Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knobelauch, Fritz Ferdinand - Knoben - Knockholt - Knogle - Knoglehuler - Knold - Knoldbakterier - Knoldbegonier - Knoldforraadnelse, Kartoffelens - Knoll, Konrad Ritter von - Knoller, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udmærket Nytte i Figurer som f. Eks. Fileas Fogg i
»Jorden rundt i 80 Dage«, som han spillede 200
Gange, og Mørup i »Min egen Dreng«. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Folketeatrets
Historie 1857—1908« [Kbhvn 1919]).
R. N.
Knoben, se Anholt.
Knockholt [’nåkhå£t], Landsby i det
sydøstligste England, Kentshire, ligger 8 km NV. f.
Sevenoaks. I Nærheden Chevening.
G. Ht.
Knogle, se Ben, S. 906.
Knoglehuler. I Klippemasser, som bestaar
af Kalksten, Dolomit ell. Gips, er der ofte blevet
dannet Huler ved det nedsivende
Overfladevands opløsende Virksomhed. I nogle af disse
Huler er Gulvet kun dækket af nedskyllede
Sten, Grus og Jord, i andre forekommer der
fedt, brunligt Ler, saakaldt Hulejord, som er
blevet tilbage, da Kalkstenen blev opløst. I
mange K. findes der Drypstensdannelser, Loft og
Gulv kan være beklædte med smukke
Stalaktitter og Stalagmitter ell. overtrukne med Lag
af Kalksinter. Ofte indeholder Laget paa
Hulens Gulv Dyreknogler. Mange K. staar kun i
Forbindelse med Jordoverfladen ved
skorstensagtige, mere ell. mindre lodrette Kanaler,
andre har en Indgang fra Siden og har tjent Dyr
og Mennesker til Opholdssted, hvilket fremgaar
af Ekskrementer og afgnavede eller spaltede
Knogler, som findes i dem. I saadanne K. har
Ophobningen af organiske Rester ofte vedvaret
til ind i den hist. Tid. Ved Aflejringerne i K.
er det ikke let at bestemme den relative Alder
af de opdyngede Lag, idet disse hyppig er
blevne forstyrrede af Dyr og Mennesker. Hertil
kommer, at der foruden Knoglerne af de Dyr,
som er døde i Hulerne, ofte findes Levninger
af Dyr, der er blevne slæbte ind i K. af
Rovdyr som Bytte. Det synes, som om
Hovedmængden af Knoglerne først er blevne ophobede efter
den første Istid.
Mange Huler findes i den schwabisk-frankiske
Jura, især i Wiesentthal ved Muggendorf,
Streitberg og Pottenstein (f. Eks. Gailenreuter
Höhle), endvidere i Harzen (Baumannshöhle)
og Westfalen (Neanderthalhöhle ved Erkrath
mellem Düsseldorf og Elberfeld). I England er
Devonshire rigt paa K. (Kirkdale cave). I
Frankrig findes K. især i Dordogne,
Haute-Garonne, Arriège, Aude (Bize), Hérault og Gard,
i Belgien i Maas- og Lesse-Dalene. Storartede
K. findes i Østalperne (den c. 5 km lange
Adelsberger Höhle i Krain), endvidere i Dalmatien,
Mähren, Karpatherne og Grækenland. Uden for
Europa findes vigtige K. i Altai, i Brasilien og
i Australien ved Melbourne.
Almindeligst af Dyrelevninger i K. er
Knogler af Hulebjørnen, af hvilken man alene i
Gailenreuter Höhle har udgravet over 800
Eksemplarer. Hyppig er ogsaa Hulehyænen.
Endvidere er fundet Knogler af Los, Ulv, Ræv,
Huleløve, Urokse, Kæmpehjort, Rensdyr, Hest,
uldhaaret Næsehorn og Mammut. Man har ogsaa
fundet Knogler af Mennesket, Stenredskaber
og Trækul. Sjældne er Knogler af Machairodus.
