- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
839

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panteisme - Pantelaaner - Pantellaria - Pantellerit - Pantenius, Theodor Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterromantiske Tid, da Spinoza’s P. er indhentet
af sin materialistiske Konsekvens, er hverken
den herskende Filosofi ell. den populære
Bevidsthed synderlig berørte af P., men dens
Tid synes atter at komme med den moderne
Spiritualisme. (Litt.: Weiszenborn,
»Vorlesungen über P. und Theïsmus« [Marburg
1859]; G. E. Plumptree, General sketch of
the History of P.
[London 1881]; W. Dilthey,
»Der entwickelungsgeschichtliche P.« [»Archiv
f. Gesch. d. Philos.« XIII, 1900]; M. Heinze,
Art. »P.« [i Herzog-Hauck. Realencykl. f. prot.
Theol. u. Kirche«, 3. Udg., XIV, 627 f.]).
Edv. L.

Pantelaaner. Som saadan betragtes iflg.
Lov af 6. Maj 1921 enhver, som gør
Forretning af at udlaane Summer under 200 Kr.
mod haandfaaet Pant hertil henregnet
Lotterisedler ell. af at være Mellemmand ved
Afslutning af saadanne Laan. Til at kunne drive
Erhverv som P. udkræves en særlig Bevilling, der
gives af Politimesteren, i Kbhvn af
Politidirektøren. Bevillingen maa kun meddeles Personer,
der opfylder de alm. Betingelser for at erholde
Borgerskab, og som Politiet efter de
foreliggende Oplysninger ikke nærer Betænkeligheder ved
at meddele Bevillingen. Den kan derhos
meddeles filantropiske Selskaber, der har til Formaal
at yde Laan til lav Rente mod haandfaaet Pant.
Bevillingen kan tilbagetages, naar
Bevillingshaveren gør sig skyldig i Uredelighed, mistænkes
for Hæleri ell. groft ell. gentagne Gange
overtræder Loven og de dertil sig knyttende
Bestemmelser. Disse gaar navnlig ud paa dels at
sikre Samfundet imod, at
Pantelaanervirksomheden gøres til en »Hælercentral« med det
Formaal at lette Afsættelsen af stjaalne Koster,
dels at beskytte Pantsætterne mod Udnyttelse
fra Pantelaanernes Side. I førstnævnte
Henseende kan — foruden de allerede nævnte
Betingelser for Bevillingens Erhvervelse og
Bevarelse — mærkes flg. Bestemmelser. Er der en
særlig Bestyrer, skal han opfylde samme
Betingelser som Bevillingshaveren, og samme Fordring
kan Politiet stille til andre Medhjælpere, der
paa egen Haand kan afslutte Laan.
Pantelaaneren skal føre Bøger, der først og fremmest skal
indeholde en nøjagtig Fortegnelse over de
pantsatte Genstande, der skal indføres under
Løbenumre, hvormed Genstandene selv skal være
mærkede. Af enhver Laan tager skal
Pantelaaneren — med mindre han kender ham personlig
— kræve, at han legitimerer sig ved
Daabsattest, Huslejekvittering, Soldaterbog,
Fagforeningsbog e. l. Pantelaanerne skal nøje mærke
sig de dem fra Politiet tilsendte trykte
Fortegnelser over efterlyste Genstande. Endvidere skal
de naturligvis udvise Agtpaagivenhed over for
Omstændigheder, der er egnede til at vække
Mistanke om Pantsætterens lovlige Adkomst, og
saafremt saadan Mistanke næres — f. Eks. fordi
den tilbudte Genstand findes efterlyst —, skal
de øjeblikkelig underrette Politiet og søge at
tilbageholde baade Genstanden og Personen. For
Cykler skal de normalt forlange Købebevis, og
ogsaa m. H. t. visse andre Genstande, f. Eks.
nyt Tøj, er det paalagt dem at udvise særlig
Forsigtighed. Af Børn og fulde Folk maa de
slet ikke modtage Pant. Politiet har Pligt til at
føre stadigt Tilsyn med Virksomheden og har til
enhver Tid Adgang til Virksomhedens Lokaler,
Lagre og Forretningsbøger. Ransagning i
Anledning af en begaaet Forbrydelse kan derhos iflg.
Rpl.’s § 757 finde Sted i
Pantelaanervirksomheder i videre Omfang end hos private Personer.
— De vigtigste Bestemmelser til Beskyttelse af
Pantsætterne er, at Laanet skal gives mindst
paa 3 Maaneder, at Renten kun maa være 5 %,
fra 1. Jan. 1926 4 % og fra 1. Jan. 1936 kun
1 1/2 % maanedlig, at Pantet skal staa til
Indløsning mindst 1 Maaned efter Forfaldstid,
inden det sælges, at Salget skal ske ved offentlig
Auktion, og altsaa ikke som andet haandfaaet
Pant maa tages til Ejendom efter Vurdering,
at Pantsætteren, saafremt der ved Auktionen
indkommer mere, end der kræves til
Pantelaanerens Dækning, inden et Aar skal have Ret til
at kræve Overskuddet hos Pantelaaneren, at
Pantsætterne skal have udleveret et skriftligt
Laanebevis, og at Panterne af Pantelaaneren
skal forsikres mod Brand og Indbrudstyveri.
For Laan paa Lotterisedler gælder dog delvis
særlige Regler, hvoriblandt at Sedler, saafremt
Laanet ikke indløses rettidigt, tilfalder
Pantelaaneren uden Vederlag.
(K. B.). A. D. B.

