Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkehistorie - Kirkehoveri - Kirke-Hvalsø - Kirkeindvielse - Kirkeinspektion - Kirkejorder - Kirkekar - Kirkeklokker - Kirkeknipling - Kirkekollegium - Kirkekommissioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
magdeburgske Centurier« (1559—74). Som
Modstykke udarbejdede Katolikken Baronio en
mægtig K. annales ecclesiastici. De flg.
Aarhundreder saa en Række betydelige K. fremstaa baade
paa kat. og protestantisk Grund. Særlig
Interesse har Gottfried Arnold’s »Kirchen- und
Ketzergeschichte« (1699—1700), fordi den med
Forkærlighed fremhæver Kætterne som Bærere af
levende Kristendom, og J. L. Mosheim’s K.,
som indfører den pragmatiske Metode, nemlig
at forklare Kendsgerningerne ud fra de
Optrædendes Motiver. I det 19. Aarh. tog K. et
kraftigt Opsving. Tyske Protestanter som
Gieseler, Neander, Hase, F. C. Baur, Hauck, Wilh.
Möller, Harnack, Loofs og Troeltsch har ydet
en særligt værdifuld Indsats. Fra kat. Side maa
nævnes Hergenröther, F. X. Kraus, Döllinger,
Pastor, Denifle og Grisar, fra eng., protestantisk
Side Milman, fra amer. Ph. Schaff og fra
fr.-protestantisk F. Guizot og Merle d’Aubigné. I
Danmark er K. bleven skildret af Ludvig Holberg,
E. Pontoppidan, F. Münter, L. Helveg, F.
Hammerich, Fr. Nielsen, A. D. Jørgensen, H. F.
Rørdam, L. Koch, J. O. Andersen o. fl., i Norge
af A. Chr. Bang, i Sverige bl. a. af Reuterdahl,
Cornelius og Hj. Holmquist. I de forsk.
Kulturlande er der grundlagt Tidsskrifter og
Selskaber til Studiet af K., i Danmark saaledes
»Selskabet for Danmarks K.« (1848), der udgiver
»Kirkehist. Samlinger«. K. har efterhaanden
faaet en Række Hjælpediscipliner ved sin Side,
saaledes Dogmehistorien, den kirkelige
Arkæologi og Geografi, Statistik og Missionshistorie.
A. Th. J.
Kirkehoveri ell. Ægt og Arbejde til Kirkerne
ydedes i Danmark dels af Kirkens egne Bønder
ell. Fæstere af Kirkens Jorder, dels af
Sognemændene. Kun det sidste er endnu af Bet., idet
Bestemmelsen i D. L. 2—22—68 om, at de
menige Bønder i Sognet skal være forpligtede til
at køre et Læs ell. to af Materialer fra
nærmeste Købstad, dog ikke længere fra end 6 Mil
og ikke i Høst- ell. Sædetid, naar nogen stor
Reparation behøves paa Kirkerne, fremdeles
staar ved Magt, for saa vidt Hoveriforpligtelsen
ikke er afløst, hvilken Afløsning i H. t. L. 28.
Febr 1856 skal finde St., naar den fordres af i
det mindste Halvdelen af de paagældende
ydepligtige (Ejere af 1 Td. Hartkorn ell. derover)
ell. af Kirkeejeren. Saafremt mindelig
Overenskomst om Afløsningen ikke kan naas, skal
Afløsningen finde St. ved de i H. t. L. 4. Juli 1850
om Afløsning af det Gaarde og Boelssteder
paahvilende Hoveri og lgn. Pligtarbejde
nedsatte Amtskommissioner. Hvorvidt en
Reparation ved Kirken kan anses for en stor
Reparation, maa være Genstand for Afgørelse i hvert
enkelt Tilfælde og kan eventuelt kræves afgjort
af Domstolene. Foruden den fornævnte
Kørselspligt paahviler der ogsaa Gaardmændene
Gangdagsarbejde, hvilket kan kræves til enhver
Reparation, større ell. mindre.
O. D.
Kirke-Hvalsø, se Hvalsø.
