Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Lauritz Idemil - Lie, Mikael Strøm Henriksen - Lie, Mons - Lie, Sigurd - Lie, Sophus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i en tekstkritisk Udg. af Valborg Erichsen
og Paula Bergh 1920. (Litt.: »J. L. Oplevelser
ved Erik L.«, Breve og selvbiografiske
Optegnelser i »Samtiden«’s Festskrift 1893, Breve i
Festskriftet til Fr. Hegel 1909 og »J. L. og hans
Samtidige. Breve i Udvalg« ved C. Nærup
[1915] A. Garborg, »J. L.« [1893]; H. Bang
i »Tilskueren« [1908]; V. Erichsen, »J. L.
som Journalist« [1914]).
E. S-n.
Lie [li.], Mikael Strøm Henriksen,
norsk Folkeretslærer, f. 22. Aug. 1873 i
Kongsvinger, blev cand. jur. 1894 og fik 1899
Kronprinsens Guldmedaille for et (utrykt)
retshistorisk Arbejde. Efter fl.. Gange at have opholdt
sig med offentligt Stipendium i Udlandet, blev
han fra 1907 ansat som Konsulent i Folkeret
ved Nobel-Instituttet, 1908
Universitetsstipendiat, 1918 Docent og 1919 Prof. i Retsvidenskab.
Han er en af Norges sagkyndige Udsendinge
til Folkeforbundsraadets Møder. Foruden en
Mængde Bidrag til Dagspressen og Tidsskrifter
har L. offentliggjort »Lensprincippet i Norden«
(1907), »Legitimation ved Traktat« (1912),
»Grundlinier i Samfundslære« (1913),
»Luxemburg ell. Belgien« (1915), »Forholdsvalg og
andre Reformer paa Valgrettens Omraade« (1915),
»Rets- og Fredsproblemer« (1917),
»Randbemærkninger til Hagerups Panteret« (1918).
(K. V. H.). Abs. T.
Lie [li.], Mons, norsk Forf., f. paa
Kongsvinger 5. Maj 1864, Digteren Jonas L.’s Søn.
L. studerede Violinspil og rejste meget
udenlands; 1894 udkom »Streif«, en Samling Skitser,
og senere »Remini« (1895), »En Drømmers Bog«
(1895), »En Forbryders Bekendelser« (1896) og
»Høstnoveller« (1896), lyrisk-psykologiske
Sjælestudier i en ejendommelig, men usikker Form.
Skuespillene »Tragedier om Kærlighed« (1897),
»Lombardo og Agrippina« (1898) og »Don Juans
Død« (1900) bæres af en højstemt lidenskabelig
Følelse, som momentvis griber og momentvis
virker hysterisk. Af L.’s Romaner maa særlig
nævnes »Mand overbord« (1904), hvor hans
Originalitet og Følelse fremtræder i mere
kunstnerisk behersket Form. Skuespillet »Alfred
Striman og hans Hustru« (1909) giver et
realistisk, pinagtigt, men interessant Billede af
en Kunstners Kamp med sin Kunst; Skuespillet
opførtes paa Nationalteatret og blev en Succes
d’èstime. Tidligere opførtes smst. Tragedien
»Sebastian di Ricardi«. Paa Centralteatret har
»Don Juans Død« været opført, men gjorde
ikke Lykke.
E. S-n.
Lie [li.], Sigurd, norsk Komponist, f. i
Drammen 23. Maj 1871, d. i Kria 30. Septbr
1904, blev Student 1889, studerede ivrig Musik
og besøgte Lindeman’s Musikskole i Kria, hvor
han studerede Violin med G. Böhn og Teori og
Komposition med Iver Holter. 1891 drog han
til Leipzig, hvor han til 1894 studerede ved
Konservatoriet under Hilf, Rust og Reinecke.
1894—95 besøgte han Berlin med offentligt
Stipendium, 1895—98 fungerede han som
Koncertmester i Musikselskabet »Harmonien« i Bergen,
1898—99 som Kapelmester ved Centralteateret
i Kria og rejste 1899 atter til Berlin efter i Kria
med stort Bifald at have givet en Koncert med
egne Kompositioner. 1902 Dirigent i
»Handelsstandens Sangforening« i Kria. Af
Kompositioner foreligger: Symfoni for Orkester,
Klaverkvintet, »Erling Skjalgson« for Mandskor og
Orkester, symfonisk March for Orkester,
orientalsk Suite for Orkester, Kantate for blandet
Kor og Orkester (skrevet til
Bergen-Udstillingens Aabning 1898), »Wartburg«, Ballade for
Baryton og Orkester, Romancer med Klaver,
Klaverstykker, norske Danse for Violin og
Klaver, Mandskor, der udmærker, sig ved Friskhed
i Opfindelsen, interessant Harmonik og
Instrumentation.
I. H.
Lie [li.], Sophus, norsk Matematiker, f.
17. Decbr 1842 paa Nordfjordeide i N.
Bergenhus Amt, d. 18. Febr 1899 i Kria, blev Student
1859, cand. real. 1865, 1871
Universitetsstipendiat. Hans
Udvikling til mat.
Forf. er
enestaaende, idet
han først
usædvanlig sent,
i 25 Aars
Alderen, blev sig
sin mat.
Skaberevne
bevidst, men til
Gengæld fra
dette Øjeblik
af pludselig
udfoldede en
lige saa
original som rig
Produktion og
paa faa Aar
berigede
Videnskaben med en overvældende Række ny Tanker og
Teorier. Hans Navn er i første Linie knyttet
til Transformationsgruppernes
Teori (se Gruppe); den tilhører ham
alene hel og holden, baade som Idé, i Begrundelse
og Gennemførelse og i Paavisning af dens Bet.
og Anvendelse inden for de forskelligste Grene
af Faget. En Afh. i Kria Videnskabsselskabs
Forhandlinger (1869), indeholdende L.’s
Imaginærteori med interessante geometriske
Transformationer, skaffede ham et offentligt
Rejsestipendium til Berlin, Göttingen og Paris.
Rejsen blev af overordentlig Bet. for ham. I Berlin
stiftede han Bekendtskab med Felix Klein, i
hvem han fandt den mest forstaaende Deltager
og Medarbejder, og sammen med hvem han
offentliggjorde en Række Noter, dels i »Gött.
Nachrichten«, dels i Parisakademiets Comptes
rendus. Bl. de Noter, som fremlagdes i
Akademiet af Chasles, meddeler en, forfattet af L.
alene, hans smukke Opdagelse,
Kuglegeometrien, Sidestykke til Plücker’s
Liniegeometri, hvori Kugler bestemmes ved Koordinater
i et særligt Koordinatsystem. I sin Mindetale
over L. betegner Darboux denne Opdagelse som
en af de smukkeste i Geometrien i 19. Aarh.
Den førte L. til hans berømte Transformation
af en Flades Krumningskurver i en anden
Flades Hovedtangentkurver og kastede et
uventet Lys over Forbindelsen mellem
Rummets metriske og dets projektive Egenskaber.
 |
| S. Lie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
