Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldstjerner, stribede etc.; Bliktagene skriger i
stærke, lysende Farver; det teltformede Taarn
ses ofte, den orientalske Kilbue bliver et
hyppigt Sirat. Kirkernes Portaler, Pilastre o. a.
Fremspring betones mindre gennem plastisk
Formgivning end ved grel Farvevirkning; inde
i de dunkle Kirkerum er ogsaa den maleriske
Udsmykning den fremherskende; her lyser
Ikonostasens billedspættede Guldgrund frem. Ofte
anvendes Klokketaarne, besatte med
bueformede Gavle (ell. spidse) i stejl Opstigning (Ivan
Veliki i Moskva, c. 1600). Vassili Blagennoi,
Basilius-Kirken i Moskva, opført af Ivan den
Grusomme ved russ. Bygmestre (c. 1555—60,
fuldendt 1678), danner Højdepunktet af fantastisk og
regelløst i russ. Kunst: et Virvar af indbyrdes
forsk. Kupler og Taarne, der mellem mærkelige
polygonagtige Fremspring rager op over
Kirkens lave og flade Kerne; i Virkeligheden er
denne Bygning ikke een Kirke, men et System
af 11 taarnformede kuppelkronede Kirker med
dertil svarende indre Kapeller; op ad
Kuplernes Tambur kryber rund- og spidsbuede Gavle,
som giver den facetprydede Kuppel et
ananaslignende Udseende. Sagnet om, at Ivan den
Grusomme lod Bygmesteren ell. Bygmestrene dræbe
efter Opførelsen, for at der ikke senere skulde
bygges noget lgn. og ingen mundtlig
Overlevering røbes, er betegnende for det Værd, man
tillagde dette russ. Underværk.
Det teltformede Taarn, som ses i den nys
beskrevne Bygning, og som optræder i samlede
Grupper (løgprydede foroven) i den skønne
Maria-Fødselskirke i Moskva (1649—52) m. v., fik,
som anført, et Grundstød ved
Moskva-Patriarkens Forbud. De rene Løgkupler fik da saa
til Gengæld en saa meget rigere Vækst, og man
gav sig til overdaadig at smykke Kirkernes
Ydre — ogsaa i Moskva-Egnen, men især i
og om Jaroslavl — bl. a. ved Anvendelse af
diamantkvadre, farvede Kakler, rigt prydede,
takkede ell. buede Vindusindfatninger m. v. Af
verdslig Bygningskunst kan nævnes Kremls
Mur med de 19 Taarne fra Slutn. af 15. Aarh.,
Taarnene mest ved ital. Mestre i deres
Hjemlands Stil under Tilpasning til det stedlig russ.
Da Barokken kom til Moskva, fik dens
Bygningskunst atter nyt Blod fra
Trækirke-Stilen. Denne Gang fra Ukraine, hvis Trækirker
fra 17. Aarh. og senere, under Paavirkning via
Polen af vesteuropæisk Barok, viser en
prismeagtig Taarntype med 4- og 8-kantede Led over
hinanden, gerne tre Taarnbygninger i Rad
(ogsaa 9 som i Treenigheds-Kirken i Novomoskovsk
i Guv. Jekaterinoslav) og med svungne Tage
mellem Taarnenes enkelte Trin. Samme Type
udvikles ogsaa i Sten i Ukraine ved Siden af
Kirker i udpræget polsk Barok
(Garnisons-Katedralen i Kijev 1694). Da Kulturstrømningen i
Slutn. af 17. Aarh. gik fra Ukraine hen imod
Moskva, førte den ogsaa de ny Bygningsformer
med sig (Kirken i Moskvas ny Jomfrukloster
1688 og Nikolaj-Kirken smst. — af delvis
vesteuropæisk Tilsnit —, der fik forbilledlig Bet. for
mange senere Kirker). Medens Fyrst Golizyn’s
Maria-Kirke i Dubrovizy (Guv. Moskva,
1690—1704) i ren, pragtfuld Barok i Brud med russ.