Kirkeindvielse, den højtidelige Handling,
hvorved en nybygget Kirke ell. en Kirke, der i
lang Tid, f. Eks. ved Restauration, har været
unddragen gudstjenestlig Brug, indvies. Den har
sin Oprindelse i den jødiske
Tempelindvielsesfest, der holdtes i Decbr siden Judas
Makkabæus’ Dage. De første sikre Spor til den findes
paa Konstantin den Stores Tid. I den kat. Kirke
fejres den efter et Ritual, der er foreskrevet i
Pontificale Romanum. Dagen før Indvielsen
skal Biskoppen nedsænke Helgenrelikvier i
Kirkens Højalter, og denne Helgen gælder saa som
Kirkens Patron, efter hvem den faar Navn. Dog
bruges i nyere Tid ogsaa andre Navne, særlig
naturligvis inden for Protestantismen, der
opkalder Kirkerne efter Jesus og de store
Begivenheder i hans Liv, efter bib. Personer og
efter bib. St. I den protestantiske Kirke sker
Indvielsen ved en højtidelig Gudstjeneste, som
afholdes af Biskoppen under Medvirkning af de
ældste og mest ansete Præster i Egnen. I de
kat. og i visse protestantiske Lande
højtideligholdes Mindedagen for Kirkens Indvielse ved
en særlig Fest, der imidlertid i Tidens Løb blev
en ren Folkefest og paa mange St. er gaaet
over til at blive en alm. Høstfest.
(J. P. B.). A. Th. J.
Kirkeinspektion, se Kirke.
Kirkejorder kaldes i Danmark de Jorder,
der i sin Tid er tillagte Kirken som Gaver. For
saa vidt de var givne fra Bøndergaarde, skulde
de iflg. D. L. 2—22—5 af Kirkens Forsvar ell.
Patron bortfæstes til de Bønder, fra hvis Gaarde
Jorderne var tagne, for den Landgilde, der
plejede at gaa af dem fra gl Tid. For en stor Del
er disse K. bortsolgte enten saaledes, at den
derved indvundne Kapital er inddragen bl.
Stiftsmidlerne til Forrentning til Fordel for Kirken,
ell. saaledes, at der af K. svares en aarlig
Afgift til Kirken. Denne Afgift er dog nu afløst i
H. t. L. om Afløsning af Grundbyrder af 28.
Septbr 1918. K. kaldes ogsaa hyppig Jorder, der
er henlagte til Præsteembeder med Forpligtelse
for Præsten til af sammes Indtægt at holde
Kirken med Brød og Vin.
O. D.
Kirkekar ell. hellige Kar kaldes de Kar, som
benyttes i Gudstjenesten, særlig ved
Sakramenternes Forvaltning, som Alterkanden, Kalken,
Patenen (Oblattallerkenen), Døbefonten o. s. v.
(J. P. B.). A. Th. J.
Kirkeklokker, se Klokke.
Kirkeknipling. De gl. ital. Baandkniplinger
kaldes af og til K. I 17. Aarh. blev de især
kniplede i Milano, Idria og Genua. Betegnelsen
bruges ogsaa for de Efterligninger, der senere
blev. kniplede, bl. a. St. i Flandern og i Tønder
og Omegn.
R. H.
Kirkekollegium var Benævnelsen paa den
menighedsvalgte Forsamling, der sammen med
Kirkeforstanderskabet dannede Organerne for
Menighedernes Selvstyre i de sønderjydske
Landsdele i H. t. »Kirchengemeinde- und
Synodalordnung« for Provinsen Slesvig-Holsten af 4.
Novbr 1876. I Menigheder med under 500 Indb.
saavel som i Menigheder med Privatpatroner,
i hvilke der gjaldt dansk Kirkeret, valgtes dog
ikke K., men kun Kirkeforstanderskab (s. d.). I
H. t. L. 30. Juni 1922 afløses K. ligesom
Kirkeforstanderskabene af Menighedsraad.
O. D.
Kirkekommissioner ell. Kommissioner til
at tage Ordningen af de kirkelige Forhold,
særlig Kirkeforfatningssagen, under Overvejelse har
fl. Gange været nedsatte af den danske
Regering. Allerede 1848 var Indkaldelsen af en
Kirkeforsamling under Overvejelse, hvis Opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
