Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paraçu-Rama - Paracystitis - Parade (milit.) - Parade (i Fægtning) - Parade (i Ridesprog) - Paradeseng - Paradidymis - Paradigma - Paradis - Paradis, hoppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde være en Brahman, der vilde leve som en
Kshattriya. Satyavatī’s Søn Jamadagni (Broder
til Çunaḥçepa) blev gift med Renukā. De havde
5 Sønner, af hvilke den yngste var P.-R. Da
Jamadagni engang i Vrede befalede sine
Sønner at dræbe deres Moder, adlød kun P.-R.,
idet han huggede Hovedet af hende (deraf hans
Niavn); men saa fik han gjort det hele om igen.
Da Haihaya-Kongen Arjuna Kārtavīrya vilde
bortføre Jamadagni’s Offerko (som leverede ham
Mælk til hans Ofringer) ell. forfulgte
Bhṛgu’erne, huggede P.-R. hans 1000 Arme af ham, som
han havde faaet af Dattātreya, og dræbte ham.
Arjuna’s Sønner dræbte til Gengæld Jamadagni
og udryddede alle Bhrgu’erne. P.-R. udryddede
da Krigerkasten 21 Gange; deres Blod dannede
Søen Samantapañcaka i Kurukshetra (hvor det
store Mahābhārata-Slag senere stod). Efter at
P.-R. havde renset sig ved et Offer, skænkede
han Jorden til Kaçyapa og opholder sig senere
paa Bjerget Mahendra i Sydindien, idet han fik
Varuṇa til at rømme sig dette Land. P.-R. var
en stor Autoritet i Vaabenbrug. (Litt.: S.
Sørensen, Index to the Names of the
Mahābhārata, p. 587).
(S. S.). D. A.
Paracystitis, Betændelse i det Blærevæggen
omgivende Bindevæv. Oftest udgaar P. fra
Blæren, idet f. Eks. Pocher i Væggene er Sæde
for Betændelse og udbreder denne.
(E. A. T.). V. Sch.
Parade (fr.) var opr. den Mønstring, man
foretog af de hvervede Tropper for at bedømme
deres Brugbarhed, Bevæbning og Udrustning.
Ved Indførelsen af de staaende Hære fik P. en
anden Bet. og blev en Slags milit. Fest, ved.
hvilken man søgte at fremstille Tropperne for den
inspicerende med den bedst mulige Holdning og
med det smukkeste Udseende
(Paradeuniform). Tropperne opstilledes i en særlig
befalet Formation (Paradeopstilling) og
inspiceredes ved, at den inspicerende red ned
langs Fronten. Efter Inspektionen marcherede
saa Tropperne forbi ham med en særlig March,
Parademarch. I 18. og i Beg. af 19. Aarh.
lagdes der, særlig i Tyskland og i de Lande, der
paavirkedes af dette, en saa stor Vægt paa disse
P., at Opmærksomheden droges bort fra
Uddannelsen til Hærens Hovedvirksomhed i
Krigen. P. i ovennævnte Bet. er i vore Dage ret
sjældne, men P. bruges som Betegnelse for en
Afdelings Opstilling til ell. Deltagelse i en
bestemt Tjenesteforretning, Saaledes kaldes
Tropper, der deltager i Gudstjeneste, for
Kirkeparade, Uddeling af Lønning kaldes
Lønningsparade, og Eftersyn af Mandskabets
Udrustning og af Afdelingens Heste henh.
Renligheds- og Hesteparade. Ligparade ell.
Sørgeparade er den Troppeafdeling, der
udfører Æresvagten ved milit. Begravelser, og
Vagtparaden er den Styrke, der i
Garnisonen daglig samles for i det kommende Døgn at
udiføre Garnisonstjenesten.
(B. P. B.). E. C.
P. afholdes Søndag Morgen i større
Orlogsskibe. Under denne inspicerer Skibschefen det
»til P.« opstillede Mandskab samt samtlige
Skibets Rum. Under Forbipassage af kgl. Personer
opstilles Mandskabet »til P.« langs Skibets Sider.
