Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richelieu, Jean Armand du Plessis de - Richelieu, Louis François Armand du Plessis - Richepin, Jean - Richer, Edmond - Richer, Jean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i religiøse Spørgsmaal, men sammen med
forskellige Forfattere prøvede han ogsaa paa at
skrive Komedier; bl. hans Medarbejdere var
Corneille, men det endte med et Sammenstød
mellem dem. R. fik oprettet det fr. Akademi,
som han tænkte sig skulde øve en vis Censur
over Litteraturen gennem offentlige Udtalelser.
Det skulde gribe ordnende og ledende ind i
Aandslivet, som Regeringen i Statslivet.
Censurforsøgene mislykkedes; men under
Indflydelse af de ny politiske Forhold omformedes
ret snart den fr. Litt. i den Ordenens Aand,
som R. ønskede. Endelig fik R. 1631 oprettet
Frankrigs første Avis, La Gazette; baade han
og Kongen skrev ved Lejlighed deri.
4. Decbr 1642 døde R. Det berettes, at han
ved Afskeden sagde til Kongen: »Det er min
Trøst, at jeg efterlader Eders Kongerige i den
højeste Berømmelse og Anseelse, det nogen
Sinde har nydt, og alle Eders Fjender
overvundne og ydmygede«. Om R.’s overordentlige
Evner har alle været enige, og ikke heller kan
der vel tvistes om, at hans Politik bares af den
oprigtigste Overbevisning om, at saaledes
tjentes Frankrig bedst. Derimod har en Del
Historikere i nyere Tid klaget over, at han ved at
muliggøre den skarpt gennemførte Enevælde
har brudt Frankrigs naturlige Udvikling og
hemmet Folkets Evne til selvstændig politisk
Virksomhed. Andre Forfattere har dog, som det
synes med mere Ret, hævdet, at denne
Enevælde netop da var det nødvendige Resultat
af hele Frankrigs Udvikling, og at det var til
stort Held, at R. saa dygtig gennemførte den.
R. har skrevet Les Ordonnances synodales
de 1613 (Poitiers 1617), L’Instruction du
chréstien (Avignon 1619), Traité de la perfection du
chréstien (1646) og Traité sur la méthode la
plus facile et la plus assurée pour convertir
ceux qui se sont séparés de l’Église (1653),
Testament politique (Amsterdam 1633), Mémoires
(udg. 1823), Journal de 1630—31 (Paris 1645),
Lettres (8 Bd, udg. af Avenel), Maximes d’État
(udg. af Hanotaux), begge i Collection des
Documents inédits. (Litt.: Om R. er skrevet en
særdeles stor Litt. Nogle af de betydeligste
Værker er: Fagniez, Le Père Joseph et R.
[Paris 1894]; d’Avenel, R. et la Monarchie
absolue [4 Bd, Paris 1884—90]; Hanotaux,
Histoire du cardinal de R. [1—2 Bd, Paris
1893—96]; R. Lodge, R. [paa Engelsk, London
1896]; Fagniez, L’Opinion publique au temps
de R. [Besançon 1896]; Zeiler, Louis XIII,
Marie de Medicis, R. ministre [Paris 1899]; E. Roca,
Le règne de R. 1617—42 [Paris 1906]).
P. M.
Richelieu [ri∫ö’liø], Louis François
Armand du Plessis, f. 13. Marts 1696,
d. 8. Aug. 1788. Han tilhørte Kardinal R.’s
Slægt. Han var under Ludvig XV en meget
omtalt Deltager i det mest letsindige Hofliv. I
Krigen 1740—48 udmærkede han sig og
opnaaede at blive Marskal. Efter den genoptog han
sit Liv i Hofintriger og Fornøjelser.
P. M.
Richepin [ri∫’pæ], Jean, fransk Digter, f.
