Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurvbold - Kurvefletning - Kurvehanksbue - Kurvepil - Kurver - Kurvirke - Kurz, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Spillepladsen, er befæstet en vandret
stillet Ring, 50 cm i Tværmaal, som benævnes
»Kurven«, fordi man tidligere anvendte en
virkelig Kurv ell. et Net til at kaste Bolden i.
Banen er 36 m lang og 18 m bred og deles ved
to Linier paa langs og paa tværs i 9 lige store
Felter. Hvert af disse Felter afgiver Plads til
to Deltagere, en fra hvert Parti, saaledes at
der er Plads til atten Deltagere, og man spiller
stadig een imod een. Maalet gøres ved, at
Bolden kastes op i Luften, saaledes at den ovenfra
gaar igennem Ringen. (Litt.: »Haandbog i
Gymnastik«, II, 3. Opl. [Kbhvn 1915]).
Fr. K.
Kurvefletning. Som Raamateriale for K.
benyttes hovedsagelig Vidjer, sjældnere
Spanskrør, Træspaaner, Bambus o. l. Til de groveste
Kurve anvendes Vidjerne med paasiddende
Bark, men sædvanlig afbarkes, »skrælles«, de
ved i frisk Tilstand at trækkes gennem en
fjedrende Træklemme, hvorved Barken løsnes
saaledes, at den let kan aftages. De tørres derpaa
hurtig, for at bevare den hvide Farve, og kan
opbevares saaledes i mange Aar; den ved
Opbevaringen fremkomne Stivhed kan ophæves,
naar de lægges i Vand kort før Brugen. — Til
finere Arbejder bliver Vidjerne før Brugen
spaltede, undertiden ogsaa høvlede til Spaaner. K.
foregaar næsten altid som Haandarbejde, idet
man først tildanner Bunden og derefter
Siderne, undertiden omkr. en paa Bunden nedsat
Form. Man har dog ogsaa til Fletning af
Siderne konstrueret Maskiner, i hvilke de
lodrette Vidjer føres paa samme Maade som
Kædegarnet i en Væv, hvorefter Islætten
nedlægges for Haanden.
K. M.
Kurvehanksbue, se Bue.
Kurvepil bruges, især som Modsætning til
»Baandpil«, som Fællesnavn for de Kulturpile,
hvis Aarsskud er tilstrækkelig lange, slanke og
bøjelige til at kunne flettes til Kurve, Møbler
m. m. De hyppigste K. er Varieteter af Salix
purpurea, men ogsaa Varieteter af andre
Salix-Arter kan give fortrinlige K.
C. V. P.
Kurver (mat.), krumme Linier. K. deles i
plane K., hvis Punkter alle ligger i samme
Plan, og vindskæve K. ell. Rumkurver.
K. kan enten foreligge tegnede (grafiske K.)
ell. være definerede som geometriske Steder ell.
Skæringskurver mellem Flader. Allerede den
gr. Oldtids Matematikere beskæftigede sig med
forsk. K., som deres geometriske Løsninger af
Opgaver ledede dem til. Særlig behandlede de
Keglesnittene ud fra Definitioner, der stemmer
med dem, som nu udtrykkes i den analytiske
Geometris Ligninger. Men ved denne sidste
Fremstillingsmaade af K. i Forbindelse med
Anvendelse af Differential- og
Integralregningen blev det muligt at give alm., for alle
saaledes fremstillede K. gældende Metoder til
Bestemmelse af Tangenter, Krumning,
Oskulationsplan, Buelængder m. m. Særlig er der
opstillet alm. gældende Sætninger for de
algebraiske K., ɔ: saadanne, der fremstilles
ved algebraiske Ligninger (i Modsætning til
transcendente). En plan algebraisk
K.’s Orden og Klasse er Antallene henh.
af dens Skæringspunkter med en vilkaarlig ret
Linie og af Tangenterne til den fra et
vilkaarligt Punkt, imaginære Skæringspunkter og
Tangenter medregnede; Orden og Klasse er altsaa
= Graderne af K.’s Ligning i henh. Punkt- og
Liniekoordinater. Imellem disse Tal og
Antallene af K.’s Særegenheder ɔ: Dobbeltpunkter,
Spidser, Dobbelttangenter og Vendetangenter,
bestaar der visse alm. gældende Ligninger, de
saakaldte Plücker’ske (s. d.). Ved en
algebraisk K.’s Slægt forstaas Forskellen
mellem det højeste Antal Dobbeltpunkter og
Spidser, som en K. af den forelagtes Orden kan
have, og det virkelige Antal; i fl. vigtige
Spørgsmaal, der staar i Forbindelse med den
moderne Funktionsteori, kan man under eet
behandle alle K., der ved entydig Transformation
gaar over i hverandre, hvilken Forbindelse kun
er mulig mellem K. af samme Slægt. Andre
alm. Sætninger om plane algebraiske K. findes
anførte under Diametre, Poler,
Polarer. En algebraisk Rumkurves
Orden er = Antallet af dens Skæringspunkter
med en vilkaarlig Plan. Er en saadan K. den
fuldstændige Skæringskurve mellem to
algebraiske Flader, fremstilles den ved disses
Ligninger tagne sammen, og dens Orden er =
Produktet af Fladernes Ordener; men kan man
gennem en Del af en saadan Skæringskurve
lægge en algebraisk Flade, der ikke indeholder
Resten, betragtes den saaledes udskilte Del
(saavel som Resten) som en særlig Rumkurve,
der faar en lavere Orden. Saaledes vil
Skæringskurven mellem to cirkulære Kegleflader,
der har forsk. Toppunkter, men en fælles
Frembringer, bestaa af denne og en Rumkurve af
3. Orden. Cayley har for de algebraiske
Rumkurver opstillet Ligninger analoge med de
Plücker’ske. En udmærket Behandling af K.
findes i Salmon’s Værker: A treatise on conic
sections, A treatise on higher plane curves og
A treatise on the analytic geometry of three
dimensions, der alle er oversatte paa Tysk af
Fiedler. Om de enkelte K. henvises til de
respektive Artikler. Ved en plan grafisk K.’s
Orden forstaas det højeste Antal Punkter, hvori
den kan skæres af en ret Linie. En
Behandling af plane grafiske K., særlig af dem af 3.
og 4. Orden, findes i C. Juel: »Indledning i
Læren om de grafiske K.« (»Danske
Videnskabernes Selskabs Skr«, 6. Rk.); en beslægtet
Undersøgelse af algebraiske K. af 3. og 4.
Orden, hvor dog K.’s ad analytisk Vej beviste
Egenskaber benyttes, har Zeuthen givet i
»Tidsskrift f. Mathematik« (1873). Hjelmslev
har i »Darstellende Geometri« (1914) givet
Beviser for Differentialgeometriens Sætninger, der
— med nogle Forbehold — ogsaa omfatter de
ikke analytisk fremstillelige K.
Chr. C.
Kurvirke, d. s. s. Kovirke.
Kurz [korts], Heinrich, tysk
Litteraturhistoriker, f. i Paris af tyske Forældre 28. Apr.
1805, d. i Aarau 24. Febr 1873. Han studerede
Teologi og østerlandsk Filologi samt Kinesisk i
Leipzig og Paris. 1830 vendte han tilbage til
Tyskland og holdt Forelæsninger over Kinesisk
i München, medens han levede af journalistisk
Virksomhed. I Augsburg, hvor han udgav
Oppositionsbladet »Die Zeit«, blev han arresteret
og idømt 2 Aars Fæstningsstraf i Würzburg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
