Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernkonstruktioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Vinkeljern), I, ⊏, ⊥, [*], Kvadrantjern til
Fremstilling af rørformede Søjler
(Fönix-Søjler) og mere specielle som Haandlistjern,
Sprossejern o. fl. Forbindelserne mellem de enkelte
Stænger, hvoraf J. sammensættes, udføres ved
Nitning (s. d.) ell. Skruebolte; de sidste kan
anvendes paa samme Maade som Nitter, saa
man faar en stiv Forbindelse, ell. man kan
samle alle de i et Knudepunkt sammenstødende
Stænger ved een Charnierbolt.
Vi skal nu se lidt nærmere paa J.’s
Anvendelse i Husbygningen. Hvad
Tagværkerne angaar, saa er det naturligvis navnlig ved
de store Spændvidder, de rene J. kan
konkurrere med Trækonstruktionerne. Ved mindre
(og ældre) Tagværker ser man ofte blandede
Konstruktioner, hvor de trykkede Stænger er
dannede af Træ, medens Trækstængerne er
udførte af Rundjern og Forbindelserne ved
Støbejernssko, ell. hvor de trykkede Stænger er
af Støbejern af ⊥ - ell. korsformet Tværsnit,
medens Trækstængerne er af Rundjern. —
Udformningen af den bærende Konstruktion
retter sig dels efter den givne ydre Form af
Taget, om det skal være plane ell. krumme
Tagflader, dels efter det indvendige Rum, der
skal overdækkes. Ang. Enkelthederne herved
henvises til Tagværk; her skal kun
bemærkes, at man ved Overdækning af Rum med en
udpræget Længderetning anvender enkelte
Hovedspærfag paa tværs, hvortil de sekundære
Konstruktionsdele til Understøtning af
Tagbeklædningen overfører Trykkene; disse Spærfag
konstrueres som Gitterdragere efter omtr. alle
de samme Systemer, som finder Anvendelse
til Brodragere, specielt som »eng.« ell. »fr.«
Spærfag, hvor Overdelen er retlinet, som
parabolske Dragere, som Buer med 2 ell. 3
Charnierer (ofte ved Banegaardshaller) o. s. v.
Ved Overdækning af cirkulære ell. polygonale
Rum anvendes Kuppel- ell. Pyramidetage (Spir
paa Taarne) o. l. — Tagdækningsmaterialet
selv kan ogsaa være af Jern, hyppigst i Form
af Bølgeblik, hvilket ofte anvendes i
Forbindelse med Glas (se Glastage), men for
øvrigt kan alle de sædvanlige Materialer, som
Skifer, Tegl, Tagpap o. s. v. komme i
Betragtning; til Fabriksbygninger o. l. er
Anvendelse af Jernbetonplader, enten færdig støbte
i Forvejen ell. støbte paa Stedet, i de senere
Aar blevet meget alm., navnlig i Egne, hvor
man har Adgang til Grus- og Stenmateriale,
der tillader Fremstillingen af en særlig let
Beton (Pimpstenstuf fra Rhin-Egnen,
»Bimsbeton«). Ved de sekundære bærende
Konstruktionsdele, Aase, Bispær. Lægter, har man
Valget mellem Træ og Jern, idet Bekostningen og
Fordringerne til Brandsikkerheden er det
afgørende. Ved de saakaldte fritbærende
Bølgeblikstage er den bærende
Konstruktion og Tagdækningsmaterialet smeltede
sammen til en Bølgebliksbue. Ang. Søjler
henvises til Jernsøjler.
I Etageadskillelserne er det først
og fremmest selve Bjelkelaget, der gøres af
Jern; der anvendes valsede I-Bjælker,
understøttede paa Murene ell., hvis Afstanden
mellem disse er for stor, tillige paa sværere
Jerndragere, der muligvis maa nittes sammen af
Plader og Vinkeljern (Pladejernsdragere).
Hvor een I Bjælke ikke kan faas stærk nok,
lægges ofte to tæt ved Siden af hinanden og
forbindes da ved Støbejernsmellemstykker
(Separatorer) og Skruebolte. Paa dette
Jernbjælkelag kan der lægges et almindeligt Trægulv,
men hvis man har valgt at bruge Jern af
Hensyn til Brandsikkerheden, maa ogsaa
Gulvet være brandfrit. Der findes utallige
Konstruktioner af saadanne brandsikre
Etageadskillelser, og der fremkommer stadig ny. Naar
Undersiden ikke behøver at være plan,
anvendes simpelt hen flade Hvælvinger af
brændte Sten, Beton, Jernbeton, det sidste i mange
forsk. Former, men meget ofte forlanges det
netop, at Undersiden skal være plan; man kan
da bygge Hvælvinger med vandret Underside,
bedst af særlig formede Sten (i Amerika
anvendtes tidligere meget hule Chamotte-Sten)
ell. bruge Jernbeton-Plader i en ell. anden af
de mange Former, der ofte kun er fremkomne
for at muliggøre Udtagelsen af et Patent
(Koenen’s »Voutenplatte«, Stolté’s Loft,
expanded metal-Konstruktioner o. s. v.). — Hvad for
øvrigt Brandsikkerheden ved Anvendelsen af
Jern angaar, saa nærede man en lang Tid
temmelig fejlagtige Forestillinger herom.
Jernet selv er naturligvis Uforbrændelige men det
er langtfra modstandsdygtigt, endsige
uforgængeligt, over for den stærke Varme, der følger
med en Ildebrand. Ved en Temp. paa 5—600°
mister det største Delen af sin Bæreevne, og
p. Gr. a. den stærke Udvidelse ved Varmen
indvirker et saadant Jernbjælkelag langt
skadeligere paa Murene, end hvis det var af Træ.
Ved fl. store Ildebrande i Pakhuse o. l., hvor
alle bærende Konstruktioner var af Jern, har
Ødelæggelsen været langt større end i lgn.
Tilfælde ved Trækonstruktioner. Naar Jernet
derimod overalt — Søjlerne, Undersiden af
Bjælkerne i Etageadskillelserne — beskyttes
mod Varmens direkte Indvirkning (og mod
Vandet fra Brandsprøjterne) ved en ildfast
Beklædning, opnaas der, som direkte Forsøg
navnlig i Hamburg, men for øvrigt fl. St., har
vist, en høj Grad af Brandsikkerhed; som
Beklædning anvender man en tynd Skal af
haardbrændte Sten, opmuret i Cementmørtel, af
Beton ell. Jernbeton, men der findes desuden
en hel Række specielle Stoffer til dette Brug
(Korksten, Asbestcement o. s. v.). Efter
anstillede Forsøg synes en patenteret Korksten paa
Træ- ell. Xylolitkasser med Blikbeklædning at
være noget af det bedste, en Monier-Kappe
holdt sig ogsaa meget godt, hvorimod
Gipsplade-, Xylolit- ell. Asbestcementbeklædninger
stod adskilligt tilbage for disse.
Jernbindingsværk anvendes en Del
til Fabriksbygninger, Skure o. l.; det er ganske
den samme Konstruktion som ved
Træbindingsværk (se Bindingsværk), blot at
Fodstykker, Stolper, Skraabaand o. s. v. her
udføres af ⎿, I og ⊏-Jern. Som en videre
Udvikling heraf kan man betragte de amer.
Jernskeletbygninger (Skyskrabere),
der i New York. Chicago o. fl. St. er opførte
til saadanne Højder som 20—30 Etager,
undtagelsesvis endnu højere
(Woolworth-Bygningen i New York 59 Etager). I disse Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
