Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maal - Maal (norsk Jordareal) - Maal (Sportsvæsen) - Maalanalyse - Maalebaand - Maalebord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samleje«), Skriftemaal, Væddemaal o. s. v.
Om Ordets særlig norske Bet., se Maalstræv.
2) I Betydningerne a) Størrelsesbestemmelse
o. l. og b) Sigtepunkt, Grænse, er det beslægtet
med det tyske Laaneord male (med Farve,
Grundbetydning: »forsyne med et Mærke«) samt
med got. mel (Tid, Tidspunkt, oldn. mál) og
tysk -mal (zweimal o. s. v.). Fra den alm. Bet.
»Tid« udgaar de specielle Bet. »Spisetid« og
»anrettet Føde« (oldn. mál har begge Bet., eng.
meal og tysk Gast-mahl kun den sidste); deraf
Sammensætningen Maaltid (efter
mellemnedertysk mâltît, opr. »Spisetid«).
V. D.
Maal er i Norge Benævnelsen paa et
Jordareal, som ved L. 6. Juni 1816 blev bestemt til
2500 Kvadratalen (hvilket er 984 m2). Navnet
bruges nu alm. om et Areal paa 10 Ar (1
Dekar). Et M. Jord var imidlertid fra gl Tid af
forsk. Størrelse i de forsk. Landsdele, og det
har holdt sig Bønderne imellem til i vore Dage.
Man maatte Jordstykker ved Hjælp af en
Maalestang, som, i en Del Bygder var 6, i andre
7 Alen lang. Ogsaa kortere Maalestænger
kendes, saaledes paa 3 4/7 og 5 Alen. I de Bygder,
hvor 6-Alens Stang blev brugt — i Numedal og
Hallingdal, paa Hadeland og Ringerike —
udgjorde M. et Kvadrat paa 8 X 8 Stænger, 48 X 48
Alen = 2304 Kvadratalen. Af M. paa Grundlag
af 7-Alens Stang er der 3 Slags:
Gudbrandsdal-M. paa 7 X 7 Stænger, 49 X 49 Alen = 2401
Kvadratalen; dette M. bruges ogsaa i Østerdal.
Hedemarks-M. er 7 X 8 Stænger, 49 X 56 Alen
= 2744 Kvadratalen. Vossemælingen — som
M. paa Voss kaldes — har 8 Stænger i Kvadrat,
64 X 64 Alen = 3136 Kvadratalen. (Litt.:
Kristian Østberg, »Norsk Bonderet«, 2.
Bd [Kria 1918], S. 72—79]).
K. Ø.
Maal (Sportsvæsen), 1) Mærke for en vis
Afstand; i Kapløb, Sejlads o. l. Idrætter naas
Maalet, naar den vedtagne Strækning er
gennemløbet. 2) Stedet, hvorfra der kastes i visse
Kastelege. 3) Fristed i Leg. I Langbold findes
der to Maal, to Fristeder, hvorfra og hvortil
der løbes af Deltagerne af det Parti, der har
Leg. Det Maal, hvorfra man først begynder
Løbet, efter at have slaaet til Bolden, kaldes
Hovedmaal, det andet Bagmaal, men begge
Maal har ogsaa andre Navne: Springet og
Maalet, Indermaal og Raadengrav, Inderbrand og
Yderbrand o. a. Desuden findes der næsten
altid et Bimaal paa ell. tæt ved Hovedmaalet.
I beslægtede Spil, Rundbold, amer. Baseball o.
l. Spil findes der fl. M., der afsættes paa
Hjørnerne af en Fir- ell. Femkant, og 4) i
Fodbold, Hockey, Bandy m. m. benævnes de to
Porte, hvorigennem Bolden skal drives, for
Maalene, og det Parti, der driver Bolden ind
gennem Modstandernes Port, »faar M.«.
Fr. K.
Maalanalyse, se Analyse, S. 688.
Maalebaand til Brug i Landmaalingen er af
Staal ell. Lærred.
1) Staal-M. deles i:
a) Det alm. Staal-M. bestaar af en i Reglen
2 cm bred og 0,4 mm tyk Staalfjeder. Det er
ligesom Maalekæden (s. d.) 20 m langt og forsynet i
begge Ender med Haandtag med Bryst. For
hver 5 m er der et større og for hver m og
hver Halvmeter ell. Decimeter et mindre
Mærke paa Baandet. Til dette Staal-M., hvis
Længde, ligesom Kædens, skal være 20 m + 1
Stikketykkelse, hører ogsaa 11 Stikker.
Justertolerancen er med 10 kg Træk 4 mm.
b) Præcisions-Staal-M. har den
Fordel fremfor det alm. Staal-M., at den
væsentlige Fejlkilde, som ved dette foranlediges af
den varierende Stikketykkelse, ved
Præcisions-Staal-M., der opr. er konstrueret af E. Mørup,
fjernes derved, at man har indrettet Anlæggene
(se Fig.) saaledes, at begge Stikker sættes foran
Anlægget (Længden 20 m, regnes fra a til
b). Denne Ordning medfører imidlertid den
Ulempe, at den forreste Stikke ikke
holder Baandet strammet, hvilket der kan bødes
paa ved at anbringe et lille Hak, hvori man
kan lade den forreste Stikke glide ind, naar
Staalbaandet ligger paa Jorden, idet den derved
foranledigede Fejl ikke har nogen kendelig
Indflydelse paa den enkelte Aflæsning for
Staal-M. Justertolerancen er med 10 kg Træk
1,5 mm.
c) Det tynde Staal-M. er c. 13 mm bredt
og 10 ell. 20 m langt; der er indætset
Mærkestreger og Tal for m, dm og ofte endog for cm.
Det kan rulles op i et Læderfoderal ell. paa et
Stel, til
hvilket det
er fastgjort i
den ene
Ende. I den fri
Ende af
Baandet er
anbragt en
lille Ring,
hvis yderste
Side bør
være Maalets
Nulpunkt.
Endnu bedre
er det at
forsyne den
fri Ende med
et Beslag og et Haandtag, saaledes at
Beslagets Yderflade, som er Maalets Nulpunkt, kan
lægges ind til den Mur ell. Genstand, hvorfra
der maales (se Fig.).
2) Lærreds-M. bestaar af et stærkt,
ferniseret Baand med indvævede Metaltraade; det
er c. 1,5 cm bredt, 20 m langt og inddelt i hele
m og dm. Det kan rulles sammen i et
skiveformet Læderfoderal, til hvilket det er befæstet
i den ene Ende, medens det i den fri Ende
har en lille Ring. Det bevarer vanskeligt sin
Længde, navnlig i fugtigt Vejr, hvorfor man
bør være meget varsom med at anvende det,
hvor der kræves nøjagtig Maaling.
H. V. N.
 |
| Fig. 1. Præcisions-Maalebaand. |
 |
| Fig. 2. Staal-Maalebaand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
