Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 298 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maalebord - Maalebrev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bruges det saa godt som udelukkende ved
topografiske Maalinger; dog synes der i de sidste
Aar at være nogen Tilbøjelighed til at anvende
det til Opmaalinger i kulturtekniske Øjemed.
Det er konstrueret 1590 af Prof. Joh. Prätorius
i Altdorf i Bayern, og det karakteristiske ved
dets Benyttelse i Modsætning til andre
Opmaalingsinstrumenter er, at man
umiddelbart faar tilvejebragt et Kort over det
Terrain, som skal maales. M. bestaar af
Bordbladet og Stativet, og til Brugen
kræves tillige en Kikkertlineal. Stativet
er et alm., trebenet Stativ, foroven
forsynet med Skruer, dels til at stille
Bordbladet vandret, dels til at give dette en
lille Drejning. Stativet ender foroven i
en Metaltap, paa hvilken anbringes et
horisontalt liggende Messingkors,
der forneden har et Hylster, som
passer til at omslutte Stativtappen
og kan klemmes fast paa denne. Paa
dette Kors hviler Bordbladet, som,
naar det ved Forskydning paa
Korset er kommet i den rigtige Stilling,
kan klemmes fast paa dette ved
Hjælp af en under Korset liggende
flad Messingring, gennem hvilken
der gaar 4 Skruer med Møtrikker i
Bordbladet. Dette, som er kvadratisk
med Sidelængde 0,45 m til 0,75 m, er,
for ikke at kaste sig, sammensat
af flere tynde Plader af Ahorn- eller
Lindetræ, der er lagte saaledes paa hverandre,
at Aarerne gaar i forskellig Retning. Naar
M. skal bruges, spændes der Papir stramt paa
Bordbladets øverste Flade, og ved Hjælp af en
Libelle stilles det vandret. Ved Brugen maa
M. orienteres i en i Terrainet udstukket Linie
ell. almindeligere over et Punkt i Forhold til
andre Punkter, der er mærkede i Terrainet, og
hvis indbyrdes Beliggenhed forud er bestemt,
saaledes at man har kunnet konstruere dem
ind paa Bordbladet i det Maalestoksforhold, i
hvilket Kortet skal tegnes. Naar M. er
orienteret, det vil sige, naar det er opstillet
saaledes, at 2 ligedannede Punktsystemer, det ene
indtegnet paa Bordbladet, det andet mærket i
Marken, er bragte til at være ligedan liggende,
kan man ved Hjælp af Kikkertlinealen, der er
indrettet til Distancemaaling, paa Bordbladet
indtegne Terrainpunkter i rigtig Beliggenhed
i Forhold til det Punkt, over hvilket Bordet er
orienteret. Man kan paa den Maade fra forsk.
Opstillingspunkter efterhaanden paa Bordbladet
tegne et Kort over et saa stort Terrain, som
kan rummes paa Bordbladet.
(H. C.). H. V. N.

Maalebord.

Maalebrev (Mätbref, Messbriefe,
Certificat de jauge) kaldes et af vedk.
Myndighed udfærdiget Bevis, som indeholder
Oplysning om et Skibs Drægtighed (Tonnage). For
danske Skibe af og over 20 Registertons Brutto
optages M. i Nationalitets- og
Registreringscertifikatet; for mindre Fartøjer udfærdiges
særligt M. ell. Maalingsattest. Alle Skibe, saavel
danske som fremmede, er maalepligtige. Herfra
undtages dog bl. a. Orlogsskibe og andre
Regeringsskibe, som ikke benyttes til Fragtfart,
mindre Baade o. s. v. Endvidere fritages
fremmede Skibe, som er forsynede
med M. udstedte paa deres
Hjemsted efter en
Skibsmaaling med samme Grundlag
som den danske, dog kun
under Forudsætning af
Gensidighed. Ved Overenskomster
efterhaanden er en saadan
Gensidighed opnaaet med næsten
alle søfarende Nationer af Bet.
Grundlaget for dansk
Skibsmaaling er givet ved L. af 13.
Marts 1867, jfr
Skibsmaalings-Instruktion af 26. Novbr 1909
med Tillæg. Maalingen og Beregningen foretages
i Kbhvn af Skibsmaalingsbureauet, uden for
Kbhvn af Toldvæsenet. Drægtigheden
udtrykkes i Tons af Størrelse som den eng.
Registerton. Ved Maalingen, der sker efter danske Fod
og Decimaler af Foden, tilsigtes det saa
nøjagtigt som muligt at udfinde det kubiske
Indhold af samtlige til Brug egnede Rum i et
Skib, og det samlede Indhold heraf giver,
divideret med 91,59, Skibets Bruttotonnage (91,59
danske Kubikfod = 100 eng. Kubikfod = 1
Registerton). — M. skal indeholde Oplysning
om Benævnelsen og Størrelsen af ethvert
særskilt opmaalt Rum, som er blevet indbefattet
i Bruttotonnagen, samt om ethvert særskilt
opmaalt Rum, hvorfor der gives Fradrag i denne
Tonnage for herefter at bestemme Nettotonnagen.
(Skibsmaalet skal tillige angives i Kubikmeter,
der udfindes ved at multiplicere Tonnagen med
Faktoren 2,83). Bl. de Rum, hvorfor der gives
Fradrag i Bruttotonnagen, er dels Rum for
Skibets Fører, til Ophold og Brug for Besætning,
Messe-, Navigerings- og Baderum, Kabelrum,
Sejlkøjer o. s. v. i alle Skibe, dels Rum til den
bevægende Kraft i Dampskibe; dette sidste
gives forsk. efter de forsk. Maalingsregler
(saakaldte British Rule, Danube Rule og German
Rule). British Rule, der var gældende i
Danmark 1867—78, er siden 1895 atter indført;
anvendes ligeledes i Norge, Storbritannien
(Merchant Shipping Act 1894 og 1907. Sect. 78)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>