Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Josefina, Maximiliana Eugenia Napoleona - Josefinisme - Josefitter - Josefos, Flavius - Josefs-Søstre, Skt - Josefstadt - Joseph, François du Tremblay
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familien Beauharnais i Bayern. 1822 forlovedes J.
med den sv. Kronprins Oscar (Oscar I).
Formælingen fandt Sted i Sthlm 19. Juni 1823. J.
modtoges fra første Beg. i Sverige med stor
Begejstring, Hendes Skønhed og indtagende
Væsen henrykte alle, og hendes ædle sjælelige
Egenskaber befæstede mere og mere hendes
Popularitet, der varede hele hendes Liv
igennem. J. forblev bestandig sin kat. Religion
urokkelig hengiven og viste stedse en varm
Religiøsitet. Hendes Velgørenhed var storslaaet
og prægedes ved Siden heraf af Finfølelse og
Fordringsløshed. Adskillige milde Stiftelser og
Velgørenhedssamfund har deres Oprindelse fra
J., saaledes Stiftelsen »Oscar I.’s minne«,
»Josefinahemmet«, »Drottning J.’s räddningsanstalt
for vanvårdade barn«, »J.’s Stiftelse« i
Stavanger m. fl. — 8. Marts 1844 blev J. Dronning
af Norge og Sverige. I sin Dronningetid havde
hun svære Prøvelser at udstaa ved de mange
Sygdomstilfælde og ved Dødsfald, som indtraf
inden for Kredsen af hendes nærmeste. Den
kærlige Pleje, hun viede sin Gemal under hans
lange Sygdom, vakte alm. Beundring og
forøgede endnu mere hendes Popularitet; navnlig
fik denne Udtryk, da hun 1873 fejrede 50 Aars
Dagen for sin Ankomst til Sverige. 1875 gjorde
hun en Rejse til sit første Fædreland Italien,
som hun ikke havde set, siden hendes Fader
forlod Milano; hun modtoges her med
Udmærkelse af Pius IX og af Kong Viktor
Emanuel. I J.’s Ægteskab med Oscar I fødtes Karl
XV, Gustaf (d. 1852), Oscar II, Eugenie (død
ugift 1889) og August (død 1873). (Litt.:
Almén, »Ätten Bernadotte« [Sthlm 1896];
indeholder ogsaa Litteraturfortegnelse).
A. S.
Josefinisme, Betegnelse for den oplyste
Statsabsolutismes System, kaldet saaledes efter
Kejser Josef II.
Josefitter kaldes inden for den
rom.-katolske Kirke de religiøse Samfund, der har valgt
den hellige Josef til Skytspatron. De findes især
i Frankrig og i Belgien og beskæftiger sig
navnlig med Sygepleje og Opdragelse. Saaledes
stiftedes der 1817 i Grammont i Flandern et
Josefittersamfund, der gennem sine
Opdragelsesanstalter øver betydelig Indflydelse i
Belgien. De ældste Samfund opstod i 17. Aarh.
Der findes ogsaa talrige Søstersamfund,
Josefitinder ell. Josefs-Søstre, der
saa godt som alle har deres Oprindelse i
Frankrig, hvor de er overordentlig vidt
udbredte.
L. M.
Josefos, Flavius, jødisk Historieskriver, f.
i Jerusalem 37 e. Kr. af en fornem jødisk Slægt,
d. i Rom henimod Aarhundredets Slutning.
