sager. Paa Steder,
hvor Gesandt ell. udsendt Konsul ikke er
ansat, kan efter den isl. Regerings Ønske paa
I.’s Bekostning ansættes en saadan. Ligeledes
kan den isl. Regering efter Aftale med
Udenrigsministeren udsende Delegerede til at føre
Forhandlinger om særlige isl. Forhold. De af
Danmark efter 1. Decbr 1918 indgaaede
mellemstatlige Overenskomster er ikke
forpligtende for I. uden vedk. isl. Myndigheders
Samtykke. Fiskeriinspektionen paa isl. Søomraade
udøves af Danmark under dansk Flag.
Møntvæsen er fælles, ligeledes Højesteret, indtil I.
opretter en øverste Domstol i selve Landet,
hvad der er vedtaget ved L. af 6. Oktbr 1919.
I.’s Andel i Omkostningerne ved Varetagelsen
af dets Anliggender fastsættes ved
Overenskomst mellem begge Landes
Regeringer. Andre Sager af fælles Bet., saasom
Samfærdselsvæsen. Handels- og Toldsager, Søfart,
Postvæsen, Telegraf- og Radiotelegrafvæsen,
Retspleje, Maal og Vægt, samt finansielle
Anliggender ordnes ved Overenskomster. Det
aarlige Beløb af 60000 Kr og Udgifterne til I.’s
Ministeriums Kontor i Kbhvn af den danske
Statskasse til I. samt isl. Studenters fortrinsvise
Adgang til Beneficier ved Kbhvn’s Univ.
bortfaldt. Derimod udredte Danmarks Statskasse 2
Mill. Kr til Oprettelse af 2 Fonds, hver paa 1
Mill. Kr, til Styrkelse af den aandelige
Forbindelse mellem Danmark og I., til Fremme af
isl. Forskning og Videnskab og til Støtte af
isl. Studerende. Et raadgivende dansk-isl. Nævn
paa mindst 6 Medlemmer, Halvdelen valgt af
Rigsdagen og Halvdelen af Altinget, faar i
Reglen til Betænkning Lovforslag vedrørende
de i Forbundsloven omhandlede Anliggender og
Lovforslag ang. den ene Stats særlige
Anliggender, der tillige har Bet. for den anden Stat,
forinden det fremsættes for Rigsdagen eller
Altinget. Det paahviler Nævnet at gøre
Indstilling til Ændring af saadanne Bestemmelser
i Forslaget, som formenes at være til Skade
for den ene Stats Interesser. Nævnet har
ogsaa den Opgave at tage Skridt til Udarbejdelse
af Forslag, der tilstræber Samvirken mellem
Staterne og Ensartethed baade i deres og den
nordiske Lovgivning.
En Meningsforskel, som ikke lader sig
udligne ved Forhandlinger mellem Regeringerne,
henvises til et Voldgiftsnævn paa 4
Medlemmer, hvoraf hvert Lands øverste Domstol
vælger Halvdelen. Voldgiftsnævnet afgør
Uenigheden ved Stemmeflerhed. I Tilfælde af
Stemmelighed overdrages Afgørelsen til en Opmand,
som den sv. og den norske Regering skiftevis
anmodes om at udnævne. Efter 1940 kan saavel
Rigsdagen som Altinget til enhver Tid forlange
optaget Forhandling om Lovens Revision.
Denne Forbundslov har bevirket, at I.’s
Forfatningslove maatte revideres og bringes i
Overensstemmelse med den. En ny
Forfatningslov blev udarbejdet af Førsteminister Jon
Magnússon og i Sommeren 1919 forelagt
Altinget, som har vedtaget den med nogle
Forandringer. Altinget blev derpaa opløst, og
Forfatningsloven igen vedtagen af det nyvalgte
Alting. 18. Maj 1920 blev den ny
Forfatningslov stadfæstet af Kongen, og den traadte i
Kraft 1. Jan. 1921. Samtidig ophæves
Forfatningsloven for I.’s særlige Anliggender samt
Forfatningslovene af 3. Oktbr 1903 og 19. Juni
1915. Den ny Forfatning hedder »Forfatningslov
for Kongeriget I.«. Efter den fremstilles her
I.’s Forfatning.
II. Grundsætningerne for I.’s
Forfatning. Forfatningen for Kongeriget I. er
i en endnu højere Grad end tidligere
Forfatningslove bygget paa de samme
Grundsætninger som den danske Grundlov.
Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Den lovgivende
Magt er hos Kongen og Altinget i
Forening, den udøvende Magt hos Kongen og
den dømmende Magt hos Domstolene. Den
evangelisk-lutherske Kirke er den isl.
Folkekirke og understøttes og beskyttes som saadan af
det Offentlige; dette kan dog forandres ved L.
III. Kongemagten og Ministeriet.
Forbundslovens §§ om Kongen er optagne i
den ny Forfatning. Kongens Myndighed paa I.
svarer til hans Myndighed i Danmark. Han
maa saaledes ikke uden Altingets Samtykke
være Regent i andre Lande, Forf. § 5, Forbl.
§ 4. For at han selv kan føre Regeringen,
kræves det, at han er myndig, hvad han bliver 18
Aar gl, har aflagt Ed paa Forfatningen, hvis
han ikke som Tronfølger har aflagt den.
Kongens Person er fredhellig, og der skal ved Lov
tildeles ham og Kongehuset en Statsydelse.
Kongen har med de i Forfatningen fastsatte
Indskrænkninger den højeste Myndighed over
alle Rigets Anliggender og udøver den gennem
sine Ministre. Kongen selv er ansvarsfri.
Ministrene er ansvarlige for hans Regerings
Førelse, men der kræves altid til enhver kgl.
Regeringshandlings Gyldighed, at en Minister
har underskrevet vedk. Akt sammen med
Kongen. Kongen udnævner og afskediger
Ministrene; han bestemmer deres Antal og
Forretningernes Fordeling imellem dem. Love og
vigtige Regeringsforanstaltninger skal forelægges
Kongen i det isl. Statsraad, hvor
Kongen fører Forsædet. Foruden Ministrene har
Tronfølgeren, naar han er myndig, Sæde i
Statsraadet. Uden for I. kan Kongen holde
Statsraad med een Minister. Da Kongen ikke har
sin Residens paa I., forelægger
Førsteministeren i Reglen baade paa egne og de
fraværende Ministres Vegne Sagerne for Kongen i
et isl. Statsraad i Kongens Residensstad. Naar
en anden Minister har underskrevet en Sag,
har Førsteministeren kun Ansvaret for Sagens
rigtige Forelæggelse for Kongen. Ny Lovforslag
og vigtige Regeringsanliggender behandles paa
Ministermøde under Forsæde af
Førsteministeren, som paa Islandsk hedder
forsætisráðherra. Ministrene har Sæde i Altinget, selv om
de ikke er Altingsmænd, og kan deltage i
Forhandlingerne, saa ofte de ønsker. Stemmeret
har de kun, naar de er Altingsmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
