Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richer, Paul - Richert, Johan Gabriel - Richet, Charles Robert - Richiza - Richmann, Georg Wilhelm - Richmond (By i det sydlige England)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Richer [ri’∫e], Paul, fr. Læge, f. i Chartres
17. Febr 1849; R. studerede i Paris, blev
interne og Dr. med. 1875. Han knyttedes 1882 til
Laboratoriet ved Klinikken for Nervesygdomme
og kom derved ind i et intimt Samarbejde med
Charcot. I denne Periode skrev han fl. store
Arbejder over Hysteri og Hypnotisme (Études
cliniques sur la grande hystérie ou
hystéro-épilepsie, 1885), men han fandt dog snart over
paa et Omraade, Medicinens og Kunstens
indbyrdes Forhold, hvor han skulde komme til at
præstere det fortrinlige. I en stor Række,
delvis meget omfattende Arbejder behandlede
han Kunstens Fremstillinger af de patologiske
Tilstande, saaledes Les démoniaques dans l’art
(1886), skrevet sammen med Charcot og
Kunsthistorikeren Philippe Burty, Les difformes et
les malades dans l’art (med Charcot), o. fl. a.
Afh., der samledes i L’art et la médecine 1903.
R. knyttedes snart til École des Beaux-Arts,
og som Lærer der skrev han Anatomie
artistique (1898), Physiologie artistique de l’homme
en mouvement (1895), Introduction à l’étude de
la figure humaine (1900) o. fl. a. Skr. R. er en
meget fremragende Billedhugger, der hører til
Salonens faste Udstillere, og hvis Monumenter
er rejst mange Steder i Frankrig. Ogsaa som
Raderer er han bl. de bedste i Frankrig, og
hans enorme kunsthistoriske Viden gør ham
til en af Grundlæggerne af den med. Ikonografi.
J. S. J.
Richert [’rik.ərt], Johan Gabriel, sv.
Jurist, f. i Vestergötland 24. Marts 1784, d. 2.
Jan. 1864 i Göteborg. Medlem af
Lovkommissionen 1814, senere af Lovkomiteen,
Ekspeditionssekretær hos Justitskansleren 1820. R. var
en ualmindelig kundskabsrig og skarpsindig
Jurist, med stor formel og stilistisk Evne, hans
Indflydelse paa Lovkommissionernes Arbejder
overordentlig; hans Bet. som Jurist og
Lovkoncipist er af Johs. Steenstrup med Føje
sammenstillet med Ørsted’s i Danmark og
Schweigaard’s i Norge. Bortset fra sin Andel i de
forsk. Lovforslag (1815—50) har R. sammen
med C. H. Anckarswärd skrevet »Förslag till
National-Representation« (Sthlm 1830), som
fremkaldte en Kritik af Crusenstolpe.
Fz. D.
Richet [ri’∫æ], Charles Robert, fransk
Fysiolog, f. i Paris 26. Aug. 1850. R. blev Dr.
med. 1877, Docteur ès sciences 1878, agrégé ved
det med. Fakultet s. A. og overtog Béclard’s
Lærestol som Prof. i Fysiologi 1887. R.’s
Undersøgelser var først rettede mod
Nervesystemets Fysiologi, senere kom han ind paa
Studiet af Sekretionsforholdene i Ventriklen og
paaviste, at Mavesaften udskiltes som en Følge
af en Reflekspaavirkning, hvilket gav
Anledning til Paulov’s (s. d.) Eksperimenter. R.
undersøgte endvidere forsk. Forhold i
Muskelfysiologien, studerede Varmeregulationen i
Legemet og viste smaa Mængder Metalsaltes
Indflydelse paa Mælkesyregæringen. Han var den
første, der gjorde seroterapeutiske Forsøg, idet
han viste, at Blod fra Dyr, der led af visse
Sygdomme, kunde virke beskyttende paa
andre, raske Dyr, naar disse indsprøjtedes
dermed. 1902 paaviste R. Anafylaksien (s. d.) og
aabnede derved et Terrain af uanet Vidde for
Forskningen. For disse Eksperimenter fik han
Nobelprisen 1913. Paa mange andre Omraader
end det medicinske har R. gjort sit Navn kendt.