I Frankrig og Tyskland synes det især at
have været Rensdyrtidens Menneske, som
beboede K. I Hulen Kesslerloch ved Thayingen i
Kanton Schaffhausen i Schweiz blev fundet ikke
mindre end 12000 Flintspaaner og en Mængde
Værktøj af Ben, delvis med indridsede
Tegninger, samt en Mængde Dyreknogler, af hvilke
Hare, Rensdyr, Ræv og Rype var de
almindeligste. I Neanderthalhöhle fandtes 1856 den
berømte Hovedskal af et palæolitisk Menneske.
I Brasiliens K. findes mange Knogler af de
uddøde kæmpemæssige Dovendyr og Bæltedyr
samt af Aber. Sammen med dem forekommer
Rovdyr af Hunde- og Katteslægten, Pungrotter,
Heste, Mastodon, Tapir og strudsagtige Fugle.
Ogsaa her er der fundet Knogler af Mennesker.
(V. M-n.). J. P. R.
Knold (bot.), se Stængelknold og
Rodknold.
Knoldbakterier, se Knoldforraadnelse
og Hvidbakteriose.
Knoldbegonier, se Begonia.
Knoldforraadnelse, Kartoffelens,
Sygdomme hos Kartoffelen, der ytrer sig ved, at
Knoldene ødelægges. Den mest typiske Form
heraf viser sig ved, at Knoldene bliver bløde,
og deres Indhold forvandles til en
vællingeagtig, gullig, stinkende Masse. Denne Sygdom
(norsk Blødraaddenhed) fremkaldes af
Smørsyrebakterien (Clostridium
butyricum), der trænger ind i de friske Knolde
gennem Beskadigelser af disses Hud. Denne
Bakterie behøver ikke fri Ilt for sin Udvikling,
men sønderdeler Kartoffelknoldenes iltholdige
Forbindelser og forsyner sig herfra med Ilt.
Den angriber saaledes de enkelte Stivelseskorn,
der herved ødelægges. Sygdommen er meget
smitsom og griber navnlig om sig, hvor
Kartoflerne henligger i vaad Tilstand i Kuler ell.
Kældere, og særlig hvis de ved Optagningen og
Nedkulingen behandles uforsigtig, saa at de
skrammes noget. Egl. Forebyggelsesmidler
gives næppe. Se ogsaa Tørforraadnelse.
C. F.
Knoll [knål], Konrad Ritter von, tysk
Billedhugger, f. 9. Septbr 1829 i Bergzabern
(Rhinpfalz), d. 14. Juni 1899 i München. K.,
uddannet i Karlsruhe, Stuttgart, München,
Deltager i Restaureringen af Wartburg, har skabt
den vellykkede Fischbrunnen i München,
Henrik Löwe og Ludwig d. Bayer til Raadhuset
smst., »Germania«, Sappho (for Kongen af
Bayern), Uhland-Monumentet i Tübingen,
Kolossalbuster af Beethoven, Kejser Vilhelm I
(Elberfeld) m. v. Prof. ved Münchens
Polyteknikum.
A. Hk.
Knoller, Martin, Maler, f. 1725 i Steinach
(Tirol), d. 1804 i Milano. K. blev uddannet paa
Akademiet i Wien, og stod i Rom Mengs og
Winckelmann nær. Han blev Prof. ved Milano
Akademiet. K. nød stor Anseelse som
Portrætmaler og som Kunstner i det monumentale
Maleri (Loftsbilleder m. v.), hvor han sluttede
sig til de gl. Mestre. Maria Theresia adlede
ham. Kendte Værker i Paladserne Groppi,
Melzi m. fl. i Milano, Burg, Leopoldkron ved
Salzburg, Freskerne i Kloster Volders am Inn,
Kloster Ettal, Kloster Gries ved Bozen, i
Münchens Bürgersaal m. m. I Innsbrucks
Ferdinandeum ses fl. fremragende Portrætter malede af
K., andre i Wiens Hofmuseum, Milanos
Akademi. Til Taxis-Palæet i Innsbruck malede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
