Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orgelmetal - Orgelpunkt - Orgelskyts - Orgeni, Anna Maria Aglaja - Orgier - Orgiva - Orgon - Orgue expressif - Orgyia - Oria - Orianda - Oriani, Barnaba - Oribatidæ - Orient - Orientalist - orientalsk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Orgelmetal, tinrig Legering af Tin og Bly,
hvoraf Orgelpiberne forfærdiges.
Carl J.
Orgelpunkt kaldes i Kompositionsteknikken
en længere udholdt Node, der hviler i en
enkelt Stemme (oftest Bassen), medens de andre
Stemmer bevæger sig videre derover i
Akkorder, der indbyrdes maa harmonere, men ikke
behøver at staa i harmonisk Forbindelse med
den liggende Tone, undtagen ved O.’s
Indtræden og Ophør. O. anvendes oftest mod Slutn.
af et Musikstykke, særlig i Kanon og Fuga; som
Regel anvendes dertil Tonica ell. Dominant,
undertiden begge i Forening.
S. L.
Orgelskyts, se Espingol.
Orgeni [or’dзeni] (egl. von Görger St.
Jørgen), Anna Maria Aglaja, østerr.
Operasangerinde, f. 17. Decbr 1843 i Galizien, Elev af
Fru Viardot-Garcia, debuterede 1865 i Berlin,
blev hurtig Publikums erklærede Yndling, fik et
stort Repertoire (Lucia, Agathe, Rosina, Norma
o. fl.), men da Krigen med Østerrig, udbrød det flg.
Aar, opgav hun af patriotiske Hensyn sin
Stilling og har siden den Tid ikke haft noget fast
Engagement, men er optraadt ved Gæstespil og
paa Koncerter i Tyskland, England, Italien,
Skandinavien (Kbhvn 1871). 1886 blev hun
Lærerinde ved Konservatoriet i Dresden.
S. L.
Orgier [’år’giər] (gr. ὄργια), hemmelig
Gudsdyrkelse, hemmelige, religiøse Skikke, hvortil
man ikke fik Adgang uden at være indviet.
Betegnelsen anvendes omtr. ensbetydende med
Mysterier om Demeter’s Kultus i Eleusis
ell. om Kabirernes Gudsdyrkelse. Særlig
betegnedes dog saadanne Bacchos-Fester, der holdtes
med en vis Hemmelighedsfuldhed, som O. De
havde det samme livfulde, entusiastiske Præg
af Ophidselse og Sanselighed som adskillige
andre Dionysos-Fester og var forbundne med
Dans og Nydelse af Vin. Herfra er Ordets
moderne Betydning, en vild Fest, udgaaet.
H. A. K.
Orgiva [år’kiwa], Orjiva, By i det sydlige
Spanien, Prov. Granada, ligger i den vestlige
Del af Alpujarras ved Guadalfeo, 55 km SØ. f.
Granada og har Avl af Vin, Mandler og Figner.
(1920) 5600 Indb.
C. A.
Orgon [år’gå], By i det sydlige Frankrig,
Dept Bouches-du-Rhône, ved Durance og
Jernbanen Avignon-Pertuis, 2610 Indb. O. har Rester
af en Akvædukt fra Romertiden og et gl. Slot;
Handel med Korn og Silke.
(M. Kr.). E. St.
Orgue expressif [’årg-ækspræ’sif], fr.
Benævnelse paa Harmonium.
Orgyia, se Spindere.
Oria [’aria], By i Syditalien, Prov. Lecce,
ligger 36 km VSV. f. Brindisi ved
Jernbanelinien Brindisi—Taranto og har Domkirke,
middelalderlig Borg, Tobaksavl samt
Bomuldsindustri. (1911) 9525 Indb. Skønt O. ligger omtr.
midt paa Halvøen Apulien, har man fra den
en storslaaet Udsigt baade over
Tarantobugten mod V. og Otranto-Kanalen helt over til
Albanien mod Ø.
