Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Handel og Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Par Aar blev tjent store Summer paa denne
Fart. Men allerede 1812 ophørte den. Til de
øvrige Ulykker kom saa Misvækst i 1812 og
Statens Bankerot i 1813.
Under økonomisk og finansielt yderst
fortvivlede Forhold gik N. 1814 ind i sin ny
Selvstændighedsperiode. Folket var forarmet, de
fleste af de store Handelshuse fra 18. Aarh. var
bukkede under, og Landets Pengevæsen befandt
sig i en skrækkelig Uorden. Ved en stor slaaet
Offervillighed fra Privates Side kom man dog
over de værste Vanskeligheder, og lidt efter
lidt bedredes Forholdene; den genopvaagnede
Uafhængighedsfølelse gav Mod og
Foretagelseslyst. 1816 oprettedes N.’s. Bank, med Sæde i
Trondhjem, paa Grundlag af en tvungen,
overordentlig Skat til Beløb 8 Mill. Kr, som blev
udredede delvis i Guld og Sølv, deriblandt alle
Slags Smykker og Brugsgenstande. Men først
1842 kom Bankens Sedler i pari Kurs. Et
Vidnesbyrd om Forholdenes Bekymringsfuldhed fik
man ved Optagelsen af det første norske
Statslaan (af 1820: »Tyve-Laanet«), der blev afsluttet
til Betingelser, man ikke kan tænke sig
ugunstigere. Efter som den økonomiske Evne vendte
tilbage, bedredes alligevel Landets Kredit. Aaret
1823 dannede Vendepunktet. Da tager
Udførselen af Trælast paa ny Opsving, og 1836
overstiger den allerede de ekstraordinært store
Kvanta nærmest før Krigsaarene. Især skød i
disse Aar Eksporten til Frankrig stærk Fart; i
1830’erne og 1840’erne var Afsætningen til dette
Land større end til England. Ogsaa
Fiskeeksporten gik fremad i disse Aar. Navnlig øgedes
Tilvirkningen af Klipfisk, og Byerne
Kristiansund og Aalesund gik her i Spidsen. 1820 tog
Sæl- og Hvalrosfangsten i Nordishavet sin Beg.;
for den blev senere Tønsberg Hovedsædet.
Krigsaarenes store Tab af Skibsmateriel
erstattedes hurtig. 1835 var Tonnagen oppe i Højden
fra 1806; og den var 1850 naaet op i 289000 t
paa 4287 Skibe. I Aarene 1831—50 steg den
norske Handelsflaade med 75 %. En god Støtte
for den norske Rederibedrift var det, at dens
Skibe efter Mellemrigsloven med Sverige af
1827 kom til at overtage en betydelig Del af
Trælastudførselen fra de svenske Østersøhavne.
I det hele søgte man med Skibsfartens Ophjælp
for Øje at afslutte Handels- og Søfartstraktater
med fremmede Nationer. Den norske
Handelspolitik var i disse Aar præget af vidtgaaende
Liberalisme; 1842 fik Landet saaledes en ny
Toldlov, der i det store og hele var bygget paa
Frihandelens Princip, og som derved kom til at
danne Overgangen til en ny Epoke i Landets
Næringsliv. Og Handelsloven af s. A. afskaffede
omtr. alle Baand paa Næringsfriheden.
Lavsvæsenet var ophævet allerede 1839.
Omkr. 1850 var Landets Økonomi fæstnet.
Saarene fra Krigsaarenei er lægte, og den
paabegyndte Fremgang viser i det flg. halve
Sekulum kun faa og kortvarige Stilstandsperioder.
En stærk og konstant Udvikling gør sig
gældende paa alle Omraader. Haand i Haand med
Opsvinget i Handel og Skibsfart gaar
Ekspansionen i Industri og Transportvæsen, — Faktorer,
der tidligere kun havde spillet en underordnet
Rolle i N.’s økonomiske Liv. Støtte udefra fik
denne alsidige Fremvækst i Englands Overgang
til fuldstændig Frihandelspolitik, især saaledes
som denne faar Udtryk i Navigationsaktens
Ophævelse 1849. Herved fik de norske Fartøjer
Anledning til at kaste sig ind i en indbringende
Fragtfart, med glimrende Konjunkturer, særlig
efter Krim-Krigen. I 1860’ernes Beg. naaede
Sildeudførselen sit Maksimum; den steg da til
c. 825000 hl aarlig. Men efter 1870 aftog dette
Fiskeri voldsomt, for fra 1874 for en Aarrække
helt at forsvinde. Skreifiskeriet gav derimod
godt og nogenlunde jævnt øget Udbytte, lige
indtil Højdepunktet 1893 blev naaet med et
opfisket Kvantum af 70 Mill. Fisk. For
Klipfiskhandelen fik den norske Eksport ny Markeder
i Sydamerika og Vestindien, og de
sydeuropæiske udvidedes ved billigere og hurtigere
Transport. Trælastudførselen steg fra c. 120000
Kmlstr. 1845 til c. 300000 1855 og 430000 1865.
I Aarene omkr. 1880 var denne Handelsgren
trykket, men i det flg. Tiaar gik den atter
stærkt frem baade i Eksportmassens Volumen og
Kvalitet, idet en stadig større Del af Trælasten
afskibedes i helt ell. delvis forædlet Tilstand. I
Slutn. af 1870’erne opstod en for N. ny
indbringende Industri i Massefabrikation af Træmasse
og Cellulose. Med Udviklingen af den moderne
Elektricitetsteknik har N. ved sine mange og
store Vandfald udviklet sig til i det 20. Aarh.
at blive et Industriland producerende for
Verdensmarkedet.
Til Fremme af Handelens Interesser er der
i 12 af N.’s Byer oprettet Børser. Den ældste,
i sin Organisation og Virksomhed mest
omfattende af disse er Kria Børs, oprettet i Henh. t.
L. 8. Septbr 1818. Sted og Stiftelsesaar for de
senere norske Børser er: Trondhjem 1819,
Bergen 1837, Kristiansand 1837, Drammen 1839,
Stavanger 1878, Kristiansund 1894, Skien 1895,
Aalesund 1905, Sandefjord 1912, Haugesund
1914 og Fredrikstad 1920. Til Børsens Styre i
Kria er knyttet et 1870 grundlagt, 1905
reorganiseret Voldgiftskontor til Afgørelse af
Retstrætter mellem Handlende. Organer for
Handelsstandens Interesser er endvidere de i
Byerne Kria, Bergen, Trondhjem, Stavanger,
Drammen og Skien siden 1908 oprettede
Handelskamre. Ogsaa i Udlandet findes fl. norske
Handelskamre: i London (oprettet 1906), siden 1921
med Kontorer i Norway House og med Filialer
i Liverpool (1917) og Newcastle (1918). Det
norsk-engelske Handelskammer, der tæller
omkring 1000 Medlemmer, udgiver en maanedlig
Anglo-Norwegian Trade Journal. Lgn.
Institutioner er The Norwegian American Chamber
of Commerce i New York (oprettet 1917) og
The Norwegian Chamber of Commerce for
China (oprettet 1921) i Shanghai. Desuden
findes et Chambre de Commerce
Franco-Norvégienne (oprettet 1919), Paris og Kria, der
udgiver Maanedsskriftet Le Commerce
Franco-Norvégien.
Faglige Sammenslutninger af Handelens
Mænd findes i de fleste norske Byer. Den største
og mægtigste Organisation af denne Art er
»Christiania Handelsstands Forening«, stiftet
17. Novbr 1841 under Navn af »Selskabet
Handelens Venner«, reorganiseret 23. Maj 1872
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
