Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at frigøre sig fra Flyvemaskinen; i øvrigt ved
Opvisninger som nervepirrende Sport.
L, efter det aerostatiske Princip »lettere end
Luften« foretages med Luftballon og
Luftskib. Ved en Luftballon forstaas en
lufttæt Sæk, fyldt med en Luftart med tilstrækkelig
Opdrift til at kunne løfte Ballonen og en større
ell. mindre paahængt Vægt op i de højere
Luftlag. De hertil almindeligst benyttede Luftarter
er Brint, den letteste af alle Luftarter, der
giver en Opdrift af 1,2 kg pr m3, og Lysgas,
der giver en Opdrift af 0,6 kg pr m3. I den
sidste Tid paatænkes det, navnlig i Amerika,
at anvende Helium, den næstletteste Luftart,
der i Modsætning til de to førstnævnte ikke er
brændbar. Efter Luftballonens Form skelnes
mellem Kugle- og Drageballoner. En
Kugleballon (Fig. 3) bestaar i Hovedsagen af
Ballonhylstret, Nættet og Kurven (ell. Gondolen).
Hylstret er af et let og stærkt Stof, i Reglen
ferniseret ell. gummieret Silke ell. Bomuld. Ofte
klistres 2—3 Lag sammen for at gøre Hylstret
saa tæt og stærkt som muligt. Tidligere
anvendtes stundom Guldslagerskind, der
fremstilles af den indvendige Slimhinde i Oksens
Tyktarm; det er overordentlig tæt og
sammenklæbes uden Bindemiddel, men er meget
kostbart. Hyppigst anvendes nu Raasilke (Ponghée),
der kun vejer 80 g pr m2 og har en
Bristningslængde af 12,5 m, og Bomuld (Perkal), der vejer
107 g pr m2 og har en Bristningslængde af
6,0 m. Øverst i Ballonhylstret er anbragt en
Ventil, Manøvreventilen, til Tømning af
Baldonen. Ventilens Tætning sker ved, at en
ringformet Æg presses imod en i en Trækrans
indlagt Kautsjukring. Paa Ballonens øverste
Halvdel findes en saakaldt Afrivningsklap, der
tjener til Ballonens hurtige Tømning ved Landing.
Saavel Manøvreventil som Afrivningsklap
betjenes ved Hjælp af Snore, der er ført ned til
Kurven. Nederst paa Hylstret findes en
Aabning til Fyldning af Ballonen, undertiden
forsynet med en automatisk virkende Ventil. Ved
Solens Opvarmning og ved Stigning til store
Højder vil Gassen nemlig kunne udvide
Ballonen saa stærkt, at den vilde sprænges,
dersom der ikke skaffedes Afgangsmuligheder for
Gassen. Kurven er fabrikeret af Spanskrør og
Vidjer, styrket ved Asketræs Lister, ofte tillige
ved lette Metalrør, der indlægges i Kanterne.
Linerne, der bærer Kurven, er indflettet og
ført helt igennem under Bunden, indlagt i dens
Fletværk. Kurven er af kvadratisk Tværsnit for
ikke at trille rundt, naar den under Landing
slæber langs Jorden. Nættet, der fordeler
Lasten over Ballonens Overflade, er knyttet
saaledes, at alle Parallelcirkler indeholder det
samme Antal Masker. De nederste Masker
samles 2 og 2 i Hanefødder, der atter samles 2 og
2 i større Hanefødder, hvorfra udgaar
Hængeliner, der forneden samles i en Trækrans, hvori
Kurven ophænges. Denne afgiver Plads til
Besætningen, som Regel 2—3 Mand, og til de
for Navigering og Observation nødvendige
Instrumenter og Hjælpemidler, saasom Kompas,
Kort, Kikkert, Barograf til Aflæsning af
Ballonens Højde over Havfladen, Statoskop, der
registrerer Bevægelsen i vertikal Retning,
Termo- og Hygrometer; endvidere hører til
Ballonudstyret Anker med Tov, Slæbetov og et
Antal Sække med Sandballast; disse Grejer
anbringes af Pladshensyn udvendig paa
Kurven.
Naar en Luftballon skal gøres klar til
Frifart, bredes Hylstret ud paa Jorden med
Manøvreventilen øverst, og Nættet lægges over
Hylstret, idet der langs Periferien anbringes
Sandsække i Nættets Masker. Slangen fra Brint-
ell. Lysgasbeholderne, hvori Luftarten
indeholdes i komprimeret Tilstand, føres ind i
Fyldeaabningen forneden, og efterhaanden som
Hylstret fyldes, flyttes Sækkene nedad i Nættet.
Naar Ballonen er fyldt, afbalanceres den med
Besætning, Udrustning og fuld Ballast om Bord
saaledes, at den netop kan bære sin Vægt. Det
vil da, for at bringe Ballonen til Stigning, kun
være nødvendigt at løsgøre en enkelt Sandsæk.
Kugleballonen anvendes nutildags meget til
sportslig L. Ved L. er Ballonens Kurs og Fart
ganske afhængig af den herskende Vinds
Retning og Styrke, hvorimod Ballonføreren
normalt selv kan bestemme den Højde, hvori han
ønsker at gaa, ved enten at slippe Gas ud
gennem Manøvreventilen for at dale ell. ved
Udkastning af Ballast for at stige. Herigennem
sættes Føreren ogsaa i nogen Grad i Stand til
at dirigere L.’s Retning, idet han ved sit
meteorologiske Kendskab og ved, om muligt, i
forsk. Højder at observere Ballonens Kurs
henover Jordoverfladen, kan vælge den Højde,
hvori Vinden er ham gunstigst. Ved Hjælp af
Slæbetovet, der under L. ofte hænger ned fra
Kurven, kan man i Nærheden af Jorden holde
en nogenlunde konstant Højde over denne, idet
det c. 100 m lange Tov bestemmer Ballonens
Højde, naar Bæreevnen netop er stor nok til
 |
| Fig 3. Kugleballon. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
