Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystbeskyttelse - Kystbjerge - Kystdannelse - Kystendil - Kystendsche - Kystfart - Kystfeber, afrikansk - Kystforsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at der langs disse Værkers Fod anbringes en
tilstrækkelig dybtrækkende tæt Væg (Spunsvæg).
For Bevaringen af Forstranden og
Landgrunden er det yderligere heldigt, at Kysten fredes
mod Borttagning af Sten ell. mod Bortgravning,
hvilken Fredning her i Landet sker gennem de
saakaldte »Kystkommissioner«, der af
Landbrugsministeriet i Henhold til
Kystfredningsloven af 18. Maj 1906 for hvert Amts
Vedk. kan nedsættes, hvor der forefindes
Kyster under Angreb (se Kystfredning). Paa
Steder, hvor Forstranden gaar bort ell.
allerede er gaaet bort, søger man at holde paa ell.
endog fremkalde en saadan ved Bygning af
»Høfder« ell. »Fangarme«, Værker, der med
regelmæssige Afstande føres fra Land ud i
Vandet omtr. vinkelret paa Kysten. Høfdernes
øvre Rand (Krone) lægges i den Linie, efter
hvilken man ønsker Forstranden dannet; dens
inderste Ende, Roden, føres ind i det høje Land og
lægges i Højvandets Niveau, medens dens ydre
Ende, Hovedet, lægges i Højde med daglig
Vande ell. Lavvande, saa langt ude, som man ønsker,
at Forstranden skal rykke ud, idet Hensigten
med Høfdernes Bygning er, at de skal
tilbageholde det af Bølgerne langs Kysten førte Materiale
og deraf danne den ønskede Forstrand. Det er
en Selvfølge, at deres Afstand ikke maa være
for stor og den gøres derfor ikke større end 1 à 2
Gange deres Længde. Høfder bygges i Reglen
af Sten ell. Betonblokke indesluttede mellem
Indfatninger af tætsluttende Pælerækker;
Hovederne gøres særlig stærke og sikres ved fl.
Pælerækker, samt, for at undgaa Udskæringer,
med Stenkastninger. Paa særlig udsatte Steder,
hvor værdifuldt Land skal beskyttes, ell. hvor
det i det hele er af særlig Vigtighed at bevare
en fast Kystlinie (Floder og Kanaler),
kombineres begge K., idet der anbringes baade
Høfder og, imellem disse, Dækværker; en saadan
Beskyttelse er f. Eks. anvendt paa Sydsiden af
Thyborøn-Kanal. Paa Kyster, hvor Bølgeslaget
ikke er saa kraftigt, saaledes paa Sjællands
Nordkyst (Gilleleje o. a. St.) ell. ved Øresund,
kan Høfdekonstruktionen indskrænkes til en tæt
Pælerække af runde Pæle, som Regel afsluttet
ved Yderenden med et firkantet, stenfyldt,
pæleindfattet Hoved.
Kystsikringsarbejder er forholdsvis kostbare
Arbejder, der som Regel ikke er direkte
økonomisk fordelagtige, medmindre det drejer sig
om Sikring af værdifulde Byggegrunde, eller
hvor ganske særlige Hensyn gør sig gældende.
Naar saaledes den danske Stat i henved et Par
Menneskealdre har udredet og stadig ofrer
betydelige Summer (i alt over en Snes Mill.
Kr.) paa Sikring af de øde og som
Agerbrugsland ganske værdiløse Limfjordstanger paa
begge Sider af Thyborøn Kanal, er Hensigten
dermed at skabe et Bolværk mod Havets
Stormfloder, der, saafremt Havet brød ind over
Tangen, vilde fremkalde Oversvømmelser langs
Limfjordens Kyster, ligesom det ogsaa af
Hensyn til Redningsvæsenet er af Vigtighed, at
Tangerne er beboelige. Paa den anden Side
tilsigtes der at sikre Limfjordens Forbindelse med
Vesterhavet, Thyborøn Kanal, hvor der er
anlagt en betydelig Fiskerihavn, og hvor der til
Støtte for det vestjyske Fiskeri er stationeret to
Redningsdampere, mod Tilsanding og Lukning.