C. B-h.
Parade (i Fægtning), en Bevægelse med
Vaabnet for at afværge (parere) Modstanderens
Hug ell. Stød.
K. A. K.
Parade. I Ridesproget siger man, at en
Rytter giver sin Hest en hel P. ell. parerer den,
naar han pludselig standser Hesten. Ved en halv
P. forkorter han pludselig Bevægelsen, uden at
den dog helt ophører. For at en P. skal være
korrekt efter Ridekunstens Regler, maa Hesten
under P. føre Bagbenene langt ind under sig og
optage en god Del af Legemets Vægt paa dem.
(C. G. B.). O. P.
Paradeseng, se lit de parade.
Paradidymis, se Kønsorganer.
Paradigma (gr.), Prøve, Eksempel, betegner
i Grammatikken de forsk. Bøjningsmønstre,
hvorved Ordenes Bøjning indøves; i Retorikken
Eksempler paa Forhold og Tilstande i Livet,
som anvendes til at holde Taleøvelser over.
H. H. R.
Paradis er rimeligvis et opr. pers. Ord, som
betegner en indhegnet Park, Dyrehave; det er
optaget baade i Hebraisk (hvor det forekommer
i sene gammeltestamentlige Skr, Højs. 4, 13;
Præd. 2, 5; Neh. 2, 8) og i Græsk som ό
παράδεισος. Her fik det stor religiøs Bet., fordi
Septuaginta benyttede det som Gengivelse af Edens
Have (se Eden), men medens denne Gudshave i
1. Mosebog er det Sted, hvor de første Mennesker
engang levede, bliver det i Senjødedommen ofte
Betegnelse for de udvalgte frommes
Opholdssted; der bor de Troens Mænd fra den gl. Tid,
som ikke har smagt Døden. Og det tænkes nu
heller ikke mere som en jordisk Lokalitet, men
det skal søges ved Himmelens fjerneste Rand
eller i Himmelen selv. Slav. Hen. 8 f. fortæller,
hvad Henok saa, da han »blev ført ind i den
tredie Himmel og stillet midt i Paradis«; og
sidstnævnte Udtryk minder om den Erfaring,
Paulus skildrer i 2. Kor. 12, 3 f. (se nærmere:
Himmel). Da det i Apokalyptikken (s. d.) er
en alm. Forestilling, at ved Dagenes Ende skal
alt blive saaledes, som det har været i Urtiden,
bliver P. ogsaa Navnet paa den fremtidige
Salighedstilstand, som skal oprinde med
Messiastiden; man tænker sig da ofte, at Jerusalem og
Palæstina skal forvandles til en Paradishave,
ell. at denne fra Himmelen skal sænke sig ned
paa Jorden som »det ny Jerusalem’«, Aab. 21,
2; saadanne Forestillinger ligger maaske ogsaa
til Grund for Anvendelsen af Udtrykket i Aab.
2, 7. Det tredie St. i det ny Testamente, hvor
P. forekommer, er Luk. 23, 43; det forstaas her
ofte som et St. i Underverdenen, hvor de
fromme afdøde opholder sig indtil Dommen; mange
nyere Forskere mener dog, at Ordet snarere
staar i samme Bet., som i den senere kristelige
Sprogbrug blev den alm.: Himmelen,
Saligheden; de gør da gældende, at ved Siden af Tanken
om de afdøde frommes Ophold i Dødsriget
indtil Opstandelsen og Dommen forekommer
meget tidligt inden for den kristne Menighed
tillige den Forestilling, at Sjælen umiddelbart
efter Døden indgaar til Saligheden, idet disse to
indbyrdes uforenelige Tankerækker meget vel
kan findes uformidlede Side om Side.
H. M.
Paradis, hoppe (til) (i) Paradis, en
Børneleg. En Figur som et Parallelogram, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
