Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jern (teknisk) - Jern, smedeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staalkanoner, der ikke arbejdedes færdige
under Hammeren.
Efterhaanden som Jernproduktionen tiltog,
kunde man ikke nøjes med Vandhamrene til
at forarbejde det smedelige J., hverken paa
første Stadium fra Klump til Raaskinne ell.
paa næste til færdigt Stangjern m. m.
Hammerværket afløstes først af Valseværket til første
Stadium af Henry Cort og Parnell 1783 og 1787,
saa blev Valseværker til andet Stadium
almindelige først i Slutn. af 18. Aarh. i England og
Frankrig, saa i første Fjerdedel af 19. Aarh. i
Tyskland og Østerrig.
Universalvalseværket opfindes 1848 af Daelen. Valsede
Jernbaneskinner forekommer 1820 i
Birkenshaw, 1825 lægges hermed den første Bane til
Personbefordring af Stephenson mellem
Stockton og Darlington. Allerede James Watt,
Faderen til vor Tids Dampmaskiner, indsaa Nytten
af en Damphammer (se Hammer) for
Jernindustrien, 1839 fremkom den første brugelige
Konstruktion i England og samtidig i Frankrig.
Hamrene, som nu byggedes med enorme
Faldvægte paa over 100 t, og for hvilke det
synes, som om Nordamerikas store
Staalværker vil sætte Rekorden, har i den seneste Tid
i Kanon- og Panserfabrikationen fundet farlige
Rivaler i de mægtige hydrauliske
Smedepresser, der trykker med adskillige Mill. kg’s Tryk.
I Tilvirkningen af Værktøjstaal var der længe
ingen Fremgang, Staalet fremstilledes ved
Herdferskning ell. Cementering. Da opfandtes
1730 Digelstaalet af Urmageren
Huntzman; idet han i Digel omsmeltede de
nysnævnte Staalsorter, frembragte han et
fortrinligt Staal, som kaldtes Støbestaal, og som
fik megen Anvendelse til finere Værktøjer. Det
er Firmaet Krupp, som har Fortjenesten af
at have bragt Digelstaalet til en høj Grad af
Fuldkommenhed og fra kun at være i
Smaastykker til at fremkomme i uhyre Blokke som
Emner til dets bekendte Kanoner. 1862
udstillede Krupp i London til alm. Forbavselse en
Støbestaalblok paa 21000 kg, 1887 støbtes et
Kanonemne paa 143000 kg, hver Digel bruges
kun een Gang, og den fatter kun 38 kg, der
har altsaa været fl. tusinde Digler i Gang.
I de senere Aar har navnlig
Martinprocessen gjort store Fremskridt, og Martinstaalet
er nu den Staalsort, der produceres i størst
Mængde. Endvidere har der været en stærk
Udvikling i Fremstillingen af
Specialstaal: Staal, der ved Legering med Nikkel,
Krom m. m. har faaet Egenskaber, som
Kulstofstaalet ikke er i Besiddelse af. I Lande
med billig Vandkraft er man begyndt at bruge
Elektricitet til Fremstilling af saavel Raajern
(se Jernfremstilling) som Staal (se
Staalfremstilling).
Agricola er den første, som har søgt at give
Metallurgi og Hyttedrift videnskabelig
Begrundelse. I Beg. af 18. Aarh. fulgte Réaumur og
Swedenborg, ved dets Slutn. kom Bergman og
Sven Rinman, i 19. Aarh. har Karsten særlig
gjort sig fortjent ved sine store Værker. De
svenske Teknikere og det svenske Jernkontor
har store Fortjenester af Jernhaandteringens
Udvikling. Den metallografiske Videnskab har
i de senere Aar gjort mægtige Fremskridt paa
J.’s Omraade, har udforsket J.’s kemiske og
fysiske Opbygning, har paavist den nøje
Forbindelse mellem J.’s Egenskaber og dets
Mikrostruktur og givet Anvisning paa, hvorledes en
bestemt Struktur kan opnaas (se
Jern-Kulstof-Legeringer). (J.’s Litt. er
overordentlig righoldig saavel i Bogform som
i Tidsskriftsform, særlig har Sverige en
righoldig Jernlitteratur, som for en stor Del skyldes
Jernkontoret [s. d.]. Af større Værker skal
nævnes: E. Odelstierna, »Järnets
Metallurgi« [Sthlm 1913]; Wedding,
»Ausführliches Handbuch der Eisenhüttenkunde« [2. Udg.
Braunschweig 1891 ff.]; Ledebur, »Handbuch
der Eisenhüttenkunde« [5. Udg. Leipzig 1906
ff.]; »Stahl und Eisen«, Tidsskrift for tysk
Jernhyttevæsen, udgaar fra 1881 i Düsseldorf;
Howe, Metallurgy of Steel [2. Udg. New York
1904]. Paa Dansk foreligger: F. Wagner,
»Lærebog i Teknologi« [Kbhvn 1885]; H. I.
Hannover, »Haandbog i Metallernes
mekaniske Teknologi« [Kbhvn 1913]; E. Suenson,
»Byggematerialer« [Kbhvn 1920]).
(F. W.). E. Su.
Jern, smedeligt. J. er smedeligt (ɔ:
plastisk i Glødhede), naar Kulstofprocenten er
under 2,2, men der fabrikeres meget sjældent
J. med 1,5—2,2 % C, saa alm. smedeligt J.
indeholder 0,0—1,5 % C. Indeholder J. under
1 % C, bliver det ved Glødning klæbrigt,
saaledes at to Stykker kan smedes sammen til
eet ell. svejses, og ligesom Smedeligheden
er Svejseligheden des større, jo mindre
Kulindholdet er. Er der over en vis Mængde Kul
i J., kan dette hærdes (s. d.), ɔ: gøres
haardere ved i glødende Tilstand at dyppes i koldt
Vand; Hærdeligheden vokser med Kulindholdet.
Fremstillingen sker som Regel af
Raajern (se Jernfremstilling) ved at
bortbrænde mere ell. mindre af dettes Kul
tillige med Fosfor, Svovl, Silicium o. a.
Urenheder. Den Temperatur, ved hvilken
Bortbrændingen sker, har stor Indflydelse paa
Produktet. Før 1855 var den Temperatur, man
kunde tilvejebringe, lidet højere end
Raajernets Smeltepunkt, og da Jernets Smeltepunkt
stiger med Renheden, bevirkede Kullets
Bortbrænding, at Massen blev mere tyktflydende,
og at man sluttelig fik det s. J. som en
dejgagtig Klump. Senere er det lykkedes at udføre
Processen ved en saa høj Temp., at det
dannede s. J. holder sig flydende, indtil Processen
er forbi. Man kan derefter inddele det s. J. i
to Grupper: 1) Svejsejern (s. d.) og
Svejsestaal (s. d.), der er fremstillet paa
gammeldags Vis i dejgagtig Tilstand. De
afviger fra hinanden ved, at Svejsejernet er
kulfattigt, blødt og uhærdeligt, Svejsestaalet
kulrigt, haardt og hærdeligt; Grænsen ligger ved
c. 0,3 % C. De indeholder begge væsentlige
Slaggemængder. 2) Staal (s. d.), der er
fremstillet paa moderne Vis i flydende Tilstand, og
som praktisk talt er slaggefrit; dette moderne
Staal kan efter Behag fremstilles som blødt
Staal med lgn. Egenskaber som Svejsejernet
ell. som haardt Staal med lgn. Egenskaber som
Svejsestaalet; Grænsen ligger ved 0,15—0,3 %
C. Endelig kan opstilles som en særlig Gruppe:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
