Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orleanister - Orléans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Orleanister blev efter Februarrevolutionen
1848 Navn for det politiske Parti i Frankrig,
som holdt fast ved Kongehusets yngre Linie,
Slægten Orléans, i Modsætning til
Legitimisterne, der knyttede deres Forhaabninger til den
ældre bourbonske Linie, og som desuden
hyldede det konstitutionelle System med den højere
Middelstands (Bourgeoisiets) politiske
Overvægt, saaledes som Forholdet var under
Julikongedømmet 1830—48. Medens O. 1849—51
hjalp med til at undergrave Republikken, hørte
de under Kejserdømmet afgjort til
Oppositionen. 1872 sluttede den mere frisindede Fløj
(under Thiers) sig til Republikken, medens den
konservative Del (under Broglie) søgte at
genoprette Kongedømmet sammen med
Legitimisterne og senere at hævde Mac Manon’s
Styrelse og fremme Reaktionen. O. betænkte sig
heller ikke paa at støtte Boulanger’s Forsøg 1889
alene for at komme Republikken til Livs. Men
skønt en stor Del af Legitimisterne sluttede sig
til dem efter Greven af Chambords Død 1883,
er Partiet dog skrumpet stærkt ind, især efter
Greven af Paris Død 1894, og dets Udsigter er
derfor kun saare ringe.
E. E.
Orléans [årle’ã], By i det nordlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Loiret, ved højre Bred af
Loire, paa det St., hvor den naar længst mod
N. og danner sit Knæ, midt i et smukt,
tiltalende Sletteland, der N. f. Byen er skovklædt
(Forêt d’Orléans), 120 km SSV. f. Paris, 69000
Indb. (1921). Her forenes Færdselslinierne fra
Pariserbækkenet, Garonnebækkenet og
Centralfrankrig. Allerede i Gallertiden rejste sig her
en By, der blev Midtpunktet for Loire-Landet,
saavel materielt som politisk. Den hørte til
Capetingernes ældste Besiddelser, den Kerne,
hvorom det fr. Rige blev samlet, og har spillet
en betydelig Rolle i Frankrigs Historie; men
da den som Handels- og Industriby ikke har
de første Betingelser, er den ikke naaet frem i
Storstædernes Rk. Ved en 333 m lang Bro,
hvilende paa 9 Buer, er O. forbunden med
Forstæderne St. Jean og St. Marceau.
Nærmest Floden ligger den ældste Del af Byen,
ejendommelig ved sine snævre Krinkelgader,
hvorimod de nyere Bydele, der har rejst sig
paa de gl. Fæstningsværkers Plads, udmærker
sig ved Bulevarder og retliniede, brede
Gadeanlæg med smukke moderne Bygninger. Paa
Place du Marfroi, den største og smukkeste i
Byen, rejstes 1855 en Rytterstatue af Jeanne
d’Arc (af Foyatier), og et tidligere
Mindesmærke for hende flyttedes da til Loire-Broen.
Af Byens offentlige Bygninger udmærker sig
den af Hugenotterne 1567 ødelagte, men paa ny
opførte Domkirke Ste. Croix i gotisk Stil, den
ligeledes restaurerede Kirke St. Aignan fra 15.
Aarh. og de gl. Kirker St. Euverte og St. Pierre
le Puellier, der stammer fra 12. Aarh.
