Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kr. findes Jern hyppig i ægyptiske Grave. I de
homeriske Digte omtales Vaaben af Bronze
sammen med Arbejdsredskaber af Jern. Fra
Aar 1000 f. Kr. forekommer Jern ret hyppig i
gr. Grave. Omtr. 400 Aar f. Kr. regnes
Jernalderen at være begyndt i Norden. Den
vedvarer som bekendt, kulturhistorisk set, endnu.
Som Trin i den senere Udvikling kan anføres,
da man fandt paa at gøre Rør af Jern til
Beholdere for det eksploderende Krudt og
herved frembragte Skydevaaben, og da man omkr.
Aar 1800 gjorde Jernrør til Beholdere for hede
Vanddampe og ad denne Vej frembragte
Dampmaskiner. Som Lokomotiver, der jager frem
ad Jernskinner, som uhyre Jernskibe, der
befarer Verdenshavene, som Stang og Hjul i hver
Fabrik, der drives med Dampkraft, hævder
Jernet den Dag i Dag sit Forspring som
ypperste Emne til menneskeligt Redskab.
Næringsveje og
Samfundsformer. De tidligste Mennesker maa have
ernæret sig som Samlere af Frugter og Rødder,
hvortil saa lidt efter lidt Jagt og Fiskeri
sluttede sig. Som blot Jæger- og Fisker folk lever
endnu ikke faa Folkeslag. Men Ulempen ved
disse Maader at skaffe sig Føde er overalt den
samme og vokser med Befolkningens Antal:
stundom er Byttet rigeligt, stundom knapt, og
det lader sig ikke let gemme som Forraad. Et
overordentlig Fremskridt maatte det være, om
man kunde bevare Byttet fangent, men i Live
til knappere Tider. Rovdyr egner sig ikke
hertil, de er vilde og skal selv have Vildt til Føde.
Men Drøvtyggerne ernærer sig af Planteføde og
er til Tider forholdsvis nemme at komme nær
og indfange. Faaret, Oksen, Geden og Kamelen
maatte blive den første levende Forsyning.
Erfaring maatte her hurtig belære om, at man
ikke behøvede at dræbe de voksne Dyr straks,
man kunde i lange Tider leve af deres Afkom
og Mælk. En Levevis som denne var
bekvemmere end alene Jagt og Fiskeri. Og lidt efter
lidt foregik da, hvor Naturforholdene egnede
sig dertil, Overgangen fra Jagt og Fiskeri til
blot Kvægavl. Dog er denne Udvikling
ingenlunde altid gennemløbet, ligesom Stadiernes
Rækkefølge kan være en anden.
Var Hjorden Hovederhverv, laa det nær at
tæmme de kloge Dyr Hund og Hest; Hund til
at hjælpe ved Driften, Hest til Ridning. Men
saaledes kunde det let hænde, at ikke blot
Hjorden voksede, men ogsaa den
Menneskeflok, der var knyttet til den. Til Jagt og Fiskeri
krævedes ikke med Nødvendighed
Sammenhold mellem Personer. Det var hyppig heldigst,
at de voksne Børn skiltes fra Forældrene og
jagede paa egen Haand. Men naar Hjorden
voksede, krævedes fl. Hyrder. Imod Rovdyr var
een stor Hjord lettere at værne end mange
smaa. Saaledes dannedes det første
Menneskesamfund med fælles Interesser. I Spidsen
Hovedejeren, Familiefaderen. Under ham Sønner,
Svigersønner, Børnebørn og tilfældigt Tilløb,
alle lønnede med Part i Hjorden, men rigtignok
af højst forsk. Størrelse. Hjorden var paa een
Gang det sammenholdende mellem alle, men
tillige Maalestokken for den uhyre Afstand
mellem Hovedherren og hans ringeste Tjener.
Saa længe det Land, hvor man færdedes,
afgav Plads nok, kunde man leve som Nomader,
drive Hjorden om og afgræsse forsk. Egne.
Men naar Befolkningen voksede, og fl. Hjorde
med deres Mandskab mødtes paa snævert
Omraade, maatte det let føre til Strid, ikke mindst
om de bedste Vandingssteder. Hvo der
forbedrede ell. skabte et saadant ved at grave en
Brønd, havde en Art Forret hertil, som
imidlertid ikke altid var let at hævde.
Ejendomsretten laa i Virkeligheden hos den, der formaaede
at skubbe andre til Side, hos den stærkeste. De
første Krige mellem Samfund opstod.
Udfaldet af saadanne maatte blive, at den
Sejrende hævdede sig Eneret til visse
Vandsteder og derom liggende Græsgange og
Landstrækninger. Den første Form for
Jordbesiddelse opstod. Men dette maatte i Tidens Løb
føre til, at Nomaderne, hvor de klimatiske
Forhold tillod det, blev fast bosiddende. Den
rigeste og stærkeste paa bedste Plads og med største
Rum; de mindre Hjordes Ejere ærbødig ud
til Siderne. En Masse ny Hensyn og
Retssædvaner maatte opstaa af denne Fæsten Rod, ny
Former for Krav til den Bolig, der ikke længere
som Telt bestandig skulde flyttes.
Størst blev dog Virkningen paa
Smaahjordenes Ejere, de mindre Høvdinger. Som deres
Forfædre, Jægerne og Fiskerne, maatte de
snart opdage, at nu kunde paa en snæver Plads
Kaarene blive trange, naar Græsset var
afgnavet. Her var ikke andet for end som hine at
gemme noget af Overfloden til de knappe Tider.
Man lærte at gemme Græs, lave Hø. Men man
maatte kunne gaa videre. Som hine havde
tæmmet den vilde Okse til Malkeko og Tillægsdyr,
maatte man kunne tæmme Græs til fyldigere
Grøde. Det maatte kunne afgive ikke blot
tættere Opvækst som Føde for Kvæg, men i en
snæver Vending ogsaa noget spiseligt for
Mennesker. Det lykkedes. Græs blev til Korn.
Ved Agerdyrkningen spillede Vandet en
endnu større Rolle end ved Kvægavlen. Nomader
kunde vandre til Kilden og de regnfriske
Græsgange. Vandet maatte komme til Agrene, helst
jævnt og ligeligt, om Afgrøde skulde vindes.
Flodbredderne blev det bedste Agerland. Og
lidt efter lidt lærte man gennem
Vandledninger og Overrisling at brede Vandet fra
Floderne saa vidt ud til Siderne som muligt.
Intet Jordsmon frembød saa gunstige
Betingelser for denne ny Levevis som det Bælte af
Floder, der i de varme Egne, hvor Trangen til
Klæder, Bolig og Føde er ringest, strækker sig
N. f. Ækvator fra Sahara til det stille Hav.
Bredderne om Nilen, Eufrat, Tigris, Forindiens
og Bagindiens og Kinas Floder blev Jordens
første, tæt befolkede Egne. Disse gunstige
Vilkaar øvede atter Virkninger i mange Retninger.
Befolkningens Talrighed medførte, at
Samfundet leddeltes i en Mængde særskilte
Virksomheder og Erhverv. Den moderne
Samfundsorganisme »Staten« opstod. Men samtidig
medførte Befolkningens Talrighed, at det enkelte
Menneskeliv sank i Værdi. En Livvagt brugbar
til alt var nem at købe for Herskeren.
Hensynsløs Enevælde og grusom Undertrykkelse blev
fristende Regeringsform i de ny Stater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
