Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke - Lykke, Caj - Lykke, Ivar - Lykkehjul - Lykkens Tumleklode - Lykofron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vands, saaledes som Skibschef under Herluf
Trolle. Hans Søn, Hr. Falk L. til Skovgaard
og Bollerup (1583—1650), deltog i Kalmarkrigen
og avancerede senere til Oberst. Under den
sv. Krig 1643—45 laa hans Regiment en Tid i
Helsingør, hvor han var forhadt af Borgerne,
der kaldte ham »Falk Ulykke«. I Listen over
Adelens Tilnavne nævnes denne Slægt som »de
kostelige L.’er«.
P. B. G. i
Lykke, Caj, dansk Adelsmand, var Søn
af Frands L. til Overgaard og f. c. 1625. Efter
at have rejst nogle Aar i Udlandet, blev han
1646 Kammerjunker hos Christian IV. Han
synes at have været ret nøje knyttet til Korfits
Ulfeld, og det fortælles, at han en Tid var
forlovet med en Datter af denne. Ved Faderens
Død 1655 blev han en af Landets rigeste
Godsejere. Hans Hovedbesiddelser var Gisselfeld
paa Sjælland og Rantzausholm paa Fyn. Han
styrede sine Godser med ikke ringe Dygtighed,
men førte ellers et letsindigt og udsvævende
Liv. For at berolige en af sine Elskerinder,
Sofie Abelsdatter, der havde faaet
Samvittighedsnag p. Gr. a. sit Forhold til ham, skrev
han et Brev til hende, hvori han fremsatte
meget stærke og ubesindige Beskyldninger mod
Dronning Sofie Amalie for ægteskabelig
Utroskab. Da han ogsaa mundtligt udtalte sig
ufordelagtigt om Dronningen, blev han forvist fra
Hoffet. Han deltog siden som Oberst for et af
ham selv hvervet Regiment i Krigen mod
Sverige, men uden at indlægge sig nogen
Berømmelse. For sine Udlæg fik han dog 1658
Aalborghus som Len, og da han 1660 giftede sig med
Øllegaard Gyldenstierne, Enke efter
Generalfelttøjmester Christian Friis, syntes en smuk
Fremtid at staa den rige Godsejer aaben. Alt
blev dog nu ødelagt ved det ubesindige Brev
til Sofie Abelsdatter. L. havde faaet hende gift
med sin Ridefoged paa Rantzausholm, Peder
Børting. Denne, der var en slet Person, kom i
Besiddelse af Brevet og benyttede det til at
hindre L. i at kræve ham til Regnskab for hans
slette Bestyrelse af Godset. Da L. til sidst
afskedigede ham 1661, meddelte Peder Børting
Hoffet, at han sad inde med et Brev, hvori L.
havde rettet stærke Beskyldninger mod
Dronningen. Peder Børting udleverede senere
Brevet til Generaladjutant Mikkel Skov, der var
sendt over til Fyn for at indhente nærmere
Oplysninger. Frederik III synes foreløbig ikke
at have faaet selve Brevet at se, men kun at
være blevet gjort bekendt med dets Indhold. Det
overdroges to af Kongens nærmeste
Fortrolige, Overstatholder Grev Christian Rantzau
og Rentemester Christoffer Gabel, at forhandle
med L. Resultatet blev, at L. i et Brev
erklærede at have gjort sig skyldig i
Majestætsfornærmelse og at have forbrudt Ære, Liv og
Gods. Han syntes dog foreløbig at skulle slippe
med at betale store Summer. Kongens
Repræsentanter sluttede 1. Maj en Kontrakt med
ham, hvorefter han skulde afstaa alle sine
Fordringer paa Kronen, og desuden betale
100000 Rdlr i visse Terminer. Betalte han ikke,
skulde Kongen have Ret til at inddrage
Gisselfeld og Rantzausholm. L. betalte ikke den
første Rate, der skulde erlægges inden 14
Dage, og flygtede 20. Aug. til Skaane uden at man
rigtig kender Grunden dertil. L. indstævnedes
nu for Højesteret, der paa Grundlag af hans
egen Tilstaaelse om at have gjort sig skyldig
i Majestætsfornærmelse 2. Septbr 1661 dømte
ham til at have forbrudt Ære, Liv og Gods.
Alt hans Gods inddroges, og Dødsstraffen
udførtes in effigie. I de flg. Aar opholdt L. sig i
Udlandet, uvist hvor. Efter Dronning Sofie
Amalie’s Død 1685 fik han Tilladelse til at
komme hjem. Han opholdt sig først hos sin
Hustru paa hendes Gaard Bidstrup ved
Randers og efter hendes Død hos en Stifdatter paa
Bramminge, hvor han døde 1699, efter andre
Opgivelser først 1702. (Litt.: Rasmussen
Søkilde, »K. L.’s Fald« [1876]; C. Bruun,
»K. L.« [1886]).
L. L.
Lykke, Ivar, norsk Forretningsmand og
Politiker, f. i Trondhjem 9. Jan. 1872. Efter at
have taget Middelskoleeksamen opholdt han sig
for sin Uddannelses Skyld et Aar ved et eng.
Handelsgymnasium og derefter et Aar ved
Forretning i Hamburg samt 4 Maaneder i
Frankrig. 1892 traadte han ind i sin Faders
Forretning, hvor han 1902 blev Kompagnon, og af
hvilken han 1908—18 var Eneindehaver; da
Firmaet sidstnævnte Aar gik over til et
Aktieselskab, blev han Direktionens Formand.
1907—13 var han russ. Vicekonsul i Trondhjem.
Medlem af Byens Formandskab i 11 Aar,
Viceordfører 1913—15. L. har, valgt af det
konservative Parti, repræsenteret Trondhjem paa alle
Storting siden 1916. Efter Udnævnelsen af O.
B. Halvorsen’s første Ministerium var han
1920—21 Stortingspræsident og Højrepartiets
parlamentariske Fører; paa Stortinget 1922
valgtes han til Varapræsident, men rykkede 1923,
efter Udnævnelsen af det andet Ministerium
Halvorsen, igen op til Præsident og
Gruppefører. Han nyder Anseelse som en af
Erhvervslivets mest fremskudte Repræsentanter paa
Tinget, og som en sindig og taktfuld Leder af
dets Forhandlinger samt en dygtig Debatør.
Wt. K.
Lykkehjul, pars fortunæ,
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
