Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riddervæsen - ride - Ride - Rideau-Kanal - Ridebane - ride engelsk - Ridegrime - Ridefoged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formaal forfulgte, men blot dannede en Kreds
af Mænd, som Kongen særlig havde ønsket at
udmærke, og som saaledes danner Oprindelsen
til vore moderne Ridderordener, der indgaar
som et Led i bele Rang- og Titelvæsenet.
saadanne Ordener hænger nøje sammen med den
monarkiske Idés stærke Fremvækst og
fremkommer derfor ikke synderlig i den egl.
Riddertid; tidligst opstaar de i Frankrig, hvor allerede
Ludvig den Hellige skal have stiftet en saadan;
særlig bekendte er den eng., ved 14. Aarh.’s
Midte stiftede Hosebaandsorden og den
burgundiske 1430 stiftede »gyldne Vlies«. Af
de nordiske Ridderordener af denne Art er
Elefantordenen den ældste og stiftet af Christian I,
Dannebrogsordenen derimod først af Christian V.
Allerede fra 13. Aarh.’s Midte kan man regne
R.’s Nedgangstid. Dels bar det Spirerne til
Opløsning i sig selv, og navnlig udartede
Æresbegreberne og Galanteriet mod Kvinderne
hurtig til en mærkelig Unatur
(Don-Quichote-Væsen); dels og fornemmelig kunde det i Længden
ikke trives sammen med de andre
Samfundselementer, som under 12. og 13. Aarh.’s store
økonomiske Opsving og sociale Nydannelser
trængte sig frem paa første Plads. Navnlig den
ny By- og Borgerkultur var i sit Væsen R.
fjendsk og blev Arvetager af dets Indflydelse
paa mangfoldige Punkter, endog paa
Digtningens Omraade — samtidig med, at Borgernes
og Bøndernes Fodfolk begyndte at vise deres
Overlegenhed over Riddernes uordnede
Rytterhære. Det stærke Kongedømme, der i de fleste
Lande voksede frem, var iflg. Sagens Natur den
ubundne Adelsvældes og dermed ogsaa det egl.
R.’s Fjende. I det hele gik dog Monarkiets
Politik ikke ud paa helt at knække Adelen, men at
tage den i sin Tjeneste, og i Ly af
Kongedømmet førte derfor R. ell. i alt Fald dets ydre
Former i længere Tid en — om end noget
reduceret — Tilværelse, indtil Renaissancen og
Enevælden skabte ny Former for Selskab og
Samliv i de højere Kredse, samtidig med at
Ildvaabnenes Fuldkommengørelse helt gjorde det
af med Riddernes krigerske Bet. I R.’s
Genoplivelse ved Fyrstehofferne i den senere
Middelalder tog navnlig det burgundiske Hof
virksom Del. (Litt.: Löher, »Ritterschaft und
Adel«, i »Mitth. d. bair. Akad.« [1861]; Roth
v. Schreckenstein, »Die Ritterwürde u.
d. Ritterstand« [1886]; Schultz, »Das
höfische Leben zur Zeit der Minnesinger«, I—II [2.
Opl. 1889]; Köhler, »Die Entwickehmg d.
Kriegswesens u. d. Kriegführung in der
Ritterzeit«, I-III [1886—88]; Hildebrand,
»Sveriges Medeltid«, II; Gautier, La Chevalerie
[1884]; L. Garreau, L’état social de la France
au temps d. croisades [1899]; C. V. Langlois,
La société française au 13. siècle [1904];
samme, La vie en France au moyen-âge [1908];
Valdemar Vedel, »Ridderromantikken i
fr. og tysk Middelalder« [1906]; Hans Olrik,
»Ridderliv og Korstogskultur« [1924]).
J. O.
ride (Søv.), Skibets vuggende Bevægelser,
naar det ligger til Ankers. Man taler om at r.
for 1 ell. 2 Ankre. R. en Storm af, naar
Skibel i Stormvejr lægger op mod Vinden,
hvorved det faar duvende Bevægelser. R. under,
at hale en Blok e. l. tæt hen til Taljeløberens
Befæstelsespunkt.
