Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabinet - Kabinet - Kabinetmaleri - Kabinetsformat - Kabinetsjustits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes paa vore Museer. Frederik IV
hjembragte fra Italien fl. rige K., der findes paa
Rosenborg, men Smagen er ringere end Stoffet.
18. Aarh. bevarede Kabinetsformen, Skabet paa
Bordfod og de mange Skuffer, men føjede en
Skriveklap til, og K. blev nu tillige en
Sekretær, som ved at kombineres med
Kommoden skabte en ny Form Skatollet. Af den
yngre Slags bevarer Dansk Folkemuseum fl.
Eksemplarer.
Bernh. O.
Kabinet forekommer statsretlig i to
Betydninger:
Den ene mere omfattende har sit
Udspring fra England, hvor derved forstaas de
ledende Medlemmer af Ministeriet, hvilket
sidste udgør den virkelige Regering, medens
Gehejmeraadet (the privy council) nu til Dels
er antikveret. Medens Kongen endnu fremdeles
præsiderer i Gehejmeraadet, er han derimod
aldrig til Stede ved Ministrenes fortrolige
Raadslagning i det snævrere K., hvor de afgørende
Beslutninger forberedes, men forhandler alene
med Premierministeren. I Overensstemmelse
dermed forstaas ofte i nyere Tid ved
Kabinetsstyre et saadant, hvor den afgørende
Regeringsmagt ligger hos Ministrene samlede i K.;
d. v. s. uden Statschefens personlige
Tilstedeværelse, modsat det mere formelle
Statsraadsstyre, der særligt er udpræget i de nordiske
Lande, og hvor alle vigtigere
Regeringsbeslutninger skal fattes i formeligt Statsraad,
præsideret af Kongen selv. Faktisk er der dog
ogsaa i alle de nordiske Lande i Praksis indført
fortrolige Ministermøder, hvori Kongen ikke
deltager, til Forberedelse af de formelle
Statsraadsmøder, og faktisk er ogsaa her de
fortrolige Ministermøder mere og mere vokset i
Betydning paa Statsraadets Bekostning. I
Frankrig sondres officielt mellem conseil de
cabinet ɔ: de Ministermøder, der afholdes
mellem Ministrene i Fortrolighed under Ledelse af
Konseilspræsidenten, og conseil des ministres
ell. de Ministermøder, der præsideres af
Republikkens Præsident, hvilke sidste som oftest
kun gaar ud paa formel Stadfæstelse af, hvad
der er besluttet i Kabinetsmøderne. I Amerika
derimod, hvor Præsidenten er den eneste
afgørende og Ministrene kun hans Raadgivere,
kaldes de af ham præsiderede Møder med
Ministrene hans K.
I en snævrere Begrænsning forstaas ved
K. et Bureau for Modtagelse og Ekspedition af
Henvendelser og Andragender, rettede til
Kongens ell. Statsoverhovedets Person umiddelbart,
hvilket staar under Ledelse af en Embedsmand,
Kabinetssekretær kaldet, med den
fornødne underordnede Tjenestestab. Og til denne
Begrænsning knytter sig navnlig Begrebet
Kabinetsregering, der især i 17. og 18.
Aarh. under det da mere og mere om sig
gribende Enevoldsregimente kom til at spille en
saa betydelig Rolle, idet man dermed betegnede
Statsstyrelsen, naar Regeringen i den Grad
førtes af Herskeren personlig, at han enten
med Forbigaaelse af sit Konseil ell. Statsraad
ikkun raadførte sig med enkelte, ligesom mere
tilfældige ell. fortrolige Raadgivere, eller
endog ganske overlod Statstøjlerne til en
enkelt, almægtig Yndling, med Frihed til i hans
Navn og dækket af ham at udstede Befalinger
og Anordninger — Kabinetsordrer —
der maatte lystres, som om de kom fra Fyrsten
selv, medens denne lidet ell. intet brød sig om
Folk og Rige. Danmarks og Norges Historie
under de senere oldenborgske Konger
frembyder Eksempler nok paa begge Slags
Kabinetsregimenter, og Struensee’s Styrelsestid kan
vel nævnes bl. de mest typiske af den
sidstanførte Art i saa Henseende. Men i øvrigt vedblev
Kabinetsregimentet at blomstre under det
efterfølgende Guldbergske Ministerium, indtil
Frederik VI som Kronprinsregent ved Reskr.
af 14. Apr. 1784 atter satte Gehejmestatsraadet
i fuld Kraft og forbød, at der »fra det kgl. K.
maatte ekspederes Statens publike Sager«;
men ved et senere Reskript af 1808 vendte han
rigtignok tilbage til Kabinetstraditionerne, idet
han paabød, at alle Kollegierne i Sager, der
udkrævede kgl. Resolution, skulde indsende
skriftlig Forestilling til ham (ɔ: til hans K., som
paa den Tid havde en overvejende militær
Karakter), hvorefter han da enten selv vilde
afgøre dem ell. lade sig dem foredrage i
Gehejmestatsraadet. Denne Tilstand varede dog
heldigvis kun til 1814, da man paa ny tog Afstand
fra Kabinetsstyrelsen.
(C. V. N.). K. B.
Kabinetmaleri, fint gennemført Maleri i
lille Maalestok. Med K. betegner man især det
holl. »Finmaleri« i 17. Aarh., med
Blomstringstid i Aarh.’s 2. Halvdel, med G. Douw, F. v.
Mieris, Metsu m. fl. som de fornemste
Repræsentanter, fulgt af en talrig Skare, der ofte
havnede i ret aandløs og »slikket« Detailmaleri
(Slingeland), helt op i 18. Aarh. (W. Mieris o.
m. a.). Retningen kom først i fuld Udvikling
efter holl. Kunsts Højblomstring under
Rembrandt og Fr. Hals; men ogsaa Værker i
Rembrandt’s Produktion kan henføres til K. (f.
Eks. »Guldvejeren«), ligesom Arbejder af J.
Steen, Terborch, A. Ostade etc. K.’s Fremkomst
staar i naturlig Aarsagsforbindelse med de
ændrede Kaar for Malerkunsten efter
Protestantismens Indførelse og dermed Tabet af en
Mængde kirkelige Opgaver; Kunsten fik nu i
stigende Grad Fodfæste i velstillede
Borgerhjem, i hvis forholdsvis smaa Rum
(»Kabinetter«) Malerierne skulde ses paa nært Hold;
der skulde nu med største Nøjagtighed gøres
Rede for hver lille Enkelthed, at den kunde
staa for en Betragtning saa at sige med Lupe.
— K. hævdede sig karakteristiske Enklaver
ogsaa rundt om i moderne Kunst; i Frankrig
fremfor alt med Meissonnier som førende
Skikkelse; Sverige har bl. a. i Fagerlin, Danmark i
F. Vermehren haft betydelige Dyrkere af K.
A. Hk.
Kabinetsformat, Format for Fotografier,
noget større end »Visitkortformat«, c. 16 cm
højt og 11 cm bredt.
C. E. A.
Kabinetsjustits kaldes det, naar
Administrationen tiltager sig egenmægtigt mod Parternes
Villie at behandle og afgøre Sager, som efter
deres Natur og den bestaaende Lovgivning
hører under Domstolenes Paakendelse, saasom
Spørgsmaal om private Ejendomsrettigheder,
om Bevis for begaaet Forbrydelse og Straffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
