Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madagaskar - Madagaskarblommer - Madagaskar-Pindsvin - Madama, Villa - Madame - Madapolam - Madarász, Victor - Madban - Maddalena - Maddaloni - Madden, Frederick
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eventyreren Grev Benjowsky, udsendt af
Franskmændene, grundede en Koloni ved Antongil-Bugten;
men da han søgte at gøre sig uafhængig, blev
han skudt af Franskmændene 1786. Ganske
frugtesløst havde Benjowsky’s Forsøg dog ikke
været, idet det havde lokket en Mængde
kreolske Handlende fra Bourbon og Mauritius til
Øen, saa at Frankrig endog 1804 ansaa det for
hensigtsmæssigt at oprette en særtig
Handelsagentur i Tamatave. Hidtil havde Øen været
uden politisk Enhed, men fra 1810 trængte
Hevaerne under Radama I frem som Erobrere.
Denne stillede sig velvilig til Europæerne,
indrettede sin Hær paa europ. Vis, gav
Missionsvæsenet Indgang, oprettede Skoler og
afskaffede Slavehandelen. Senere faldt rigtignok Riget
tilbage i Barbari, da Radama 1828 blev myrdet
af Dronning Ranavalona I, som fordrev
Missionærerne og lod de Kristne dræbe, men hendes
Søn Radamia II (1861) stillede sig atter
velvillig til Europæerne, saa at Kristendommen
efterhaanden blev den herskende Religion.
Radama II stillede sig paa Franskmændenes Side
til stor Fortrydelse for Englænderne, der i hele
19. Aarh. har modarbejdet Franskmændenes
Indflydelse, og allerede 1863 blev Radama
myrdet, og hans Gemalinde besteg Tronen med en
Premierminister ved sin Side, hvem hun
senere ægtede, en Skik, der er blevet fulgt siden
da. Den eng. Indflydelse var derpaa i lang Tid
den fremherskende under Dronningerne
Ranavalona II (1868—83) og Ranavalona III
(1883—97); men da Hovaerne opmuntrede af
Englænderne fordrev de fr. Handlende fra
Faktorierne paa Vestsiden, indtraf 1883 en fr. Flaade
foran Øen og bombarderede Majunga og
Tamatave, og 1885 maatte Hova-Regeringen gaa
ind paa en Traktat, hvorved Frankrig i alle
Forhold udadtil repræsenterer Øen; 1890
anerkendte England dette Frankrigs Protektorat.
Freden blev dog ikke af lang Varighed, stadige
Rivninger fandt Sted, og 1895 besatte en fr.
Hær næsten uden Modstand Hovedstaden
Antananarivo. 1897 blev Dronningen afsat og
sendt til Algier. Generalguvernør Galliéni (til
1905) undertvang 1900 Sakalaverne, og
efterhaanden er hele Øen bragt under fr.
Herredømme. Kolonien er ikke repræsenteret i det
fr. Parlament, og de indfødte har ingen valgt
Folkeforsamling, men i nogle Egne af Landet
kan de dog vælge Repræsentanter som
Mellemled mellem dem og Guvernementet, og de
bruges i stor Udstrækning til underordnede
Stillinger baade i den civile og milit.
Administration. (Litt.: James Sibree, »M.«
[Leipzig 1881]; Alfred Grandidier, Histoire
physique, naturelle et politique de M. [Paris
1885]; Sibree, M. before the conquest [Lond.
1896]; Keller, »Die ostafrikanischen Inseln«
»Bibl. der Länderkunde«, Berlin 1898];
Gravier; M. [Paris 1904]; Pappenheim, »M.«
[Berlin 1906]).
C. A.
Madagaskarblommer, se Flacourtia.
Madagaskar-Pindsvin, d. s. s.
Børstesvin.
Madama, Villa, en Villa tæt N. f. Rom
paa den højre Tiber-Bred. Den er bygget af
Clemens VII efter en Plan af Rafael. Den er
udstyret med stor Pragt og frembyder mange
Skønheder saavel i arkitektonisk som i
dekorativ Henseende.
H. H. R.
Madame [fr. ma’dam], se Dame.
Madapolam [eng. mädə’på£əm], et kipret
Bomuldsstof, der har sit Navn efter Byen M. i
Præsidentskabet Madras i britisk Indien.
K. M.
Madarász [’mådåra.s], Victor, ung.
Maler, f. 1830 i Csetnek. M., Elev af Waldmuller
i Wien, af École d. beaux arts i Paris og af
Ccgniet, tilførte ved sandere og mere levende
Fremstillingssæt ung. Historiemaleri, ny
Værdier. Af hans Værker, hvoraf fl. i Nationalmus.
i Budapest og i det ung.-hist. Portrætgaleri,
kan anføres: »Ladislaus af Hunyadk, »Clara af
Zách« og »Mødet mellem Zrinyi og Hunyadi«.
A. Hk.
Madban. Iflg. Skaanske Lov skulde den for
Tyveri sigtede, naar han trods Indstævning
ikke mødte og tog til Genmæle paa
Herredstinget, idømmes M. i Herredet, hvilket Anders
Sunesøn i sin lat. Gengivelse af Loven forklarer
derhen, at ingen i hele Herredet maatte have
Samkvem med ham under Straf af
Tremarksbøde til Kongen. Et saadant Forbud mod at
omgaas en Person, være sig ved at bespise ham
(det er dette, der særlig ligger i M.) ell., som
det andre Steder hedder, ved at huse ham,
var indbefattet i enhver Fredløshedsdom, men
kunde altsaa ogsaa, som det anførte Sted
viser, forekomme som en selvstændig Retsfølge
af ikke at rette for sig i en Sag uden de øvrige
til Fredløsheden (s. d.) knyttede
Retsvirkninger. M. var m. a. O., hvor det anvendtes alene,
en afsvækket Form af Fredløshed, der
benyttedes som Tvangsmiddel, for at faa en Sigtet
til at rette for sig, i Tilfælde, hvor man ikke
vilde gribe til den fulde Fredløshed. Praktisk
maa det have virket som Forvisning fra
Herredet. Det har ogsaa været kendt uden for
i Skaane.
P. J. J.
Maddalena, den største Ø i
Bonifacio-Strædet mellem Sardinien og Corsica. Den er
19 km2, hører til den ital. Prov. Sassari og
har en Befolkning, der lever af Søfart, Fiskeri
og Vinavl. — Hovedstaden La M., ved Havnen
Calagaveta, har 7000 Indb.; den er nu
omdannet til en stærkt befæstet Krigshavn.
N. H. J.
Maddaloni, By i det sydlige Italien, Prov
Caserta, ligger 4 km SØ. f. Caserta paa det
Punkt, hvor Banelinien Rom—Neapel sender
en Sidebane til Foggia. M. har (1911) 20600
Indb., et Kollegium, Giordano Bruno, en
Militærskole samt middelalderlige Slots- og
Kirkebygninger. I Nærheden af M. findes en 1759
bygget Akvadukt, der bidrager til Vanding af
den frugtbare Omegn. Her stod 1860 en
Træfning mellem Garibaldister og neapolitanske
Soldater.
C. A.
Madden [’mädən], Frederick, Sir, eng.
Oldgransker og Palæograf (1801—73), var fra
sin tidlige Ungdom interesseret for
Oldforskning og udgav allerede 1825 for Oxford Univ.
Kædmon’s Værker med de forsk. Tekster
sammenlignede. 1826 blev han ansat ved British
Museum og blev 1837 Bibliotekar ved
Manuskriptafdelingen, hvilken Stilling han indtog til
1866. M. har indlagt sig stor Fortjeneste ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
