Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Modsætning hertil udvikledes andre
Statsformer i mindre talrige Samfund, hvor en
barskere Natur splittede og hærdede Befolkningen.
Bjerglandskab ell. Hav opelskede i Persien,
Grækenland og Italien, senere i Norden, paa
den sp. Halvø, i Schweiz, Holland og England i
og andensteds en Trang til Selvstændighed og
større personlig Frihed for de enkelte.
Brydningen mellem disse Tankesæt og Statsformer,
med lønlig Rod i klimatiske Forhold, frembyder
i vort Aarhundrede det mest broget blandede
Vekselspil Jorden over.
Aandsliv. Hvad dette angaar, har
Kulturhistoriens Undersøgelser strakt sig over saa
vide Omraader — Sprog, Folkemeninger,
Retsbegreber, Litteratur, Kunst, Religion o. s. v. —
at Forbindelsen ikke altid er let at paavise, og
mangt et Resultat endnu er omstridt og blot i
sin Vorden. Den fælles Fremgangsmaade har
været den sammenlignende og Slægtskab
søgende, der i Modsætning til den tidligere blot
isolerede Undersøgelse har vist sig særlig
frugtbar. Medens Arbejdet paa de fleste af disse
Omraader endnu mest er søgende og samlende,
har Forskellen mellem gammel og ny
Synsmaade paa to Punkter klaret sig til bestemt
Strid og ejendommelig Nydannelse. Idet den
gammeldags Tankegang halvt stiltiende har
godkendt Udviklingen og Fremskridtet som det
ledende i Menneskehedens Liv, har den, rustet
med dette ny Vaaben gjort Holdt og forskanset
sig paa to Steder. Den hævder, at »Staten« er
det højeste Udtryk og Maal for menneskelig
Virken, Staten omfatter og rummer i sig alle
Former for Liv, altsaa maa ikke
»Kulturhistorie«, men nu som forhen den politiske Historie,
Statens Historie være den altomfattende.
Dernæst paastaas, at den højeste Form for
Religion er den aabenbarede. Den kristne Kirke
kan og bør vel stadig gaa fremad, men under
denne Udvikling ejer og omspænder den dog
bestandig den højeste Sandhed i sig, thi dens
Indhold er Guds egen Aabenbaring, dens Liv
Kristi Liv i Menigheden.
Mod1 begge disse Forter er den moderne K.
oftere gaaet angrebsvis frem paa een og
samme Maade. Den siger: Erfaring viser, at ikke
blot eksisterer »Staten« og den ene af Gud
aabenbarede Religion, men at der er mange
»Stater« og mange Religioner, der paastaar at
være aabenbarede af Gud. Stater som
Religioner maa da finde sig i at underkastes samme
Form for Prøve. De maa kunne bestaa for
Sammenligningen med, hvad hver enkelt
Menneske forstaar ved Ret og godt. Men
Erfaringen viser, at selv den højest udviklede
Nutidsstat i sit ydre Forhold til andre Stater mener
sig, naar gunstig Lejlighed gives, berettiget til
en Optræden, der staar dybt under, hvad der
Mand og Mand imellem gælder for tilladeligt.
»Du skal ikke begære«, »Du skal ikke stjæle«,
»Du skal ikke ihjelslaa« maa alt sammen vige,
naar der er Mulighed for Erobring. Statens
Moral er lavere end Individets. Og hvad den
kristne Religion angaar, saa tillægger den ved
Læren om evige Helvedstraffe Gud en
Tankegang, der bl. Mennesker vilde være umulig for
Forældre over for deres Børn. Religionens
Moral er lavere end Individets. Hverken Stat ell.
Kirke er da noget absolut.
Som kulturhistoriske Grundspørgsmaal, der
endnu ikke er og maaske aldrig fuldt vil kunne
blive klarede, kan anføres: Menneskehedens
første Oprindelse. Forholdet mellem Naturens og
Menneskehedens Forædling. Bier og Myrer f.
Eks. har jo ogsaa naaet til at danne en
velorganiseret Stat. Utallige Dyr viser den mest
rørende Hjælpsomhed og Ømhed over for
andre. Hvilket er den dybest drivende Kraft i
Menneskehedens Udvikling? Selvopofrende
Kærlighed ell. Kraftmenneskets Selvhævden? Disse
og mange lgn. Spørgsmaal melder sig med
Nødvendighed ved hver dybere kulturhistorisk
Undersøgelse, men der synes at være langt
frem endnu til Svaret. (Litt.: I 19. Aarh. har
en talløs Mængde Forfattere behandlet dette
Emne, men de ypperste Bidragydere er ofte
dem, der har indskrænket sig til blot at
behandle en enkelt Gren deraf. Kunsthistorikere,
Arkæologer, Sprogvidenskabsmænd,
Naturforskere (Darwin), Filosofier (Herbert
Spencer) har hyppig givet Undersøgelsen
den vægtigste Impuls. Som Kulturhistorikere
i snævrere Forstand kan nævnes: I
England: H. T. Buckle, History of
civilisation in England I—II [London 1857—61,
oversat ptaa Dansk og Norsk]; Lecky,
History of the rise and influence of the spirit of
rationalism in Europe I—II [Lond. 1865] og
History of European morals from Augustus to
Charlemagne I—II [Lond. 1869]; E. Tylor,
Early history of mankind [1870]; Lubbock,
The origin of civilization, and the primitive
condition of man [1870]; Marion I.
Newbigin, Man and his conquest of Nature
[London 1912]. I Nordamerika: I. W.
Draper, History of the intellectuel
development of Europe [1863, oversat paa Dansk
1875] og History of the conflict between
religion and science [1875]. I Frankrig:
Guizot, Histoire de la civilisation en Europe
[oversat paa Dansk 1847] og Histoire de la
civilisation en France I—IV; P. Lacroix,
Moeurs, usages et costumes au moyen-âge et à
l’époque de la renaissance [1870], Les arts
[1868], Vie militaire et religieuse [1872], Les
sciences et les lettres [1876], Dix-huitième siècle
[1877], Dix-septième siècle [1879—81],
Directoire. Consulat et Empire [1883]; E. E. Viollet
le Duc, Dictionnaire raisonné de
l’architecture française du XI—XVI siècle 1—10 Tome
[Paris 1854—68], Dictionnaire raisonné du
mobilier français de l’époque carlovingienne à la
renaissance [1854—75 Tome 1—6], Histoire de
l’habitation humaine [1875]; Fr. Lenormant,
Les premières civilisations [1874]; Taine,
Origines de la France contemporaine [1875 ff.].
E. Demolins, Les grandes routes des peuples
I—II [1901—03). I Belgien: Fr. Laurent,
Études sur l’hist. de l’humanité. Hist. du droit
des gens [Bryssel 1860—70, Tome I—XVIII].
Tyskland: E. W. G. Wachsmuth,
»Europäische Sittengeschichte« I—V [Leipzig
1831—39]; »Allgemeine Kulturgeschichte« I—III
[Leipzig 1850—52]; G. F. Klemm, »Allgemeine
Kulturgesehichte der Menschheit« I—X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
