Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystrup - Lystryk - Lystrykpapir - Lystraeer - Lystsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Len øde«. Hovedbygningen bestaar af een Fløj i
to Stokværk med Kælder, to korte,
fremspringende Endefløje og et 8-kantet Trappetaarn paa
Midten, i nederlandsk Renaissancestil, som dog
synes at være bleven mere fremtrædende ved
en 1864—69 af Zeltner ledet Restauration, end
det var i det opr. Anlæg.
B. L.
Lystryk, Fototypi, Kollotypi,
Fotogelatinografi, ogsaa kaldet Limtryk,
i Amerika Artotypi, er en fotomekanisk
Reproduktionsmetode, Man trykker med et
Gelatinelag, paa hvilket Billedet er dannet ad
fotografisk Vej. Som fast Underlag for Trykhinden
bruges i Reglen en Glasplade, der først
overtrækkes med et andet Lag, som kan danne en
fast Forbindelse mellem Glasset og Trykhinden.
Den matslebne Spejlglasplade overhældes med
en Blanding af Æggehvide og Vandglas ell. af
Pilsnerøl og Vandglas, og Laget maa være godt
tørt, inden man kan paaføre det Lag, der skal
danne Trykhinden. Dette sker ved at overhælde
Pladen med en Blanding af Gelatine og
tvekromsur Kali, som man lader tørre i Mørke,
til sidst ved kunstig Varme. Laget er nu
lysfølsomt, og man kopierer paa det under et
fotografisk Negativ, hvorved der fremkommer
et brunligt Billede paa den gullige Grund.
Pladen udvaskes derefter med koldt Vand, der
bortfjerner Kromsaltet fra de St., hvor Lyset
ikke har virket, saa at den uforandrede
Gelatine bliver tilbage. Men hvor Lyset har virket,
er Gelatinen bleven hærdet, saa at den ikke kan
opblødes af Vandet, og den har derved faaet
den Egenskab at kunne fastholde den fede
Trykfarve. Pladen maa atter tørres godt, og
naar der skal tages Aftryk af den, maa den
først befugtes godt med en Blanding af
Glycerin og Vand. Trykfarven, der er omtr. som
Litografifarve, paaføres med Valser. Der
afsætter sig mere ell. mindre Farve paa de forsk.
Dele af Billedet i Forhold til, hvorledes de
under Kopieringen har været belyste, saa at man
i Aftrykket ikke blot faar rent sort og hvidt,
men ogsaa Mellemtonerne, og man kan faa L.,
der næsten ser ud som Fotografier. Pladen maa
indsværtes paa ny for hvert Aftryk, men skal
kun befugtes af og til. Man trykker paa
Haandpresser og Hurtigpresser, og begge Dele har
stor Lighed med de litografiske Presser.
Farvelystryk udføres ved at bruge en
særskilt Plade til hver Farve, ligesom ved andre
Slags Farvetryk. Man kan kopiere de forsk. til
et Billede fornødne Lystrykplader efter det
samme Negativ, idet man paa dette hver Gang
afdækker det hele, undtagen de Partier, der
skal have den paagældende Farve. Man kan
ogsaa forbinde L. med Trefarvefotografi (s.
d.). Man bruger her 3 Negativer, optagne efter
den samme Genstand, men saaledes, at ethvert
af dem kun indeholder de Dele af Billedet, der
svarer til en af de 3 Hovedfarver rødt, gult og
blaat. Efter disse 3 Negativer kopieres de 3
tilsvarende Trykplader. Her trykkes altsaa kun
med 3 Farver, men da de paaføres i forsk.
Forhold, og Partierne mere ell. mindre griber
ind i hverandre, frembringes mange forsk.
Farvenuancer.
Som Opfinder af L. nævnes Alfons Louis
Poitevin (1855). Fotograf Josef Albert i München
(1825—86) var den første, der anvendte
Glasplade som Underlag. Han har dog benyttet
andres Forarbejder, hvilke han til Dels med stor
Bekostning havde erhvervet sig Ret til at
benytte, og i nogen Tid arbejdede Fotokemikeren
J. B. Obernetter hos ham. Det lykkedes ham
ved stor Ihærdighed at gøre L. praktisk
anvendeligt, og han kaldte det Albertypi ell.
Albertotypi. Det har efter hans Tid skiftet Navn
mange Gange og er efterhaanden blevet
udviklet videre; saaledes er Farvelystryk især blevet
uddannet i Wien. Cyanotypi kaldes ogsaa
undertiden L.
(F. R. F.). C. E. A.
Lystrykpapir, Cyanotypipapir, Navn
paa Papirsorter, der er lysfølsomme, og som i
Praksis anvendes til Kopiering af som Regel
tekn. Tegninger. Det fremstilles ved at væde
Papir med en blandet Opløsning af
Kaliumferricyanid og Ferriammoniumcitrat og tørre det i
Mørke. Ved Paavirkning af Lys vil
Ferriammoniumcitratet reduceres til Ferrosajt, der da med
Kaliumferricyanidet giver Berlinerblaat.
Belyses L. derfor gennem klart Kalkerpapir eller
Kalkerlærred, hvorpaa Tegningen er overført,
idet L. spændes under Kalkerpapiret i en
Ramme, vil Tegningen komme til at staa med hvide
Streger paa blaa Grund. For at fiksere
Lystrykkopien vaskes den ud med Vand, hvorved
Saltene fjernes fra de St., Lyset ikke har
truffet, den bliver da holdbar. Man har ogsaa L.,
der giver Kopier med sorte Streger paa hvid
Grund, men dette er langt vanskeligere at
behandle og anvendes ikke saa meget.
M. M-r.
Lystraeer kaldes i Skovbruget de Træarter,
hvis Løv kræver saa meget Lys for at fungere,
at Bevoksningen ikke kan holde sig sluttet, selv
om der slet ikke huggedes i den; en
Bevoksning af L. maa derfor have en træagtig
Undervækst, som kan hindre, at Bunden dækkes med
Ukrud. Den Grad, i hvilken en Træart er L.,
varierer med de Livsvilkaar, som Jordbund og
Vejrlig byder Træet. I Danmark regnes Birk,
Asp, Lærk, Skovfyr, Ask, Æl og Eg til L. (se
Skyggetræer).
C. V. P.
Lystsejlads benævner man Sejlads, der ikke
drives som Erhverv. L. foretages dels til Hvile
og Rekreation og dels som Sport, og herefter
retter sig sædvanligvis Valget af Fartøj og
Maaden at sejle paa. Til det førstnævnte Formaal
egner sig bedst Fartøjer, der er særlig
indrettede med de Sejlendes Bekvemmelighed for
Øje; gode Beboelsesforhold og gode Bevægelser
i Søen. Drives L. som Sport, baseres den
væsentlig paa Deltagelse i Kapsejlads og foretages
som Regel i dertil indrettede Fartøjer, hvor
der særlig er lagt Vægt paa Farten, selv om
det kommer til at gaa ud over
Bekvemmeligheden, idet Opnaaelsen af begge Dele kun kan
lade sig gøre i store og kostbare Fartøjer. Af
Hensyn til Fartøjernes Deltagelse i Kapsejlads
inddeles de i Klasser efter Fartøjernes Bygning
og Størrelse, der udregnes efter bestemte
Regler, og inden for Klasserne maa ved
Kapsejladser de større Fartøjer give de mindre en
Tidsgodtgørelse — Respit —. Ved disse
Foranstaltninger søges opnaaet, at det bliver de
Sejlendes Dygtighed, der bliver det væsentligst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
