Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyd - Lyd (sprogl.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Traadnet. Over en rund Brænderaabning paa
omkr. 1 mm’s Diameter holdes et fint Net af
Metaltraad. Man lader Gasstrømmen fra
Aabningen gaa op gennem Nettet og tænder den
over dette; er Nettet fintmasket, slaar
Flammen ikke ned gennem det. Saa længe Nettet
holdes nær Brænderaabningen, brænder Gassen
med rolig, lysende Flamme, men naar det
hæves til en vis Højde, bliver Flammen urolig,
støjende og svagt lysende. Sænker man nu
Nettet saa meget, at Flammen netop kan brænde
rolig, trækker den sig pludselig sammen og
gaar over til den urolige Form, naar man
udtaler L. S i dens Nærhed, river et Stykke
Papir itu ell. frembringer en anden hvislende
L. Flammen kan let gøres saa følsom, at den
kan »høre« et S, der udtales i Værelset ved
Siden af, selv om Døren mellem de to
Værelser er lukket. Et Rør af passende Dimensioner
holdt over den støjende Flamme synger med
stærk Tone.
Den mest umiddelbare Bestemmelse af en
Stemmegaffels Svingningstal faar man ved at
lade den optegne sine Svingninger paa en
Cylinder, der drejes rundt af et Urværk med
nøjagtig kendt Gang, ell. som forsynes med
Tidsmærker paa den Maade, at et Pendul med
nøjagtig kendte Mellemrum afbryder en
elektrisk Strøm, og derved giver Anledning til, at
der hver Gang springer en Gnist over paa
Cylinderen (smlg. Induktor).
Stemmegaffelens ene Gren bærer en fin Spids, der, medens
Gaffelen svinger, og Cylinderen drejer sig,
tegner en Bølgelinie i et tyndt Lag Sod, som man
har forsynet Cylinderens Overflade med ved at
dreje den over en sodende Flamme. Man tæller
til sidst, hvor mange Bølger Spidsen har tegnet
paa en Cylinderomkreds ell. mellem to
Tidsmærker, og kan heraf beregne Svingningstallet.
Cylinderens Akse er forsynet med Skruegænger,
der griber ind i Skruegænger i et Tapleje, saa
Cylinderen under sin Bevægelse forskydes lidt
paa langs. Herved undgaar man, at de forsk.
Omgange af Bølgelinien kommer til at dække
hinanden. Ved et elektromagnetisk Arrangement
kan man holde Stemmegaffelen i Svingning, saa
længe det skal være. Har man paa en ell. anden
Maade bestemt en Stemmegaffels Svingningstal
nøjagtig, kan man bestemme Svingningstallet
for en Lydgiver, hvis Tone ligger nær ved
Gaffelens, idet man tæller, hvor mange Stød
de to Lydgivere frembringer i en vis Tid. Hvis
de i et vist Øjeblik svinger saaledes, at de
samtidig sender Svingningstilstande af samme Art,
f. Eks. Fortætninger, ind i Øret, vil de
tilsammen give stærkere L. end en enkelt af dem.
Hvis der er en ringe Forskel paa deres
Svingningstal, vil den ene Lydgiver tabe ell. vinde
i Forhold til den anden, og efter nogen Tids
Forløb vil den ene Lydgiver sende Fortætninger
ind i Øret samtidig med, at den anden sender
Fortyndinger. De to Toner vil da svække
hinanden. Efter lige saa lang Tids Forløb vil den
ene Lydgiver have gjort netop een Svingning
mere end den anden, og Tonen er atter stærk.
Det er denne Stigen og Synken i Tonens
Styrke, man kalder Stød. Frembringes der N Stød
i Sek., gør altsaa den ene Lydgiver N
Svingninger mere end den anden pr. Sek. Er den
undersøgte Stemmegaffels Svingningstal n, saa
er den anden Lydgivers n + N ell. n — N, efter
i som dens Tone er højere ell. dybere end
Gaffelens. Kun naar N er lille, kan Metoden bruges,
da Stødene ellers ikke kan tælles.
En L. maa paa ethvert St. udføre
Svingninger, der er en Gengivelse af Lydgiverens, og
Svingningstallet, altsaa ogsaa Tonhøjden, kan
derfor ikke forandres ved L.’s Vandring
gennem Rummet. Det Svingningstal, som Øret
iagttager, kan dog være forsk. fra det, som
Lydgiveren udsender, naar Lydgiver og Øre
bevæger i Forhold til hinanden (se Doppler
Effekt). Naar L. forandrer sin Karakter
ved at gaa lange Veje, sker det ved, at visse
Toner i den dør bort før andre; en
usammensat Tone forandres ikke. Høje Toner forsvinder
hurtigere end dybe, selv om de nær ved
Lydgiveren synes fuldt saa stærke. Derfor vil al
L., der naar os fra saa fjerne St., at selv en
opr. stærk L. kun netop er hørlig, fortrinsvis
bestaa af dybe, bløde Toner. Havets ell.
Tordenens Bulder er et bekendt Eks. herpaa.
Om mus. Forhold og Instrumenter henvises
til de særlige Art. (Litt.: Ordnede fra det
populære Foredrag til den dybtgaaende mat.
Analyse, kan nævnes: Tyndall, Sound [1.
Udg. 1867; fl. senere]; Poynting og J. J.
Thomson, Sound [2. Udg. 1900];
Helmholtz, »Die Lehre von den Tonempfindungen«
(4. Udg. 1877]; Rayleigh, Theory of Sound
[3 Bd 1888]).
K. S. K.
Lyd (sprogl.). Bl. de i Naturen
forekommende Lyd indtager Sproglydene en ganske særlig
Plads p. Gr. a. den store Rolle, de spiller som
Meddelelsesmiddel for menneskelige Tanker og
Følelser. Uden den fyldige Mulighed, der ved
Taleorganernes forsk. Bevægelser og Stilling er
givet for Frembringelsen af rigt nuancerede
Lydkombinationer, vilde et hørligt Sprog være
utænkeligt, men som det er, har vi gennem
Lydsproget ell. Talesproget faaet et fortrinligt
Medium for Samfundsliv og aandelig Udvikling,
i Sammenligning med hvilket alle andre Arter
af »Sprog« er enten fattige (Gestus o. l.) ell.
afledede (Skriftsprog). Man maa vel vogte sig
for den gængse Forblanding af L. og Bogstaver
(af Tale og Skr.). At de to Ting ikke dækker
hinanden i de alm. Retskrivninger, lærer den
simpleste Betragtning af disse i alle Sprog, hvor
det bl. a. vrimler af stumme Bogstaver (h og d
i dansk hvidt; k, w og e i eng. knowledge; e
og h i tysk Vieh; m, p og s i fr. temps), og
hvor vigtige lydlige Forskelle enten ikke
udtrykkes (f. Eks. den mellem Kost med aabent
og Kost med lukket o) ell. med de
forhaandenværende Midler ikke engang kan udtrykkes
(smlg. f. Eks. angaa og Langaa, en Møller og
Hr. Møller). Men selv med den fineste, mest
detaillerede, til videnskabeligt Brug uddannede
Lydskrift (s. d.) er det umuligt at faa alt det
med, som spiller en Rolle i Talesproget (f. Eks.
individuelle Formninger af de enkelte L.,
Finesser i Tonefald o. l.), fordi L. og Tegnene som
henvendende sig til to forsk. Sanser
overhovedet hører til to artsforsk. Verdener.
Den videnskabelige Behandling af Sproglyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