Sammen med Tatin sendte han 1890 det første
Aëroplan til Vejrs. Han er en fremragende
Forsker af sjælelige Tilstande (Clair-voyance,
Tankeoverføring, Hypnotisme), og under
Navnet Charles Epheyre er han kendt som
Digter (Poésies, 1875) og Romanforfatter (La
douleur des autres). Allerede før
Verdenskrigen var han kendt som Pacifist. R.’s litterære,
videnskabelige Arbejder er lige saa talrige som
lødige. Her nævnes kun de væsentligere: Les
poisons de l’intelligence (1877), Recherches
expérimentales et cliniques sur la sensibilité
(1877), Structure des circonvolutions cérébrales
(1878), Suc gastrique chez l’homme et chez les
animaux (1878), Physiologie des muscles et des
nerfs (1882), L’homme et l’intelligence (1884),
Essai de physiologie générale (1887, fl. Udg.),
La physiologie et la médecine (1888), La
chaleur animale (1889). Desuden har han udg. en
Dictionnaire de physiologie (fra 1895).
J. S. J.
Richiza [-’ki-], Datter af Kong Erik Klipping,
gift med Nicolaus II, Herre til Werle i
Mecklenburg. I sit Ægteskab blev hun Moder til Sofie,
der ægtede Grev Gerhard den Store af
Holsten. Gennem disse to Kvinder kunde Christian
I føre sin Stamtavle paa mødrene Side tilbage
til det danske Kongehus.
J. O.
Richmann [’rikman], Georg Wilhelm,
Fysiker, f. i Livland 1711 af sv. Slægt, dræbt
1753 af Lynet i Petrograd: under Udførelsen af
et Forsøg over Luftelektricitet. R. studerede i
Tyskland, blev 1735 Adjunkt ved
Videnskabernes Akademi i Petrograd og senere Prof. i
Fysik. Man skylder ham den saakaldte R.’s Regel,
at Temperatureni af en Blanding af to Dele af
samme Vædske er MT+mt/M+m, hvor M og m er
Masserne af de to Vædskemængder, der blandes,
T og t deres Temperaturer. Reglen er værdifuld
som en første Begyndelse til Kalorimetrien
(Maaling af Varmemængder) og derigennem til en
bedre Forstaaelse af Varmefænomenerne.
A. W. M.
Richmond [’rit∫mənd], By i det sydlige
England, Surrey, 14 km SV. f. Hyde Park i
London og ved Themsens Bredder. Byen er kendt
som Udflugtssted for Londons Beboere.
Omegnen er meget smuk, og fra Terrassen paa
R. Hill er der en vid og henrivende Udsigt.
Ved Indgangen til den af Karl I anlagte store
R. Park ligger det berømte Hotel Star and
Garter (Stjernen og Strømpebaandet), der med
stor Bekostning ombyggedes 1869. Blandt de
fashionable Villaer mærkes White Lodge,
tilhørende Hertugen af Teck, og Lady Russel’s
Pembroke Lodge. Byen har ofte været
Residensby, og Opholdssted for Temple, Swift o. a.
Berømtheder; i Kirken St Maria Magdalena
hviler Digteren Thomson og Skuespilleren
Edmund Kean. R. har fl. Institutioner for højere
Undervisning; berømt er Observatoriet og den
bot. Have i Kew. Over Themsen fører en smuk
Bro. R. driver stort Havebrug og har (1921)
35639 Indb. Byen er ofte besunget for sin
Skønhed af eng. Digtere og hed indtil 1497 Syenes
(Sheen).
(M. Kr.) G. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
