Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konvertering - Konvertitter - Konvertor - Konvikt - Konvoj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Operationen forløb meget uheldig, da man p. Gr.
a. den indtraadte Handelskrise fik en
meget lav Kurs for Laanet. — 1886 konverteredes
et Beløb af 155 Mill. Kr indenlandsk Gæld fra
4 til 3 1/2 %. — 1894 optoges i Partis et 3 %’s
Laan af 25 Mill. Kr, af hvis Udbytte 10 Mill.
benyttedes til Indløsning af ældre 4 %’s Laan.
Samtidig aabnedes for de Pengeinstitutter, der
havde negocieret Laanet, en midlertidig
Adgang til en frivillig K. af 3 1/2 %’s Obligationer
af 1886 til ny 3 %’s Obligationer til
Emissionskurs (93), hvilken Adgang benyttedes for et
Beløb af 38 1/2 Mill. Kr. — 1897 optoges i Paris
et Laan paa 72 Mill. Kr, af hvis Udbytte 59
Mill. anvendtes til Indløsning af 3 1/2 %’s
Obligationer. — Ogsaa Norge har gentagne
Gange konverteret sin Statsgæld, saaledes 1822, da
et 6 %’s Laan optoges i Kbhvn for at indfri
Norges Restgæld til Danmark iflg.
Konventionerne af 1819 og 1822, og navnlig i 1880’erne og
1890’erne, da Rentefoden i Europa sank saa
stærkt; 1897 konverteredes saaledes i London
et 3 1/2 % norsk Laan paa godt 30 Mill. Kr til 3
%. — Ved Siden af K. af Statsgælden maa ogsaa
nævnes de i 1880’erne og 1890’erne foretagne K.
af største Delen af Kreditforeningernes
Obligationer fra 4 til 3 1/2 %.
Bet. af en K. maa hovedsagelig søges i dens
finansielle Følger ɔ: deri, at den letter
Rentebyrden for Statskassen og derigennem for
Skatteyderne. For saa vidt en Stat, naar
Forholdene tillader en K., overvejer, om den bør
foretage den, bliver det altsaa dette Hensyn,
der maa afvejes over for mulige Hensyn til
Ejerne af Statsobligationerne. Naar man ved
Siden deraf har fremhævet K.’s Bet. som et
Middel til at bringe Landets alm. Rentefod til
at synke, maa det fastholdes, at Rentefodens
Højde beror paa de reelle Forhold mellem
Tilbud af og Efterspørgsel efter, disponibel Kapital
og saaledes ikke uden videre kan paavirkes af
Statsgældens nominelle Rentefod. Svarer denne
ikke længere til den reelle Rente, vil Kursen
forandre sig. Naar visse mindre Staters, f. Eks.
Danmarks, K. af Statsgælden alligevel i alt Fald
midlertidig har haft en Rentenedgang til
Følge, beror dette ikke simpelt hen paa
Rentenedsættelsen, men derpaa, at de ny Obligationer i
Henseende til Form og Indhold blev let
sælgelige i Udlandet, saa at de tjente til at bringe
fremmed Kapital ind i Landet.
(E. M.). C. Th.
Konvertitter (af lat. convértere, omvende),
egl. de, som gaar over fra en Religion til en
anden. Bruges især af Romerkirken om dem,
der gaar over til den; disse maa da aflægge en
Ed (Konvertited), hvorved de afsværger
alle deres tidligere Vildfarelser.
L. M.
Konvertor er Fællesbetegnelse for en Rk.
Apparater af stor Bet. for den metallurgiske
Praksis. Det er Beholdere, hvori kan
indesluttes i Reglen flydende, smeltet Metal ell. Malm,
saaledes at en Gennemblæsning af den
smeltede Masse med atm. Luft kan finde Sted. K.
har faaet sit Navn deraf, at den, naar
Behandlingen af Smeltemassen er ført til Ende, kan
kippes om, saaledes at Massen vil løbe ud.