C. A.
Orianda [ari’anda], Gods paa Sydkysten af
Krim, der tidligere ejedes af den russ. Kejser
og er bekendt for sin store Park og Omegnens
smukke Vinbjerge. Slottet, der byggedes
1843—52, ødelagdes 1882 af en Ildebrand og ligger nu
som Ruin.
N. H. J.
Oriani, Barnaba, ital. Astronom
(1752—1832), ansattes 1776 ved Observatoriet i
Brerapaladset i Milano og blev 1802 dets Direktør.
I Effemeridi astronomiche di Milano har O. i
Aargangene 1778—1830 skrevet mere end 100
astronomiske Afhandliniger. Cacciatore og
Schiaparelli har udgivet: Correspondenza
astronomica fra Giuseppe Piazzi e B. O. (1875).
J. Fr. S.
Oribatidæ, Middefam., karakteriseret ved
et haardt hornagtigt Hudpanser, ofte udstyret
paa Ryggen med vingeagtige Sideudvækster;
som udviklede Dyr aander de ved korte
Luftrør; Aandehullerne, der staar langt fra
hinanden, findes paa det forreste Legemsafsnit.
Meget ofte er Legemet ved en Tværfure delt i
et forreste og bageste Parti, hvoraf det forreste
er bevægeligt og kan slaas ind mod det bageste.
O. lever af Plantestoffer og findes særlig paa
Træer, Planter, under Mos etc. Hovedslægter:
Hoplophora, Oribates.
C. W.-L.
Orient (Orienten) (lat.), Øst, den
Himmelegn, hvor Solen ses at »staa op«, Østerland (jfr
Occident).
Orientalist er en Kender af orientalsk Litt.
og Sprog, medens en Orientaler er et
Menneske, der hører hjemme i Orienten, og hvis
Modersmaal er et orientalsk Sprog.
V. S.
orientalsk Arkæologi behandler Oldsager
og Fund fra »Orienten«, de for asiatiske Lande,
fortrinsvis for saa vidt de har Bet. for Europa.
Den første større Undersøgelse i Eufratlandene
foretoges ved Chorsabad 1843—46 af P. E.
Botta; herved fremdroges Kong Sargon’s
Palads fra 709 f. Kr. Berømte blev de
Undersøgelser, som H. A. Layard udførte ved Nimrud
fra 1845 og Kujundschick fra 1849 med rigeste
Udbytte, dels arkitektonisk, dels plastisk Kunst.
I Lilleasien foretog Ch. Texier i Aarene
1835—37 Udgravninger ved Assos, i Lykien
arbejdede samtidig Ch. Fellows. En Del af det
vundne Udbytte naaede frem til de europæiske
Museer, navnlig Paris og London, og vakte den
største Opmærksomhed. Der indlededes hermed
en Undersøgelsesvirksomhed, som bragte
Perspektiver af uanet Dybde. Saaledes er
fremdraget den sumeriske Kultur fra c. 4000 f. Kr.,
for blot at nævne et enkelt Omraade. Det 1898
grundede »Tyske Orient Selskab« begyndte 1899
store Udgravninger i selve Babylon (ved
Koldewey), medens der for Berliner-Museerne
gravedes i Sendschirli. I Susa foretog Marcel
Dieulafoy 1885—86 Undersøgelser, hvis
Udbytte kom Louvre til gode, og i Persepolis
arbejdede J. de Morgan. Ogsaa Amerika
deltager i Arbejdet, og dette er efterhaanden
blevet specialiseret og mere planmæssigt;
særlige Arbejder foretages i Palæstina. Navne som
Gordion, Baalbek-Heliopolis, Petra, Sardes,
Sidon med de alexandrinske Kongegrave,
Palmyra, betegner hver for sig resultatrige
Undersøgelsesfelter. Publikationer foreligger i stort
Antal. O. A. har udviklet sig til et
videnskabeligt Omraade, der i Betydning fuldt ud staar
ved Siden af det i meget længere Tid dyrkede
ægyptiske, og som for europæisk Kultur snarest
er vigtigere. (Litt.: Om de ældre Fund:
Perrot & Chipiez, Histoire de l’art dans
l’antiquité, Vol. II, Chaldée, Assurie, III, Phénicie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
