Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Secundus - Johannessen, Axel Theodor - Johannessen, Berndt Johan - Johanngeorgenstadt - Johannisberg - Johannit - Johanniterinder - Johanniterorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digtsamling er: Basia (»Kys«) (Utrecht 1539).
Hans samlede Opera poetica er udgivne af
hans Brødre (Paris 1541) og af Bosscha (2 Bd,
Leyden 1821).
A. B. D.
Johannessen, Axel Theodor, norsk
Børnelæge, f. i Kria 29 Maj 1849, blev cand.
med. 1875 og var Kommunelæge i Bærum
1876—91. 1888 havde han taget Doktorgraden
med en Afhandling om Difteriens Forekomst i
Norge. J. konstitueredes 1891 som Docent i
Børnesygdomme, blev 1893 Overlæge ved
Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme og
udnævntes 1896 til ordinær Professor. Han
indledede den Kamp for Oprettelsen af
Kysthospitaler i Norge, der førte til Bygningen af
Kysthospitalet i Fredriksværn, og udfoldede stor
Virksomhed med Foredrag over Børnepleje,
Diegivning o. s. v. En Rk. af disse førte til
Dianneisen af »Hjemmet for ugifte Mødre«
(1902) og sammen med Prof. Brandt oprettede
J. »Hjemmet for hjemløse Mødre og deres
Spædbarn«, der lagdes ind under Rigshospitalet.
J. er kendt overalt i Udlandet, er i Bestyrelsen
af mange udenlandske Selskaber og er
Medredaktør af en Mængde fremmede Tidsskrifter.
J.’s litterære Virksomhed er meget betydelig
(Pædiatri, Struma, Tuberkulose etc.). Han er
Sekretær i Videnskabsselskabet og for
Nansenfondet.
J. S. J.
Johannessen, Berndt Johan, norsk
Skuespiller, f. i Bergen 16. Juli 1859, d. 28. Decbr 1907.
J. debuterede 1877 paa Bergens nationale Scene
og udviklede sig meget hurtig til en betydelig
Karakterskuespiller og Komiker. 1893 kom J.
til Karl Johan-Teateret i Kria, 1897 til
Centralteateret og senere til Nationalteateret, som han
fratraadte 1904. Bl. J.’s Hovedroller kan
nævnes »Jeppe paa Bjerget«, Per Degn og »Kollega
Crampton«.
E. S-n.
Johanngeorgenstadt [-ge’årgən∫tat], By i
det sachsiske Kreishauptmannschaft Zwickau,
nær den bøhmiske Grænse i en skovrig, men
raakold Egn i Erzgebirge ved Schwarzwasser,
er Grænsestation paa Jernbanen Zwickau—J.,
der fortsætter videre til Carlsbad i
Czekoslovakiet. (1910) 6200 Indb. J. har Kunstsnedkeri,
Handskefabrikation, Garveri og
Cigarfabrikation. J. er anlagt 1654 under Kurfyrst Johan
Georg I af fordrevne bøhmiske Protestanter.
G. Ht.
Johannisberg [-nesbærk], Flække i preuss.
Prov. Hessen-Nassau, i Regeringsdistriktet
Wiesbaden, 4 km NØ. f. Rüdesheim, paa den
sydlige Skraaning af Højderne i Rheingau, har
(1910) 1466 Indb. I Nærheden ligger Slottet J.
paa en Klippe, 104 m o. Rhinen; det blev 1816
givet som Len til Fyrst Metternich af den
østerr. Kejser. De tilhørende Vinbjerge leverer
den bekendte Rhinskvin
Schloss-Johannisberger og har et Omfang af 25 ha; den ved
Flækken dyrkede Vin, Dorf-Johannisberger, er
ringere.
G. Ht.
Johannit (Uranvitriol), et
smaragdgrønt, monoklint Mineral fra Joachimsthal i
Böhmen, bestaar af et vandholdigt Sulfat af
Uran og Kobber.
(N. V. U.). O. B. B.
