Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Forfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IV. Altinget. Paa Altinget har Sæde 42
folkevalgte Altingsmænd. Det bestaar af 2
Afdelinger, øverste og nederste
Afdeling. I nederste Afdeling har 28, i øverste
Afdeling 14 Medlemmer Sæde. Altingsmændenes
Antal kan forandres ved Lov. 36 Altingsmænd
vælges i særskilte Valgkredse ved ubundne
Valg, medens 6 vælges ved Forholdstalsvalg i
hele Landet. Disse har alle Sæde i øverste
Afdeling, og desuden 8 Medlemmer, som det
forenede Alting straks, naar det efter ny Valg
træder sammen, vælger for hele Valgperioden bl.
de 36 Medlemmer. De øvrige har Sæde i
nederste Afdeling. Hidtil har siden Altingets
Genoprettelse Altingsmændene med Undtagelse
af de Landsvalgte været valgte til 6 Aar og
ordentligt Alting afholdt hvert andet Aar; iflg.
den ny Forfatning skal de 36 Altingsmænd
vælges til 4 Aar og de 6 Landsvalgte til 8 Aar,
medens det ordentlige Alting aarlig træder
sammen 15. Febr ell. næste Søgnedag, hvis 15.
Febr er Søndag, dersom Kongen ikke har
indkaldt det til at møde forinden. Valgret ved
ubundne Valg har alle Mænd og Kvinder, som
har fyldt 25 Aar, har Statsborgerret, uplettet
Rygte, Raadighed over deres Bo og i de sidste
5 Aar har været bosatte i Landet og 1 Aar i
Valgkredsen og ikke har nydt urefunderet
Fattigunderstøttelse. Formuefællesskab bevirker
ikke, at Hustruen mister sin Valgret. Valgret
ved Forholdstalsvalgene har paa samme
Betingelser Mænd og Kvinder, som har fyldt 35
Aar. Valgbar ved de ubundne Valg er
enhver Statsborger, som er valgberettiget; dog
er ikke Bopæl i Valgkredsen Betingelse for
Valgbarhed. Paa samme Betingelse er enhver,
som er 35 Aar, valgbar ved
Forholdstalsvalgene. Landet er nu delt i 25 Valgkredse,
hvoraf 8 vælger 2 Repræsentanter hver, Reykjavik
4. de øvrige 1. Denne Inddeling hviler paa den
administrative Inddeling (Sysselinddelingen og
de 4 ældste Købstæder). Valgkredsene paa
Landet er af stor Udstrækning, derfor
afholdes der, siden L. 3. Oktbr 1903 traadte i Kraft,
Valg i hver Kommune. Afstemningen er
skriftlig og hemmelig (Valgl. 3. Novbr 1915).
Altinget samles i Reykjavik; det afgør selv
Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. Det er
fredhelligt, og de enkelte Medlemmer er, saa
længe Altinget er samlet, beskyttede mod
Fængsling og Tiltale, med mindre vedk.
Afdeling giver Samtykke dertil ell. de gør sig
skyldige i Forbrydelse; de kan heller ikke uden
Afdelingens Samtykke drages til Ansvar for
deres Yttringer paa Tinget. Altingets
Forretningsorden er fastsat ved Lov 3. Novbr 1915.
Til at fatte gyldige Beslutninger udfordres, at
over Halvdelen af Afdelingernes Medlemmer
er til Stede og deltager i Afstemningen. Det
forenede Alting saavel som hver af dets
Afdelinger vælger selv deres Formænd,
Viceformænd og Sekretærer, nedsætter baade
staaende Udvalg og Udvalg for de enkelte Sager.
Formændene ansætter Altingets øvrige
Tjenestemænd.
Altinget er en Blanding af Etkammer- og
Tokammersystemet. Da det (siden 1874) bestaar
af to Afdelinger, kan den ene Afdeling ikke
træde sammen ell. være sammen uden den
anden. Begge Afdelinger er retlig ligestillede.
Finansloven og Tillægsbevillingslove forelægges
dog først for den nederste Afdeling. Kongen
indkalder og slutter, udsætter og opløser
Altinget; af egen Drift kan det ikke træde
sammen, undtagen Kongen undlod at indkalde det
ordentlige Alting til Møde 15. Febr. Iflg.
Forfatningsloven 1874 kunde Kongen afslutte
Altinget efter 6 Uger, iflg. Forfatningsloven 1903
efter 8 Uger, men nu kan det ikke afsluttes,
før Finansloven er vedtaget. Kongen kan
derimod udsætte Altingets Møder paa bestemt Tid,
dog ikke uden dets Samtykke længere end to
Uger og ikke mere end een Gang i et Aar, og
opløse det, men han skal inden 2 Maaneder
udskrive ny Valg og indkalde Altinget til Møde
ikke senere end 8 Maaneder efter, at det var
opløst.
Altingets Møder er offentlige, og
Forhandlingerne offentliggøres af Altinget selv, men en
stor Del af Altingets Arbejde sker gennem ikke
offentlige Udvalgsforhandlinger. Foruden alm.
Udvalg kan hver af Afdelingerne ogsaa
nedsætte Kommissioner (parlamentariske
Kommissioner) af sine Medlemmer, som er berettigede
til at fordre Oplysninger saavel af offentlige
Myndigheder som af private Borgere. Altingets
Hovedvirksomhed er Deltagelse i Udøvelse af
Lovgivningsmagten, hvorunder falder
Fastsættelsen af det toaarige, fra 31. Decbr 1921
etaarige Budget. Det øver ogsaa Kontrol med
hele Statshusholdningen og Regeringens
Førelse, særlig gennem Afdelingernes Ret til at stille
Forespørgsler til Ministrene, indgive Adresser
til Kongen og udtale deres Meninger gennem
motiverede Dagsordener ang. Regeringens
Politik. Herved har Altinget saa stor Indflydelse
paa Regeringens Styrelse, at kun en Regering,
der støtter sig til et Flertal i Altinget, ell. i
hvert Fald ikke har Flertal imod sig, vil have
Udsigt til at kunne udrette noget.
Altingsmændene faar en Godtgørelse af 12
Kr daglig, saavel for den Tid, da de opholder
sig paa Altinget, som for den Tid, der medgaar
til Rejsen til og fra Altinget. Endvidere faar
de, som bor uden for Reykjavik,
Rejseomkostningerne iflg. Regnskab godtgjorte og f. T.
Dyrtidstillæg (L. Nr 36 af 28. Novbr 1919).
V. Den lovgivende Magt. Den
lovgivende Magt er hos Kongen og Altinget i
Forening. Saavel Kongen (Regeringen), som hver
af Afdelingerne har Forslagsret; dog
forelægges oftest de vigtigere Love af Regeringen.
Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden
det har været 3 Gange behandlet af hver
Afdeling, og disse tre Behandlinger maa være
foregaaede i samme Samling. Naar den ene
Afdeling har vedtaget et Lovforslag, forelægges det
for den anden. Hvis det forandres, gaar det
tilbage til den første. Foretages der atter
Forandring, gaar Forslaget paa ny til den anden
Afdeling. Opnaas da heller ikke Enighed, træder
begge Afdelinger sammen, hvorpaa det
forenede Alting efter en Behandling afgør Sagen. Til
en gyldig Afgørelse i det forenede Alting
udfordres, at over Halvdelen af hver Afdelings
Medlemmer er til Stede og deltager i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
