Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paracelsus - Paracentesis - Paracotobark - Paraçu-Rama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nægtede at gaa med den røde Embedsdragt,
indførte Apoteksvisitation og skred med stor Kraft
ind mod forsk. Misbrug fra Apotekernes Side.
Tilsidst — efter at man var naaet til at slaa
Smædeskrifter
op mod ham
paa Kirkedøren
— kom han i
Strid med
Byraadet og
maatte 1528 forlade
Basel, for at
undgaa at blive
arresteret. Han
begyndte saa
atter sit
Vandreliv, levede,
omgivet af en
Bande
tvivlsomme »Elever«,
snart i Rigdom,
snart uden en
Skilling, gav
Konsultation
(ogsaa i Breve), hvor han kom frem,
gennemkrydsede Tyskland og Østerrig og var 1540
naaet til Salzburg, hvor han døde. Historien
om, at han blev snigmyrdet, synes at være
apokryf. Han blev begravet paa Skt Sebastian’s
Kirkegaard, hvor der er rejst ham et Monument.
Naar P. i Øjeblikket omtales som
Grundlæggeren af den tyske Medicin og maaske af den
moderne Lægekunst, er det naturligvis en
Overdrivelse, der dog indeholder noget sandt, idet
P.’s stærke Fremhævelse af Erfaringens og
Iagttagelsens Værdi i Forhold til og fremfor
Bøgernes mere spekulative Viden indleder en
ny Periode i Medicinens Udvikling. Ikke for
intet vender han stadig tilbage til, at Forsøg
og Erfaring under Kontrol er det væsentlige,
men alligevel er det filosofiske Element i P.’s
Skr i meget høj Grad fremtrædende, og den
praktisk anvendelige Kerne i hans Teorier er
ofte gemt i vidtløftige Udgydelser, til Dels af
mystisk Art. For at skaffe sig Erfaring lyttede
han til det brede Folks Raad, det han med
Forkærlighed omgikkes, og dette er Grunden til
hans store folkemedicinske Viden. Hans
Interesse for Kemien bragte ham ind paa at
opfatte Sygdom og Helbredelse som kemiske
Foreteelser, den »tartariske« Proces, som man f.
Eks. saa ved visse gigtigske Sygdomme, ved
hvilke Kalk udfældedes i Organerne. Paa
Grundlag af denne Anskuelse erstattede han
den gr. Medicins fire Kardinalvædsker med tre
Grundstoffer: Salt, som Repræsentant for det
faste, Kvægsølv for det flydende og Svovl for
det luftige, og han angav fem Aarsager (entia)
til Sygdom, blandt hvilke en (ens astrorum)
var kosmisk, en anden vedrørte Gifte (ens
veneni) og de øvrige Prædiposition o. a.
naturlige Grunde (ens naturale), psykiske Aarsager
(ens spirituale) og Guds Vilje (ens deale).
Grundstofferne træder »dog kun sjældnere frem
paa direkte Maade, idet de er fyldte med en
guddommelig Kraft, Archæus ell. quinta essentia,
som har den Egenskab, at kunne faa Stoffer til
at udfolde de i dem boende Egenskaber. Denne
Teori bragte P. i Anvendelse overfor de
saakaldte Arcana, ethvert Stofs virksomme Del,
som eventuelt vilde kunne udskilles ad kemisk
Vej. Forsøg paa at naa dette Maal bragte ham
til at fremstille Tinkturer og spirituøse
Ekstrakter, hvad der var en meget værdifuld Berigelse
for Farmakologien. Forøvrigt er den
medikamentelle Behandling netop et Omraade, hvor
den paracelsiske Mystik træder stærkt frem.
Stofferne, der anvendes, staar under
Planeternes Indflydelse, og Naturen har sørget for, at
f. Eks. Mineraler og navnlig Planter ved deres
Farve, Udseende og Form antyder, mod hvilke
Sygdomme (Organer) de skal anvendes, idet
ensartede Ting tiltrækker hinanden (f. Eks.
gule Medikamenter mod Gulsot etc.). Dette er
Læren om signatura rerum, medens hans Lære
om Sympatimidlerne forfægtede, at
Sygdomme kan overføres fra et Væsen til et andet.
Rent praktisk bragte P.’s Medikamentlære nogle
store Fremskridt; saaledes kæmpede han ivrigt
for Kviksølvets Anvendelse mod Syfilis, og
forkastede den meget brugte Guajak. Ogsaa rent
klinisk førte han Medicinen frem. Han paaviste
saaledes visse »Krop«svulsters Arvelighed, og
han gav den første samlede Fremstilling af
Bjergværksarbejdernes Sygdomme. Kirurgisk set
viste P. sig som den erfarne Mand. Han
forbedrede Saarbehandlingen og Instrumentariet
til Trepanation; som Fødselshjælper anbefalede
han Fodvending; hele sit Liv kæmpede han for
en Sammenslutning mellem Medicin og Kirurgi.
— Til Paracelsus’ Navn knyttes en Mængde
forsk. Værker, dog mange med Urette, se herom
Sudhoff: »Versuch einer Kritik der Echtheit
der Paracelsichen Schriften«, I—II, 1894, 1899.
(Litt.: Schubert und Sudhoff,
»Paracelsusforschungen« [1889]; Aberle, »Denkmal,
Schädel und Abbildungen des Th. P.« [1891];
Netzhammer, »Th. P. Jahresbericht des
Stiftes Maria-Einsiedeln« [1900]; Strunz, »Th.
P.« [1903]; Durey, La médecine occulte de P.
[1900]; Magnus, »P. der Überarzt« [1906]. —
I det Kgl. Bibliotek i Kbhvn findes i
Haandskrift: Rapsodia vitae Theophrasti Paracelsi,
skrevet af Kristian IV’s Hofkemiker, Dr. Peter
Payngk, udg’af A. Fjelstrup [Janus 1908]).
J. S. J.
 |
| Paracelsus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
