Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkefædre - Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harnack, »Gesch. der altchristlichen Literatur«,
I—II [1893—97]).
L. M.
Kirkegaarde er fra gl Tid ansete som
nødvendigt Tilbehør ved enhver Sognekirke, og der
er ved Loven hjemlet enhver Sognebeboer Ret
til at blive begravet paa Sognets K., selv om
han ikke hører til Folkekirken. Derimod har
indtil den nyeste Tid den danske Folkekirkes
Præster været ansete for at være eneberettigede
til at forrette Jordpaakastelse paa Folkekirkens
K.; men heri skete der en Forandring ved Anrd.
22. Jan. 1897, der under visse Betingelser giver
alle i Danmark bestaaende kristne
Trossamfunds Præster Ret til at forrette Begravelser
paa K., naar paagældende Trossamfund har
faaet et Begravelsesritual approberet af
Kultusministeriet. I. H. t. L. 19. Apr. 1907 § 6 kan
der af Kirkeministeriet meddeles Tilladelse til,
at der i en Kommune paa dennes Bekostning i
anlægges K. som kommunal Begravelsesplads
med lige Adgang for alle Kommunens
Beboere til at blive begravede paa samme og
for alle Trossamfunds Præster til at forrette
Begravelser der mod Benyttelse af deres
Trossamfunds Ritual. Paa saadanne
Begravelsespladser skal der af Kommunen opføres mindst
eet Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar skal
kunne overlades til Brug ved alle Begravelser,
som foregaar paa Kommunens Begravelsesplads,
ligesom det ogsaa skal staa ethvert
Trossamfund aabent paa sin Bekostning at opføre eget
Kapel paa denne. Trossamfund uden for
Folkekirken kan ogsaa anlægge egne K. ell. efter
Overenskomst med vedk. K.’s Bestyrelse faa en
Del af en folkekirkelig K. overladt til særskilt
Brug. I øvrigt kan Medlemmer af saadanne
Trossamfund ogsaa begraves paa Folkekirkens
K. under Medvirkning af deres egne Præster,
dog at Benyttelsen af særlige Ritualer kun
tilstedes, naar de er godkendte af
Kirkeministeriet, jfr. den cit. L.’s § 5. — En Valgmenighed,
der har sin egen Kirke, kan i Henhold til Lov
om Valgmenigheder af 15. Maj 1903 § 12 af
Kirkeministeriet faa Tilladelse til at anlægge
egen K. for Valgmenighedens Medlemmer,
hvilken K. i det hele er underkastet de samme
Regler som de til Sognekirkerne knyttede K. —
Kommunale K. staar helt under Kommunens
Bestyrelse, medens de K., der er knyttede
til Kirkerne, som Regel staar under samme
Bestyrelse som Kirken. Dog kan i Kbhvn og i
Købstæder med fl. Sogne Begravelsesvæsenet
med Ministeriets Samtykke udskilles fra Kirkens
Bestyrelse, og særlige Regler for K.’s Bestyrelse
gives i en af Kirkeministeriet stadfæstet
Vedtægt. Regler for K.’s Anlæg og Vedligeholdelse
er givne i L. 30. Juni 1922, i H. t. hvilken L.
ogsaa yderligere, mere detaillerede
Bestemmelser herom kan gives ved kgl. Anrd. Samme L.
indeholder ogsaa de nærmere Regler om det
Tilsyn med K., der skal føres af
Menighedsraadet, Provsten og Provstiudvalget, medens det
tidligere i L. 19. Febr 1861 anrd. Provstesyn er
bortfaldet. Til Udvidelse ell. Anlæg af nye K.
ell. Hjælpe-K., herunder ogsaa Anlæg af K. for
Valgmenigheder med egen Kirke, kan der med
Kirkeministeriets Samtykke anvendes
Ekspropriation ved dertil af Retten udmeldte Mænd.
I denne Henseende bestemmer Frd. af 23. Apr.