Han sluttede sig tidlig til Farisæernes Sekt og
naaede en betydelig Indflydelse; Aar 63 rejste
han til Rom for at forsvare nogle anklagede
Landsmænd, men derefter vendte han tilbage
til sit Fædreland, hvor han under den truende
Gæring søgte at virke beroligende. Da Jøderne
ikke lod sig afholde fra at gøre Opstand mod
Romerne, overtog J. en Kommando i deres
Hær, men blev fangen. Imidlertid frigaves han
af Romernes Feltherre Vespasian, hvem han
forudsagde, at han vilde blive Kejser, og antog
ved denne Lejlighed Vespasian’s Slægtsnavn
Flavius. Resten af sit Liv tilbragte han i Rom,
hvor han skrev fl. Værker for at forsvare sine
Landsmænd og vække Interesse for dem rundt
omkr. i Verden. Først skrev han et Skr. om
den jødiske Krig, som han selv havde deltaget
i; det var opr. skrevet paa Aramæisk, men vi
har det paa Græsk saavel som J.’s øvrige Skr,
nemlig en jødisk Historie (Archæologia), som
gaar fra Verdens Skabelse til Kejser Nero’s
Tid, en Selvbiografi, hvori han forsvarer sin
Adfærd under Krigen, og et Skr. mod Apion,
en gr. Videnskabsmand, som havde udtalt sig
nedsættende om Jøderne. J.’s Værker
indeholder mange interessante Oplysninger, men er
tendentiøst affattede og skrevne i en
skødesløs Form. De er udgivne af Havercamp (2 Bd,
Amsterdam, Leyden og Utrecht 1726), Dindorf
(2 Bd, Paris 1845—49), Niese (8 Bd, Berlin
1886—95) og Naber (6 Bd, Leipzig 1888—95).
Dansk Oversættelse ved Reyersen (3 Bd,
1750—57); den jødiske Krig ved A. Rasmussen (Kbhvn
1905). (Litt.: Böttger,
»Topographisch-historisches Lexikon zu den Schriften des F.
J.« [Leipzig 1879]; D e s t i n o n, »Die Quellen
des F. J.« [Kiel 1882]).
H. H. R.
Josefs-Søstre, Skt, kaldes Medlemmer af
fl. til Skt Josef’s Ære indstiftede
Nonnesamfund (se Josefitter). Særlig kendt er de
Skt Josefs-Søstre, der er udgaaede fra det 1812
grundlagte Kloster i Chambéry i Savoyen.
Herfra stammer Søstrene i de nordiske Riger, hvor
de har mange ansete Hospitaler og Skoler. Til
Danmark kom de 1856, til Island 1896. Under
den danske Provins hører Island samt deres
Kloster i Bryssel. Norge er en egen Provins,
medens Sverige hører under Moderklostret i
Chambéry.
L. M.
Josefstadt [’jo.zef∫tat], 1) (tschk. Josefow),
By i Tschekkoslovakiet, ved Mettaus Udmunding
i Elben, Jernbaneknudepunkt, 17 km NNØ. f.
Königgrätz, har (1910) 5400 Indb., hvoraf over
Halvdelen tschk., har Sukkerfabrikation og
var indtil 1888 en Fæstning.
2) Østlig Forstad til Wien (s. d.).
G. Ht.
Joseph [зå’zæf], François du Tremblay,
f. i Paris 4. Novbr 1577, d. 11. Decbr 1638, alm.
kaldet Père J., var Richelieu’s nærmeste
Fortrolige og ydede ham en fortrinlig Hjælp
baade over for Modstanderne i Frankrig og som
Leder af det fr. Diplomati. Han var Søn af en
jur. Embedsmand i Paris og havde som ung
gjort store Rejser, især i Italien, hvor han
lærte dettes diplomatiske Kunst at kende. Han
fængsledes imidlertid tidlig af religiøse
Interesser og blev 1599, 22 Aar gl, Medlem af
Kapucinerordenen. I det flg. Aar gik han i høj
Grad op i sin gejstlige Gerning og søgte ivrig
at forbedre Forholdene inden for Ordenen,
ligesom det var ham, der 1606 fik Antoinette
d’Orléans til at stifte Calvaire-Nonneordenen,
der fremtidig skulde være et Mønster for de
andre; som Opbyggelsesbog for denne Orden
skrev han Manuel de l’Oraison.
De Tanker om Korstog, som Aarh. efter
Korstogstiden atter og atter dukker frem,
beherskede ogsaa ham, og i adskillige Aar
optoges han af Arbejdet for at iværksætte et
saadant. Selv Paven hørte imidlertid kun med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
