Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konvoj - Konvolut - Konvulsion - Konvulsionister - Kooperation - kooperative Selskaber - kooperere - Kooptation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stater, da de Allierede hævdede en Fjernblokade
og Kontrebandepolitik, der gjorde enhver
Konvojering illusorisk.
Ved den ovenn. Art af Konvojering
forudsattes, at K. bestod af, hvad folkeretlig kaldes
»frit Skib og fri Ladning« og saaledes var af
fredelig Natur. Anderledes stiller det sig, naar
Konvojeringen udføres af de krigsførende
Magter for at sikre deres Transporter ell.
Tilførsler. Skibe og Gods er da god Prise, der kan
opbringes ell. eventuelt straks tilintetgøres af
den anden krigsførende Part. Under denne Art
af Konvojering maa henregnes den danske
Orlogsflaades Beskyttelse af Handelsskibene i
Middelhavet gennem flere Aarh. mod
Barbareskstaternes Sørøveri. Under Verdenskrigen har
de Allierede anvendt Konvojering i udstrakt
Grad saavel til Beskyttelse af deres enorme
Troppetransporter som af Forsyninger af
enhvert Art til Krigsmagten og den civile
Befolkning. Af disse sidste havde de eng. K. over
Nordsøen fra Bergen til Englands Nordostkyst
særlig Interesse for Skandinavien.
C. B-h.
Konvolut (lat.: »sammenrullet«),
Brevhylster, Brevomslag.
Konvulsion (lat.), d. s. s. Krampe.
Konvulsionister. Hermed betegnes et
Fænomen fra Jansenismens Dage i Frankrig.
Under det svære Tryk, som efter Bullen
Unigenitus hvilede over Jansenisterne, døde 1727 en
for sin vidtdrevne Askese og sin Godgørenhed
bekendt jansenistisk Præst, Frants af Paris.
Han blev jordet paa den hellige Medard’s
Kirkegaard i en af Paris’ Forstæder. Snart
drev Rygtet om de Undere, der skulde være
skete ved den hellige Mands Grav, Skarer af
Jansenister ud til Kirkegaarden, og her faldt
mange hen i Henrykkelse og voldsomme
Krampetrækninger (derfor »Konvulsionister«)
og udtalte Spaadomme til Gunst for
Appellanterne. Da dette Uvæsen tiltog, lukkede
Regeringen 1732 Kirkegaarden. Men saa fortsattes
det i Husene, og man søgte ved kunstige
Midler at fremkalde Krampe. Ærkebispens
Mellemkomst nyttede intet, og Tusinder af dem blev
fængslede. Men de mere besindige Jansenister
misbilligede disse sværmeriske Udskejelser, der
i Længden skadede Jansenismens Sag.
(J. P. B.). A. Th. J.
Kooperation. Om end vel nok K. rent
sprogligt omfatter al Samvirke mellem fl. til
Fremme af fælles Interesser, bruges dog dette
Udtryk mere præcist alene som Betegnelse for
en særlig Art af frivillig Samvirksomhed paa
det økonomiske Omraade. Ikke at denne Gruppe
i Praksis er let at afgrænse, men den er dog
tilstrækkelig særpræget til, at den paa naturlig
Maade skiller sig ud fra andre beslægtede
Sammenslutninger. I og for sig kunde vel nok
ethvert frit Samarbejde af økonomisk Art mellem
selvstændige Virksomheder ell. enkelte
Personer, naar da dette Samarbejde er organiseret
og altsaa foregaar efter faste Regler, opfattes
som Kooperation, men der tænkes dog derved
navnlig paa Sammenslutninger af de i en ell.
anden Henseende økonomisk svage, som
gennem Fællesskabet søger at bøde paa denne
deres Svaghed, og det er dette, der giver K.
dens særlige sociale Præg. K.’s Formaal er,
naar der ses bort fra de egl.
Produktionsforeninger, der danner en særlig Gruppe, at virke
støttende for Deltagerne i deres
erhvervsmæssige Virksomhed ell. Husholdning ved at tage
enkelte Sider deraf ud til Udførelse for fælles
Regning. For saa vidt hviler den i sig selv; den
gør ganske vist en Rk. selvstændige
Erhvervsvirksomheder overflødige, men den træder ikke
i umiddelbar Konkurrence med dem, og
indadtil bygger den paa det organiserede
Samarbejdes Princip. Den bliver derved af en hel anden
Art end Erhvervsvirksomhed i Almindelighed,
der beherskes og reguleres af Konkurrencen
ell. den indbyrdes Kamp.
K. anvendes paa mange forsk. Felter inden
for Erhvervslivet, men lader sig dog i alt
væsentligt, naar man holder sig til de mere
fremtrædende Grene deraf, henføre til fire
Hovedgrupper, nemlig 1) Arbejdernes
Produktionsforeninger, hvor de Arbejdere, der er
beskæftigede i en Virksomhed, samtidig er Ejere
deraf, saaledes at Virksomheden altsaa drives for
disses Regning, 2) Sammenslutninger af
Producenter ell. Driftsherrer til Indkøb, Salg ell.
Produktion for fælles Regning, hvorpaa der i
Danmark særlig findes Eksempler indenfor
Landbruget (Andelsbevægelsen), 3)
Sammenslutninger til Fremskaffelse af Kredit paa rimelige
Vilkaar, fortrinsvis i saadanne Tilfælde, hvor
særlig Sikkerhed vanskelig kan stilles, og 4)
Sammenslutning af Forbrugere til fælles Indkøb
af alm. Forbrugsartikler (Forbrugsforeninger).
K. R.-H.
kooperative Selskaber er Selskaber med
vekslende Medlemsantal ell. vekslende Kapital,
hvis Hovedejendommelighed er det, at
Medlemmernes Andel i Udbyttet ikke — som ved
Aktieselskabet — bestemmes ved deres
Kapitalindskud, men ved Omfanget af deres
Omsætning med ell. Produktion til Selskabet. —
Hovedformerne for disse Selskaber, der danner
en Underafdeling af Selskaber med begrænset
Ansvar, er Kreditforeninger, gensidige
Forsikringsselskaber og Andelsforeninger. — I øvrigt
savnes der, bortset fra de i Firmaloven af 1.
Marts 1889 givne formelle Regler om
Anmeldelsespligt o. l., i dansk Ret alm. fælles Regler
om saadanne Selskaber.
A. D. B.
kooperere (lat.), medvirke, samvirke;
Kooperation, Samvirken; kooperativ,
samvirkende.
Kooptation (Selvsuppleringsret) kaldes en
Ret for en Korporation, en Bestyrelse e. l. til
ved Afgang indenfor dens Medlemmers Kreds
selv at supplere sig med nye Medlemmer. En
saadan Ret vil oftere testamentarisk, fundats-
ell. vedtægtsmæssig være indrømmet
Bestyrelserne af velgørende Stiftelser, Legatmidler ell.
Familieejendomme. I ældre Tid var det heller
ikke ualmindeligt, at visse offentligretlige
Korporationer, saaledes middelalderlige Byraad,
de fr. Overdomstole under Ancien régime
(Parlamenterne), i Tidens Løb tilvendte sig en slig
Ret, hvorved Embederne faktisk gik i Arv
indenfor bestemte Familiekredse. Selv indenfor
den nyere Tids parlamentariske Forfatninger
har en slig K. undertiden i et vist Omfang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
