Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre brugt i Danmark (bortset fra
Bornholm), ɔ: i den anden Fjerdedel af 11. Aarh.
Herfor skal der gøres Rede efter Omtalen af de
svensk-norske R.’s Brug.
Den overfor gengivne svensk-norske
Runerække bruges i 9. og 10. Aarh. paa Stene over
Afdøde i Norge, paa
Gotland og Öland, i
det nordlige Smaaland,
Östergötland og
Mälardalen. Östergötland er
Centrum for disse
Runers Udbredelse. Dér
findes det største
Antal Indskrifter, som
nogetsteds er kendt
(5) — det var endnu
ikke blevet Mode at
rejse
Runemindesmærker — og til dem
hører ogsaa den ældste,
længste og
mærkeligste Runeindskrift, som
overhovedet findes:
Rök-Stenen i
Östergötland. Desværre er
Indskriften, som dækker
alle Stenens fem Sider
(Top-, For-, Bag- og
Sideflader), for lang og
for indviklet til at
kunne gengives her og
fortolkes. Dens
Begyndelse lyder: aft uamuþ
stanta runaR þaR . in uarin faþi faþiR aft
faikiąn sunu ɔ: »Til Minde om Vämod staar
disse R. Men Varen, hans Fader, ristede dem efter
sin til Døden hjemfaldne Søn«. Denne den egl.
Mindeskrift er ristet med sv.-norske R. og
udgør kun en lille Del af Ristningen. Resten, ristet
med samme R., med ældre R., Lønskrift og
Lønruner, er opstillet i 16 Punkter — 16 var
ligesom 24 et magisk Tal: 16 var R.’s Antal
i den yngre og 24 i den ældre Runerække — og
affattet i dunkle Vendinger, hvis Tolkning
frembyder store Vanskeligheder. Risteren er, som
vi har set, Varen, som har mistet sin Søn.
Sønnen er maaske faldet i en Strid mod frisiske
Vikinger, og Faderen synes gennem en i sin
Slags fuldkommen enestaaende Indskrift at
ville vinde og sikre Hævnen over Vikingerne
for sin faldne Søn. At kræve Hævn for en dræbt
Frænde var for vore Forfædre en hellig Pligt,
en Pligt, hvis uafviselige Krav kunde drive en
Mand til Fortvivlelse, naar Hævnen var svær
eller umulig at opnaa.
Ogsaa i Norge findes der en hel Del
Indskrifter med sv.-norske R. Det maa indtil videre
staa hen, om denne Runeart er opstaaet i
Sverige — snarest da paa Gotland — ell. i
Norge. I Sverige er imidlertid de sv.-norske R.
paa en højst original Maade blevet videre
udviklet til en Slags Runestenografi, de saakaldte
Hälsinge-R. De kaldes saaledes, fordi de
indtil for kort Tid siden kun var kendt fra
nogle Indskrifter fra 11. Aarh. i Hälsingland.
Imidlertid har det vist sig, at de endogsaa
anvendtes i Hjertet af Sveavældet,
Centralegnene omkr. Mälaren. Medens de sv.-norske
R. opnaar deres knappe Form ved
Indskrænkning paa Bistavene, udformes Hälsinge-R. af
de sv.-norske R. hovedsagelig gennem en stærk
Reduktion — ja ofte Fjernelse — af
Hovedstavene. Samtidig er ogsaa Bistavene
yderligere blevet formindsket. Herved er der
fremkommet en Runerække, som har indskrænket
de nødvendige Staves Antal til et Minimum og
derigennem i høj Grad fremmet R.’s
Anvendbarhed. Hälsinge-R.’s Dannelse vidner ogsaa
for sin Del om, at R. havde en ikke lille
Anvendelse uden for Runemindesmærkerne.
Hälsinge-R.’s Former viser, at de blev skaaret i
Træ, men Træet er oftest raadnet bort ell.
brændt op; Stenmonumenterne trodser med
større Held Tidens Tand. R. har sikkert været
brugt til vigtigere Optegnelser pro memoria
som Lovbestemmelser o. l.; maaske er
endogsaa for den Enkelte vigtige Overenskomster,
ejendommelige Arvefølger m. m. optegnede
med R., før den lat. Skrift blev kendt og brugt
til samme Formaal. — Hälsinge-R. har aldrig faaet
 |
| Fig. 20. Marevad-Stenen (Bornholm). |
 |
| Fig. 21. Rök-Stenen (Bagsiden) (Östergötland). |
 |
| Fig. 22. Hälsinge-Runerne (ndf.; ovenover de sv.-norske). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
