Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rylsk - Rümann, Wilhelm, v. - Rümelin, Gustav von - Rümelin, Max Friedrich Gustav, v. - Rymer, Thomas - Rümker, Carl Ludwig Christian - Rynkeplet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rylsk [ri£sk], By i storruss. Guv. Kursk,
ligger 106 km VSV. f. Kursk. 12000 Indb. R.
driver Handel med Hvede, Hør og Hamp.
Byen omtales første Gang i 12. Aarh., stod en
Tid under egne Fyrster samt under
Lithauerne, men annekteredes 1500 af Russerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Rümann [’ry.man] (Ruemann),
Wilhelm, v., tysk Billedhugger, f. 11. Novbr 1850
i Hannover, d. 6. Febr 1906 i München. Han
studerede i Hannover og i München og blev
stærkt paavirket af Læreren Wagmüller; fra
1887 Prof. ved Münchens Akademi. R. har
skabt mange Monumentalarbejder: det
betydelige Sejrsmonument (Wörth), Mindesmærker for
Rückert (Schweinfurt), Ohm (München),
Pettenkofer (München), for Vilhelm I (Stuttgart
og Heilbronn), Gravmælet over Prinsesse
Ludovika, den virtuosmæssig udførte
naturalistiske Buste af Prinsesse Therese af Bayern, m. fl.
I Berlins Nationalgaleri den smukke Statue i
Marmor: »Nøgen siddende Pige« (1901). R.’s
Virksomhed bidrog i høj Grad til Skulpturens
Opsving i 1890’erne i München.
A. Hk.
Rümelin [’ry.məli.n], Gustav von, tysk
Statistiker og Nationaløkonom, f. 26. Marts 1815,
d. 28. Oktbr 1889. R. var Teolog, før han 1848
blev Medlem af Frankfurt-Parlamentet for
derefter 1850 at indtræde i Württembergs
Statsadministration.; 1856—61 var han Minister for
Kirke- og Skolevæsenet, men overtog 1861
Direktørstillingen ved Statens
statistisk-topografiske Bureau. 1867 blev han Docent i Statistik
og Filosofi i Tübingen, ved hvis Univ. han fra
1870 indtil sin Død var Kansler. Som
Æstetiker skyldes der ham et Bind fine
»Shakespearestudien« (1866, 2. Opl. 1874), men hans
boglige Virksomhed var for øvrigt overvejende
viet Statistikken, til hvilken han i 3 Bd, »Reden
und Aufsätze« (1875, 1881 og 1894) har leveret
en Rk. Bidrag, navnlig om demografiske
Spørgsmaal. Som Befolkningsteoretiker staar han
Malthus’ Standpunkt nær. R. havde en
betydeligere Andel i det geografisk-statistiske
Kompendium »Das Königreich Württemberg« (1863,
ny udvidet Udg. 1882—86]).
(K. V. H.). Sv. N.
Rümelin [’ry.məli.n], Max Friedrich
Gustav, v., tysk Retslærd, foreg.’s Søn, f. 15. Febr
1861 i Stuttgart, Dr. jur. 1886, s. A. Privatdocent
i Bonn, Prof. extraord. i Halle a. S. 1889, Prof.
ord. smst. 1893, 1895 i Tübingen, hvor han
tillige fra 1908 er Kansler ved Univ. Ved sin
aandrige og originale Forfattervirksomhed har
R. skaffet sig et betydeligt Navn bl. Nutidens
Civilretslærere. Han har bl. a. skrevet: »Zur
Geschichte der Stellvertretung im römischen
Civilprocess« (1886), »Das Selbstcontrahiren des
Stellvertreters nach gemeinem Recht« (1888),
»Der Zufall im Recht« (1896), »Die Gründe der
Schadenszurechnung und die Stellung des
deutschen bürgerlichen Gesetzbuches zur objektiven
Schadensersatzpflicht« (1896), »Die
Verwendung der Causalbegriffe im Straf- und
Civilrecht« (1900), »Zur Lehre von den
Schuldversprechen und Schuldanerkenntnissen des
Bürgerlichen Gesetzbuches« (1906), »Bernhard
Windscheid und sein Einflusz auf Privatrecht
und Privatrechtswissenschaft« (1908), »Das
Verschulden im Straf- und Zivilrecht« (1909), »Die
Geisteskranken im Rechtsgeschäftsverkehr«
(1912), »Hartung im thuischen Betrieb« (1913),
»Geistiges Leben im Württemberg unter der
Regierung König Wilhelms II« (1916) »Die
Gendlichkeit« (1920), »Die Bildigkeit im Recht«
(1921), »Rudolf von Jhering« (1922), »Eugen
Huber« (1923) og »Die Rechtssicherheit« (1924). I
»Archiv für die zivilistische Praxis«, hvoraf R.