Overlevering og tilmed imod kanonisk Forskrift
smykket med Helgen-Relieffer, staar helt
isoleret i russ. Kunst, er bl. a. Maria-Kirken i
Fili ved Moskva (1693) med Fritrapper forneden,
med Ottekanterne skævt over hinanden og med
de kantede Løgkupler i en ren
dristig-harmonisk Opstigning udpræget gammelrussisk Værk
i Barokfornyelse.
Med Peter den Store indledes en Æra, som
ved fremmede Kunstnere allestedsfra fører
vesteuropæisk Kultur ind over den officielle
Kunst (Peter-Paul-Fæstningens Peters-Port),
dog saaledes, at de Fremmede tages fangen af
det særlig russ. og tilpasser det ny derefter.
Først efter Peter den Store, under Anna og
Elisabeth, begynder dog
Petrograd-Arkitekturens store Tid: Arkitekten Grev Rastrelli’s
Palæer Voronzov og Stroganov og den
storladne Smolnyi-Stiftelse (med ogsaa Kreml’ske
Momenter), Trezzini’s Krigsmarine-Katedral
(1753—62) med det skønne Klokketaarn,
Potemkin-Palæet (det Tauri’ske, senere Dumaens)
i klassicistisk Stil, o. s. fr. — Fra Slutningen
af 18. Aarhundrede og de første 3 Tiaar af 19.
faar vi den stort anlagte, cæsaristiske
russiske Empire. Vældige Bygninger med en
Pomp og Pragt, hvortil der ikke findes Mage
i Vesteuropa, ofte opførte ved et Herskerlune
(og revne ned igen, naar de ikke behagede, som
Kejserinde Katharina’s gotiske Slot i Zarizyno,
der ikke blev, som hun havde tænkt), storladne
i Opbygning og Anlæg tuden om; i Petrograd
er der saaledes skabt Byplanpartier og
Gadeprospekter af stor monumental Virkning (som
Rossi’s Alexandra-Teater med Teatergaden
1827—32), af harmonisk rolig Stil med ukannellerede
doriske Søjler, ofte i mægtige Kolonnader, og
prægtige Jerngitre. Disse officielle Bygninger af
Mursten virker malerisk ved den okkergule
Puds ell. i mørkere, blaagraa, røde o. a.
Farver, og Søjler m. m. i hvidt. Af
Petrograd-Bygninger anføres eksempelvis: Sacharov’s
gigantiske Admiralitet (1806—15), Voronichin’s
Kasan’ske Katedral og Bjergakademiet
(1806—11), Franskmanden Thomon’s Børs, Italieneren
Quarenghi’s mange Værker, Alexander-Palæet
i Zarskoje-Selo, Videnskabernes Akademi etc.;
af den flg. Tids Værker er den overdaadige
Isaks-Katedral (1817—57) i Granit og Marmor
(indvendig Granit og Bronze, opført af
Franskmanden Richard de Montferrand) den pompøseste.
— Moskva-Arkitekturen og dens Udløbere holdt
sig i Modsætning til det mere traditionsfri
Petrograd stærkere til den gammelrussiske
Overlevering under de skiftende Kulturbølger
udefra. Den fremragende Kasakov dyrkede ogsaa
gammelrussisk Stil (og gotisk) ved Siden af
sin klassicistiske Hovedstil: Rumjanzev-Museet
(1787), Vajsenhuset, Kristi-Himmelfartskirken
(1793) o. m. a. i Moskva. Branden 1812 gav
gunstig Anledning til Opførelse af hele
Gadepartier af velgørende harmonisk ensartet Støbning;
Hovedmanden for dette Genrejningsforetagende,
Russeren Beauvais, byggede nogle af Byens
smukkeste Empire-Huse, saaledes Fyrst
Gagarin’s Palæ og Byhospitalet (1820). Omkr. Moskva
og videre ud fremstod — ligesom fra Petrograd
— en ejendommelig og enkel landlig Empire,
ofte bizart tilsat med gammelrussiske Motiver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