4. Febr 1849 i Médéah i Algier som Søn af en
Militærlæge. Under Krigen 1870 var han først
Redaktør af Avisen l’Est i Franche-Comté,
derpaa Frivillig i et Skyttekorps. Siden skrev han
i forsk. Blade, debuterede 1872 med Les etapes
d’un réfractaire: Jules Vallès, forfattede med
André Gill et lille Stykke L’étoile (1873), hvori
han selv optraadte, kom i stor Nød og digtede
de fandenivoldske og brutale Tiggerviser La
chanson des gueux (1876), der falder i tre
Afdelinger: Gueux des champs, Gueux de Paris
og Nous autres gueux. Bogen blev beslaglagt
og indbragte ham Mulkt og en Maaneds
Fængsel, men blev siden frigiven. R. førte nu nogen
Tid et eventyrligt Levned, var Sømand og
Havnesjover, men kastede sig snart ind i
Litteraturen med en paagaaende Voldsomhed, der
hurtig gjorde ham til en af Naturalismens
Bannerførere. Oprørsk over for al Konvention i
Religion, Moral og Kunst, vilter og vovet,
sanselig indtil Kynisme, burlesk og patetisk i sin
lyriske Deklamation udgav han ny ekscentriske
Digtsamlinger: Les caresses (1877), hvis
Sanselighed ofte faar friske og henrevne Udtryk, Les
blosphèmes (1884), der indeholder adskillig
Bombast i sin Kraftkarle-Materialisme, og de
inspirerede Saltvandsvers La mer (1886).
Digtsamlingen Mes paradis (1894) priser derimod
den idylliske Familielykke. Ogsaa i en lang
Række Romaner har R. gjort sig til Tolk for
samme oprørske Radikalisme og maler med
stor Kraft alskens psykologiske Abnormiteter og
lovløse Eksistenser; af Romanerne kan
fremhæves: Madame André 1874), Les morts
bizarres (1877), La glu (1881, paa Dansk »Fuglelim«,
1883), Miarka, la fille à l’ourse (1883), Césarine
(1888), Braves gens (1886), Le cadet (1890),
Truandailles (1890), La miselogue (1892),
Flamboche (1895), Lagibasse (1899) o. fl. For Teatret
dramatiserede han 1883 La glu og skrev kort
efter for Sarah Bernhardt det versificerede 5
Akts Drama Nana Sahib, hvori han selv
optraadte, da Hovedskuespilleren blev syg,
bearbejdede Macbeth (1884) for samme Teater,
Porte-Saint-Martin, lod paa Théâtre français
opføre en mesterlig molièresk Pastiche,
Monsieur Scapin (1886), det blide Versdrama Le
flibustier (1888), et ital. Renaissanceskuespil
Par le glaive (1892), det allegoriske Drama
Vers la joie (1894), der bekæmper Pessimismen,
Grandes amoureuses (1896), Théâtre chimérique
(1896), den blide Landsbykomedie Le
chemineau (1897), det gammelkristelige Martyrdrama
La martyre (1898), der faldt til Jorden, Les
truands (1899), Miarka (1905) o. fl. 1908 blev
han Medlem af Akademiet.
S. Ms.
Richer [ri’∫e], Edmond, fr. kat. Prof.
(1560—1631), var en af Gallikanismens ivrigste
Tilhængere. Han hævdede det økumeniske
Konciliums Overhøjhed over Paven og bestred den
pavelige Ufejlbarhed, men blev afsat og af
Richelieu tvungen til at genkalde sine
Anskuelser. (Litt.: Baillet, La vie d’E. R.
[Amsterdam 1715]).
A. Th. J.
Richer [ri’∫e], Jean, fr. Astronom, d. 1696
i Paris, sendtes 1672 til Cayenne for at anstille
korresponderende Observationer med Cassini I
i Paris af Mars til Bestemmelse af
Solparallaksen. Han anstillede ogsaa
Pendulobservationer for at udlede Jordens sande Form. Sine
Observationer har han publiceret i Observations
en I’isle de Cayenne (1679).
J. Fr. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