C. B-h.
Ride, se Maager, S. 296.
Rideau-Kanal [ri’do-], Kanal i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, forbinder Byen Kingston
ved Lake Ontario med Byen Ottawa ved Ottawa
River. Dens Længde er 217 km, og den kan
befares af Skibe, hvis Dybgaaende er indtil 1,5
m. R.-K. byggedes 1827—31 af den britiske
Regering i strategisk Øjemed; ad den og
Ottawa-Floden, hvis nedre Strømhvirvler samtidig blev
omgaaet ved Kanaler, kan Sejlads mellem
Ontario-Søen og Montreal foregaa, uden at komme
alt for nær til de forenede Staters Grænse.
Kanalens Rygning blev Aarsagen til Byen Ottawas
Anlæggelse. Jernbanerne har nu næsten berøvet
R.-K. enhver Betydning.
G. Ht.
Ridebane, aaben Plads, der ved Behandling
af Jordbunden er gjort særlig egnet til at ride
paa. For at dette kan være Tilfældet, maa Bunden
være saa blød, at Stødene op gennem Hestens
Lemmer dæmpes, og saa fast, at Hesten ikke
synker i og kommer til at gaa tungt. I Alm.
dannes det øverste Lag af Sand, Bark ell.
Savsmuld.
(C. G. B.). O. P.
ride engelsk, se Engelskridning.
Ridegrime, se Grime.
Ridefoged. Ordet R. forekommer tidligst i
sidste Halvdel af 15. Aarh. og var maaske
dengang Betegnelse for en Godsbetjent med det
Hverv at ride rundt med Godsejerens Folk paa
Gæsteri hos Bønderne. I hvert Fald maa
Navnet stamme fra, at det hørte med til Vedk.’s
Forretninger at ride rundt paa Godset. Det
varede dog ikke længe, inden R. fik mere alm.
Funktioner vedrørende Godsbestyrelsen,
derunder baade Avlingen paa den ell. de Gaarde,
der dreves for Godsejerens egen Regning, og
Ordningen af Forholdet til Fæstebønderne,
over for hvem han var Godsejerens
Repræsentant. Efter at Hoveri var blevet en alm. Ydelse
af Fæstegods, var det saaledes ham, der havde
med de herhen hørende Forhold at gøre. I
øvrigt kunde R.’s Funktioner selvfølgelig veksle
noget fra Gods til Gods. R. omtales tidligst
paa Krongodset og Kirkegodset, men inden
længe ogsaa de adelige Godser. Paa Krongodset
var Forholdet før 1660 i Alm. det, at der
fandtes en R. for hvert Len, og R.’s Forretninger
var her i Reglen ikke indskrænkede til den
privatøkonomiske Side af Godsbestyrelsen, men
omfattede tillige en større ell. mindre
Medvirken ved Udøvelsen af Øvrighedsmyndigheden.
Undertiden var der dog fl. R. inden for et Len,
navnlig saaledes, at der fandtes en R. for hvert
Herred. Dette synes især at have været
Tilfældet i Skaane, hvor R. da ogsaa, i det
mindste i 15. Aarh., ofte kaldes for Herredsfoged.
Efter 1660 var paa Krongodset i Reglen
Amtsforvalteren tillige R., men p. Gr. a. Godsets
Formindskelse forsvandt Titlen her de fleste
Steder forholdsvis tidligt (paa Bornholm holdt
den sig undtagelsesvis ved Siden af
Amtsforvaltertitlen langt ind i 19. Aarh.). Paa de
private Godser vedblev Ridefogedstillingen derimod
at bestaa i væsentlig samme Skikkelse som før
1660, men siden sidste Halvdel af 18. Aarh.
afløstes Navnet efterhaanden af Forvalter.
P. J. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