Johanniterinder, se
Johanniterorden.
Johanniterorden. Ordenens Oprindelse maa
søges i et til Skt Johannes Døber viet Hospital
ved Kirken Skt Maria Latina i Jerusalem,
grundlagt i Middelalderens Beg. (antagelig af
Pave Gregor den Store) til Underhold og Pleje
for Pilegrimme fra Vesten. Hospitalet, der
lededes af Munke, blev ved Midten af 11.
Aarh. udvidet og reorganiseret, væsentlig
under Medvirkning af Købmænd fra Byen Amalfi
i Syditalien, der havde betydelige
Handelsinteresser i disse Egne. Ved det første Korstog
fik Hospitalet ny og betydningsfulde Opgaver,
og dets Forstander Gerhard udstedte en ny
Regel, hvorved Ordenen væsentlig omdannedes,
og som stadfæstedes 1113 af Pave Paschalis II.
Gerhard’s Efterfølger Raimund af Puy
(1120—60) antog Titel af Ordenens »Mester«, og under
ham fik Ordenen sin ejendommelige Karakter
af gejstlig Ridderorden, idet der til de alm.
Munkeløfter føjedes et Løfte om stadig Kamp
for Troen.
Den opr. af Italienere grundlagte Orden fik
herved tillige et væsentlig fr. Tilsnit.
Ordensbrødrene deltes i tre Klasser: 1) de egl.
Riddere, Broderskabets Aristokrati, som væsentlig
bestod af Adelige; 2) de præsteviede Brødre
(saakaldte Kapellaner); 3) den lavere Klasse af
»tjenende« Brødre. I øvrigt fandtes ogsaa en
Klasse af Mænd, der var knyttede løsere til
Broderskabet (saakaldte Donater). Ordenen
optog ogsaa Kvinder, og disse
Johanniterinder, der i Reglen var Adelsdamer, levede
efter Skt Augustinus’ Regel. Ordenens Navn var
Johanniter efter Hospitalets Skytshelgen ell.
ligefrem Hospitalsbrødre. Strenge Betingelser
fastsattes for Indtrædelse i Ordenen, der
styredes af et øverste Raad, hvori Ordensmesteren
førte Forsædet. Ordenen voksede stærkt i Løbet
af 12. Aarh., vandt stor Anseelse og meget
Gods rundt omkr. i Europa, og uagtet den egl.
Virksomhed faldt i det hellige Land, stiftedes
der efterhaanden talrige Johanniterklostre i
Europas forsk. Lande. Herved maatte i Tidens
Løb opstaa den Ulempe, at de egl. Ridderes
Tal blev langt mindre end de øvrige Klassers,
og at de fleste holdt sig borte fra Kampen
med de Vantro. Ogsaa i Danmark vandt J.
Indgang allerede i 12. Aarh.’s anden Halvdel;
egl. Ordensriddere har der dog næppe nogen
Sinde været i Danmark. J.’s Klostre var særlig
yndede af Adelen og vandt sig saaledes store
Besiddelser; det var navnlig hyppigt, at ældre
Mænd og Kvinder af Adelen gav sig ind under
et Johanniterkloster for at berede sig en
sorgfri Alderdom. Hovedklostret i Danmark var
Antvorskov (s. d.), stiftet af Valdemar I c.
1170, hvis øverste Prior var en højtstaaende
Mand og hyppig sad i Rigets Raad; desuden
fandtes Johanniterklostre i Viborg, Odense,
Lund, Ribe, Horsens, samt Dueholm paa Mors;
ved Slesvig fandtes et Skt Hans Kloster for
Nonner. I Norge var Værne det eneste
Johanniterkloster; det beboedes navnlig af gl.
Hirdmænd, og i Sverige fandtes i Eskilstuna et
anset Johanniterkloster. Da Trangen til en fast
Organisation gjorde sig stærkt gældende,
deltes Ordenen i Beg. af 14. Aarh. i otte
Provinser, hvis Navn var lingua ell. langue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