— K. langs Lollands og Falsters Sydkyster,
bestaaende af Høfder og Diger, sikrer mod
Gennembrud og Oversvømmelser, der vilde
forvolde betydelig Skade paa de inden for Kysterne
liggende frugtbare, lave Jorder.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Kystbjerge, d. s. s. Coast Range.
Kystdannelse, se Kyst.
Kystendil, se Køstendil.
Kystendsche [-’∫e], se Constanza.
Kystfart (fr. cabotage, eng. coasting trade)
eller indenrigsk Fart, Fragtfart mellem
forsk. Havne i samme Land. Saadan Fart er i
de fleste Lande, saaledes ogsaa i Danmark
(Plakat 1. Septbr 1819), forbeholdt Landets
egne Undersaatter. K. er mindre omfattende, end
hvad der tidligere benævnedes »indskrænket
Fart«, hvorved der forstodes Fart Ø. f. en Linie,
dragen fra Lindesnæs til Texel, dog i Østersøen
ej N. f. 58. Breddegrad, i hvilken Fart der iflg.
dansk Sølovs § 35 ingen Pligt er til at føre
Skibsdagbog (Journal, Logbog). Imidlertid har
dansk Sønæringslov Nr 50 af 28. Febr 1916
indført ny Benævnelser, idet den (se dens §
30) ved udvidet Kystfart forstaar
Farten Ø. f. Linien Lindesnæs—Texel, dog for
Østersøens Vedk. ikke østligere end
Kalmar—Rügenwalde, medens den ved »indskrænket Fart«
forstaar hele Farten Ø. f. Lindesnæs—Texel (jfr.
Kystskipper).
E. T.
I Norge kan iflg. L. 7. Apr. 1906 med
Tillægslov 14. Juli 1911 enhver føre Sejlfartøj af
hvilken som helst Størrelse i indenrigsk Fart.
Til Fart med Dampfartøj af over 25 Tons
Bruttodrægtighed udkræves Certifikat ogsaa i
indenrigsk Fart. For Opnaaelse af Certifikat
som Fører af Dampskibe af til og med 200 Tons
Bruttodrægtighed i indenrigsk Fart og i Fart
paa Nord-Ishavet og Det hvide Hav, Sverige
til og med Ystad, og det egl. Danmark er der
ikke saa strenge Krav, som naar det gælder
udenrigsk Fart ellers.
K. Ø.
Kystfeber, afrikansk, en Blodsygdom
hos Kvæget, foraarsaget af Parasitter, hørende
til den Gruppe af Protozoer, der kaldes
Piroplasma (Pirosoma). Sygdommen minder meget
om den saakaldte Texas-Feber, der ytrer sig
ved blodig Urin og mere ell. mindre stærk
Tilgrundegaaen af Blodets røde Blodlegemer.
O. T.
Kystforsvar. Forsvarets Opgave er at sikre
Landets Søgrænse mod fjendtlige Indfald. Da
en overlegen Fjende ved Flaaden har Midler
til med overraskende Hurtighed at optræde
paa et ell. andet Punkt af Kysten, kræver
K. betydelige Fredsforberedelser. De Midler,
hvormed K. søger at løse sin Opgave, er
Flyvere, Flaaden, Kystbefæstninger
og Hæren. Flyverne er af den allerstørste
Bet. her, hvor det gælder om saa tidligt som
muligt at faa at vide, mod hvilken Del af
Kysten Fjenden vil rette sit Angreb. Flaaden
bidrager til Opgavens Løsning i første Linie; den
udgør Forsvarets offensive Del og søger gennem
Kamp paa Søen at holde Fjenden borte fra
Kysterne, samt ved Indhentelse af Efterretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