Ogsaa i Norge maa den, der søger Erhverv
ved Udlaan af mindre Summer (under 80 Kr.)
mod haandfaaet Pant, have Bevilling, der med
deles af vedk. Politimester for et Aar ad
Gangen og kun til uberygtede Personer. Nærmere
Regler ang. Pantelaanernæringen fastsættes for
de enkelte Kommuner igennem Vedtægt og gaar
navnlig ud paa at paabyde Bogføring. I
Bevillingen forbeholdes det at tilbagekalde den, hvis
den misbruges. Af Pantelaanernæringen svares
Afgift til Kommunekassen.
(H. S.). K. Ø.

Pantellaria, Pantelleria, Oldtidens
Kossyra, ital. Ø i Middelhavet, Prov. Girgenti,
ligger 98 km SV. f. Sicilien og 69 km Ø. f. det
nærmeste Punkt af Afrika. Arealet er 83 km2
med (1911) 8400 Indb., der taler en Blanding
af Italiensk og Arabisk. Øen, der er af tydelig
vulkansk Oprindelse, omgives af en 20 km lang,
vanskelig tilgængelig Vold af graa Trakyt, over
hvilken hæver sig det 836 m høje Monte Grande
med et udslukt Krater; varme Kilder træffes
overalt. Vegetationen er de fleste St. frodig, og
i Dalene dyrkes Korn, Vin, Bomuld, Oliven,
Figen og Kapers. Hovedstaden P. ell. Oppidola
ligger paa den nordvestlige Del af Øen og
havde (1911) c. 4000 Indb. Øen anvendes af den ital.
Regering som Straffekoloni.
(H. P. S.). C. A.

Pantellerit, en ejendommelig
Eruptivbjergart fra Øen Pantellaria mellem Sicilien og
Afrika, staar nær ved Liparit, men adskiller
sig derfra ved et usædvanlig stort Indhold af
Natron og Jernilter.
(N. V. U.). O. B. B.

Pantenius [pan’te.nios], Theodor
Hermann
, tysk Forf., f. i Kurland 10. Oktbr 1843.
Han studerede Teologi i Berlin og Erlangen,
blev Huslærer, senere Redaktør af »Rigasche
Zeitung« i Libau, udgav i en Aarrække, efter
at have bosat sig i Berlin, »Daheim« og senere
ogsaa »Velhagen und Klasings Monatshefte«.
Han begyndte sin Forfattervirksomhed under
Pseudonymet Theodor Hermann og
skildrede med Forkærlighed kurlandske Forhold i
sine Fortællinger og Romaner, som »Im
Gottesländchen«, 2 Bd (1880—81). »Die von

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free