1845, at naar den Jordlod, som fortrinlig attraas
til K.’s Udvidelse, maatte være anvendt til
Bygning ell. Have ell. paa anden saadan Maade,
at dens Anvendelse vilde tilføje Ejeren ell.
Besidderen et særdeles Tab, bør den ikke tages,
saafremt anden, om end noget mindre bekvem
Jord er at faa, samt at, naar Jord til Udvidelse
af K. af foranførte Aarsag ikke kan erholdes
uden uforholdsmæssig Bekostning, skal Anlæg
af Assistenskirkegaard kunne bevilges af
Ministeriet, naar Kirkeejerens Begæring herom
findes grundet og billig. Foruden K. ved
Sognekirkerne kan der ogsaa af Ministeriet meddeles
Tilladelse til, at der anlægges K. ved
Filialkirker, ligesom Tilladelse til K.’s Anlæg ogsaa
er meddelt Frimenigheder. Endelig er det
ogsaa i enkelte Tilfælde blevet tilladt Stiftelser
og Anstalter at indrette deres egne
Begravelsespladser, ligesom der er meddelt private
Personer Bevilling til at anlægge private
Begravelsespladser paa deres Ejendomme, frahegnede
den øvrige Jord; men uden saadan Bevilling maa
Lig ikke begraves uden for K. M. H. t.
Sognebeboernes Ret til at fordre Begravelsesplads paa
Sognets K. maa for øvrigt mærkes, at medens
tidligere denne Ret altid tilkom Sognebeboerne
paa Landet uden Vederlag, naar de tog imcd
den Plads, som af Kirkeejeren anvises dem,
medens der i Købstæderne af alle andre end
dem, der er under Fattigvæsenets Forsorg,
kunde kræves Betaling for Gravstederne »efter
Kirkens Nødtørft og Arvingernes Formue«,
bestemmer L. af 1922 nu, at Menighedsraadet for en
selvejende Kirke efter Vedtagelse paa et
Menighedsmøde kan faa stadfæstet en Vedtægt,
hvorefter der fremtidig ogsaa paa Landet skal
erlægges Betaling for Erhvervelse af Gravpladser,
og at der altid skal være Adgang for
Ubemidlede til at faa en sømmelig Gravplads udlagt
uden Vederlag. Ved K., hvor der hidtil har
været henlagt Gravsteder til faste Ejendomme
i Sognet, bortfalder denne Ordning,
efterhaanden som de nuværende Indehaveres
Ejendomsret til den paagældende Ejendom ophører. Alle
Sager om Anlæg og Udvidelse af K. og Hjælpek.
skal indsendes til Kirkeministeriets
Godkendelse, ledsaget af de fornødne Oplysninger om,
hvorvidt Jorden er egnet hertil, og der er i et
Cirkulære af 24. Juni 1896 af Ministeriet givet
nærmere Regler for, hvilke Oplysninger der
skal tilvejebringes i saadanne Tilfælde. Se
Begravelse.
O. D.
I Norge findes de gældende
Lovbestemmelser om K. væsentlig i L. om Kirker og K. af
3. Aug. 1897, 4. Kap. Hvert Sogn skal have K.,
der som Regel anlægges ved ell. i Nærheden af
Kirken. For afsides Grænder kan dog anlægges
Hjælpe-K. med Støpul (s. d.) og Klokker.
Anlæg, Udvidelse ell. Nedlæggelse af K. maa kun
finde Sted, efter at Helseraadet har udtalt sig
og med Samtykke af Kongen ell. den, han
dertil bemyndiger. Den til K. fornødne Grund kan
fordres afgivet efter Takst. Udgifter ved Anlæg
og Vedligeholdelse af K. i Menighedens Eje
bliver at udligne efter Reglerne i de kommunale
Skattelove, forsaavidt de ikke dækkes af de ved
Vedtægt fastsatte Afgifter for særskilte
Gravsteder, Gravning, Ringning, Benyttelse af
Gravkapel o. l. For alm. Gravplads erlægges ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