Opr. er K. angivet til Behandling af flydende
kulstofholdigt Jern efter Bessemer-Processen,
hvor den gennemledede Luft vil bortbrænde
navnlig Kulstof og Silicium, hvorved Raajernet
omdannes til smedeligt Jern; den hertil opr.
angivne og endnu bibeholdte Pæreform for K.
er i den alm. tekn. Bevidsthed særlig knyttet
til denne. En lgn. Form anvendes i
Thomas-Processen, hvor det navnlig foruden Kulstoffet
er Fosfor, der bortbrænder (se Jern). Til
Omdannelse af Kobbersten til metallisk Kobber
anvendes i Reglen K. af Form som en liggende
Cylinder. K. fremstilles af sammennittede
Staalplader, indvendig beklædte med et ildfast
Materiale, der kan modstaa Paavirkningerne
af den varme Slagge etc. Kipningen finder i
Reglen Sted ad hydraulisk Vej, Blæsten træder
ind gennem en af Tappene, som er hul.
Carl J.
Konvikt (Convictorium) (lat.), ved de
kat. Universiteter en Anstalt, i hvilken de
teologiske Studerende bor sammen som Pensionærer
under Opsyn af akademiske Lærere. —
»Fribord« for uformuende Studenter.
Konvoj [-’våj’] kaldes en Samling ubevæbnede
Skibe, der i Krigstid sejler under Beskyttelse af
Orlogsskibe. Konvojeringen er af forsk. Natur,
efter som den udføres af de neutrale ell. af
de krigsførende Magter. Konvojeiring i dens opr.
Former udøvedes af de neutrale Magter og
foranledigedes ved de folkeretlige Regler for
Behandlingen af fjendtligt Gods paa Søen. Efter
disse kan en krigsførende Magt bemægtige sig
Fjendens private Ejendom paa Søen, undtagen
naar den er indladet i neutralt Skib,
medmindre det er Kontrabande (s. d.). For at sikre
sig disse Reglers Overholdelse hævdede de
krigsførende Magter Visitationsretten, der bestod
i, at deres Orlogsskibe ell. Kapere undersøgte
de neutrale Skibe enten i Søen ell., hvor dette
ikke kunde udføres, ved Indbringelse til Havn.
Dette gik ikke for sig uden Overgreb og
Tidsspilde, og de neutrale Magter indførte da at
lade deres Handelsskibe ledsage af Orlogsskibe,
hvis Chef var bemyndiget til at sige god for
K., saa Visitationen kunde bortfalde. I
Danmark blev Konvojering meget benyttet under
Syvaarskrigen og Napoleons-Krigene, og under
den sidstnævnte dannedes sammen med Rusland
og Sverige den saakaldte væbnede Neutralitet,
der havde Hævdelsen af Konvojeringsretten til
Maal. Dette førte for Danmarks Vedk. til
Stridigheder og Krig med England, der ikke vilde
opgive sin Visitationsret, da det mente at have
Grund til at tro, at Konvojeringerne blev
misbrugt, ligesom det heller ikke fuldt ud
anerkendte Reglen, at neutralt Skib dækker
fjendtlig Ladning. Disse Principper har England
stadig holdt fast ved, skønt de fleste andre
Sønationer har fraveget dem. Vel gik Englands
Delegerede ved Paris-Deklarationen 1856 og
London-Deklarationen af 1909 med til at
anerkende den nævnte Regel og til at opgive
Visitationsretten; men Tilslutningen blev ikke
vedtaget af Parlamentet, og Reglerne fik saaledes
ikke Lovkraft i England. Det hævdede da ogsaa
sin Visitationsret over for Holland under
Verdenskrigen, da denne Magt vilde sende
Passagerer og Gods til sine ostindiske Besiddelser
under K. Under Verdenskrigen blev
Konvojering i øvrigt ikke anvendt af de neutrale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