Raadhuset, fra 1530, udmærker sig ved sine smukke
Sale og en prægtig Façade, hvis Balkon bæres
af Karyatider, med Statuer bl. a. af Jeanne
d’Arc. Det gl. Raadhus er nu indrettet til Mus.
for Malerier og Skulpturarbejder. Næringslivet
koncentrerer sig særlig om Handelen med en
Rk. Produkter, Uld fra Beauce og Sologne, Vin
fra Orléanais, Korn, Olie og Træplanter fra de
talrige Planteskoler. Frugtavl og Havedyrkning
er af megen Betydning, og Industrien er
ikke helt ringe (Uldtæpper, Vineddike,
Chokolade, Mel og Makaroni). Foruden en af
Landets største Pengeinstitutioner besidder
Byen en Filial af Frankrigs Bank, en Børs,
et Handels- og Agerbrugskammer og en
Appeldomstol. For Videnskab og højere
Undervisning virker fl. lærde Selskaber, en bot. Have,
Museer for Maleri, Skulptur, Oldsager og
naturhistoriske Genstande, et Bibliotek paa 100000
Bd, en Rk. Fagskoler, et Lyceum og et Lærer-
og Lærerindeseminarium. Med Omverdenen
staar Byen i Forbindelse ved den sejlbare Loire
og Kanalerne O., Briare og Loing, en
Hovedlinie af det fr. Jernbanenet: Orléans-Banen
(Paris—O.—Bordeaux) og 6 Sidebaner.
O. er Sædet for Departementspræfekten, en
Biskop, Generalkommandoen over 5. Hærkorps
og har en reformert Konsistorialkirke og en
jødisk Synagoge. Byens Historie gaar tilbage
til Romertiden, da den som Cenabum var
Midtpunkt for Karnuternes Opstand mod Julius
Cæsar (52 f. Kr.); senere fik den efter Kejser
Aurelian Navnet Civitas Aureliani, hvoraf O.
udledes. Under Folkevandringen led den først
ved Hunnernes Belejring (451) og senere ved
Normannernes Plyndringer (856 og 865). I
Merovingertiden var den fl. Gange Hovedstad,
og for Capetingerne blev den en vigtig By og
fik 1309 et Univ. Da O. 1428—29 blev belejret af
Englænderne, udførte Jeanne d’Arc sin store
Bedrift at undsætte Byen (8. Maj 1429), og ved
at rejse Statuer for »Pigen fra O.« har den
siden hædret hendes Minde. Under
Hugenotkrigene var O. en af Protestanternes
Støttepunkter, og her vedtoges 28. Jan. 1562
Toleranceediktet. Om O. i den fr.-tyske Krig 1870—71 se
nedenf. Arrondissementet O. har 14 Canton’er
(107 Kommuner) med 174360 Indb. (1921).
(M. Kr.). E. St.
O. har navnlig spillet en betydelig Rolle
under den fr.-tyske Krig 1870—71, idet Byen, der
mod N. dækkes af udstrakte Skove, dannede et
passende Udgangspunkt for Republikkens
Hæres Undsætningsforsøg af Paris. Fra Slutn. af
Septbr 1870 stod 15. fr. Armékorps under
General de la Motterouge ved O. og truede de tyske
Cerneringstropper ved Paris. Herfra
detacheredes derfor 1. bayerske Korps, 22.
Infanteridivision samt 2. og 4. Kavaleridivision under
General v. d. Tann mod O. Franskmændene
sloges ved Artenay 10. Oktbr, hvorefter O.
indtoges den flg. Dag. De af Gambetta
organiserede Massehære begyndte imidlertid at røre sig.
Aurelle de Paladines med Loire-Tropperne, ialt
c. 200000 Mand, rykkede frem, slog 9. Novbr
v. d. Tann ved Coulmiers og besatte O.
Franskmændene fortsatte først Fremrykningen mod
Paris i Slutn. af Maaneden, til hvilket
Tidspunkt det var lykkedes Tyskerne, der havde
faaet Forstærkning efter Metz’ Kapitulation, at
koncentrere betydelige Kræfter. De fr.
Fremstød standsedes 28. Novbr ved Beaune la
Rolande (c. 40 km ØNØ. f. O.) og 2. Decbr ved
Loigny (c. 25 km NNV. f. O.), og Aurelle de
Paladines gik tilbage til Skovterrainet N. f. O.
Prins Friedrich Karl med 3., 9. og 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