er Medudgiver, i Schmoller’s »Jahrbuch« o. a.
har han skrevet en lang Rk. læseværdige
Afhandlinger.
Fz. D.
Rymer [’ra^imə], Thomas, eng. Forf.
(1641—1713), studerede i Cambridge, kom derefter
til London og blev Advokat. Han optraadte
først som skønlitterær Forf. med nogle Overs.
fra Ovid og et Drama, Edgar. Derefter kastede
han sig over Kritikken, og i to hvasse
Skrifter: The Tragedies of the Last Age (1678) og
A Short View of Tragedy (1693) nedsablede
han fuldstændig den Shakespeare’ske Tragedie
og fordømte alt, hvad der ikke stemte med de
fr. Kritikeres Regler. 1692 blev han kgl.
Historiograf, og det blev ham overdraget at udg.
Englands Traktater med fremmede Magter, af
hvilket Værk han. naaede at udg. 15 Bd,
hvorefter det blev fortsat af R. Sanderson. Dette
store Værk er siden udg. fl. Gange, sidste Gang
1816—69. R. efterlod sig et uhyre Materiale til
en ny Udg. af Værket (59 Foliobind, som
opbevares i British Museum).
(T. L.). I. O.
Rümker [’rømkər], Carl Ludwig
Christian, tysk Astronom, f. 28. Maj 1788 i
Stargard, Mecklenburg-Strelitz, d. 21. Decbr 1862 i
Lissabon, var 1819—20 Direktør for
Navigationsskolen i Hamburg, rejste 1821 til
Australien, var til 1830 Astronom ved Observatoriet
i Paramatta (Preliminary catalogue of fixed
stars [1832]), da han blev Direktør for
Observatoriet i Hamburg. Hans Hovedarbejde i
Hamburg er Stjernekatalogen: »Mittlerer
Oerter von 12000 Fixsternen« (1843—52). Denne
sammen med en Del ikke publicerede
Observationer er bearbejdet paa ny og udg. 1922 af R.
Schorr: C. R.’s Hamburger Sternverzeichniss
1845 o. (med i alt 17724 Stjerner, observeret i
Hamburg 1836—56). — Hans Søn Georg
Friedrich Wilhelm R., f. 31. Decbr 1832
i Hamburg, d. 3. Marts 1900 smst., var
1853—55 Observator ved Observatoriet i Durham,
men blev senere ansat ved Observatoriet i
Hamburg, fra 1867 som dets Direktør. Ved Siden
af denne Stilling var han i sine senere Aar
Bestyrer af 4. Afdeling af »Deutsche Seewarte«
(Kronometerafdelingen) og har gjort sig
fortjent ved sine Bestræbelser for at hæve den
tyske Kronometerfabrikation.
J. Fr. S.
Rynkeplet (Rhytisma Fr.), Slægt af
Phacidiaceæ, hvis Arter optræder som Snyltere paa
Bladene af forsk. højere Planter; de danner
her meget iøjnefaldende, sorte, glinsende
Stromata, som udbreder sig under Overhuden; i
Løbet af Sommeren dannes Pyknider i disse;
ved Løvfald falder Svampen til Jorden med
Bladene; den overvintrer, og om Foraaret
sprænges Stromaet i rynkeformede, bugtede
Figurer, i hvilke Sporesække udvikles;
Sæksporerne spredes ved Løvspringstid og inficerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
