Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savemaskiner - Savenay - Saventhem - Saverdun - Saverne - Savery, Roeland - savfaldne - Savfet, Pasha - Savfiler - Savfisk - Savgylte - Savhaj - Savigliano - Savignano di Romagna - Savigny, Friedrich Carl von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at det første Forsøg paa dens Indførelse 1808
helt mislykkedes; først efter at man efter
Aarhundredets Midte havde lært at afbalancere
dens Skiver, indstille dem fint, finde det rette
Materiale til Bladet, saa man undgik de
kedsommelige Arbejdsstandsninger, der fremkom
ved, at det sprang uden Varsel, at lodde, file,
udlægge og styre det paa rette Maade, saa at
det ikke »løb rundt« i Træet, fik Baandsaven
alm. Indgang og anvendtes endog undertiden i
mindre Værksteder til at trække med Haanden
ell. træde som en Rok med Foden. Foruden at
der ikke kan komme ret stor Kraft paa Bladet,
kan man heller ikke give det den ønskelige
Fart; den sædvanlige Maskinstørrelse kan
derfor ikke skære noget synderlig højt Snit.
Baandsavenes rette Omraade er det finere Arbejde;
de er dog ogsaa med Fordel anvendt som
Bloksave, Skiverne lægges da ikke oven over
hinanden, men ved Siden af hinanden; store
Baandsave med Blade paa fl. Hundredet mm’s Bredde
ses ogsaa at erstatte enbladede Gittersave.
For øvrigt henvises til Specialartiklerne,
særlig m. H. t. Rundsavens og Baandsavens
Anvendelighed til Arbejde i Metal.
(F. W.). D. H. B.
Savenay [sa’vnæ], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Loire-Inférieure, NV. f. Nantes,
3200 Indb. S., der er Station paa Orléans-Banen,
har Cementfabrikation, Udvinding af Havsalt
og Handel med Korn og Kreaturer. Her led
Oprørshæren i Vendée et Nederlag 23. Decbr
1793.
(M. Kr.). E. St.
Saventhem [’sa.fenthæm], By i den belgiske
Prov. Brabant, 9 km Ø. f. Bryssel. S., der har
Filthatte-, Papir- og Garveindustri, talte (1920)
5495 Indb. I Kirken findes et Billede, malet af
van Dyck.
G. G.
Saverdun [savær’dö], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Ariège, ved Ariège og
Sydbanen, SSØ. f. Toulouse, 3500 Indb. S. har et
protestantisk Konsistorium og Vajsenhus,
Bomuldsspinderi og Planteskole.
(M. Kr.). E. St.
Saverne [sa’værn], 1) By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Bas Rhin (Alsace), i Vogeserne,
ved Zorn og Marne-Rhin-Kanalen, VNV. f.
Strasbourg. 7400 Indb. S. har Slot fra 1780
(tilhørt Kardinal de Rohan). Vinavl, Stenbrud.
Fabrikation af Isenkramvarer og optiske Glas.
Arrondissementet har 85000 Indb.
2) Pas (Col de S.) i Vogeserne, sætter
Lorraine i Forbindelse med Alsace. Her gaar Vejen
mellem Byen S. og Phalsbourg.
E. St.
Savery [savö’ri], Roeland (Rolent),
flamsk Maler, f. i Kortrijck (Courtrai) 1576, d.
i Utrecht 1639, var vist Elev af sin ældre
Broder Jacob S. (hvis Søn Jacob den Y., f.
c. 1592, d. efter 1627, malede nu meget
sjældne Landskaber med Figurer i Vinckboons’
Stil), og i alt Fald af Nieulandt, G.
d’Bondecoeter og A. v. Everdingen. En Tid lang var S. i
Kejser Rudolf II’s Tjeneste, derefter
Kammermaler hos Kejser Matthias. Rudolf lod ham et
Par Aar gøre Studier i Tyroleralperne, og
Motiver derfra har hans fleste Billeder, der
udmærker sig ved megen fin Naturtroskab i
Gengivelsen af Bjergnaturens Vegetation. Naar hans
klare lyse Landskaber trods mange gode
Egenskaber ikke virker helt overbevisende, ligger
det hovedsagelig i deres Staffage. S. var en
ivrig Dyrmaler og spredte bogstavelig talt en
hel Noah’s Ark af forskelligartede Dyr ud over
sine Landskaber. I hans tyrolske Floddale
overraskes man ved at se Elefanter, Giraffer,
Kameler, Strudse o. m. a. tropiske Dyrearter
færdes mellem hverandre. »Paradiset«, »Før
Syndfloden« og »Efter Syndfloden«, »Orfeus med
Dyrene« er Titler, hvorved han søgte at
motivere denne Dyrevrimmels Forskelligartethed.
Hans Billeder findes hovedsagelig i tyske og
østerr. Samlinger, saaledes er han rigt og
udmærket repræsenteret i Dresden og Wien;
ogsaa i Londons Nat. Gal., Haags Mus., Sthlm’s
Mus.; et Par Billeder i Kunstmuseet i Kbhvn;
i Bergens Mus. Landskab med Dyr. S., der
1613 vendte tilbage til Holland (Amsterdam),
og 1619 nedsatte sig i Utrecht, hvor han fik en
betydelig Indflydelse paa holl. Landskabskunst,
har ogsaa udført enkelte Raderinger.
(A. R.). A. Hk.
savfaldne kaldes Bræder og Planker, naar
de sælges som de falder fra Saven ɔ:
usorterede.
E. Su.
Savfet (rigtigere Safvet), Pasha, tyrk.
Statsmand (1815—83) var i Slutningen af
Abd-ul-Aziz’ Regeringstid gentagne Gange Minister;
under Abd-ul-Hamid blev han under de
vanskelige Forhold 1878 Storvesir; men det
lykkedes ham kun i kort Tid at hævde denne
Stilling, hvorefter han vendte tilbage til den
Post som Ambassadør i Paris, som han
allerede tidligere havde beklædt. S. deltog i de
store Reformarbejder, der indlededes i
Abd-ul-Hamid’s første Regeringsaar.
J. Ø.
Savfiler, se Mejser.
Savfisk, d. s. s. Savrokke (Pristis), se
Rokker.
Savgylte, se Læbefisk.
Savhaj, se Hajer.
Savigliano [savi’ljano], By i det
nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 13 km Ø. f.
Saluzzo ved Maira og ved Banelinien
Turin—Cuneo. (1911) 17600 Indb. S. ligger i en
frugtbar Egn og omgives af gamle Mure og Taarne.
S. har en Kirke med Malerier af Mollineri, der
er født i S., et Benediktinerkloster, en
Triumfbue, der tjener som Byport, samt et Torv
omgivet af Søjlegange. Byen driver Klæde- og
Silkeindustri, Jernindustri, Sukkerfabrikker og
Handel med Kvæg og Hamp. 1799 sejrede den
østerr.-russ. Armé ved S. over Franskmændene.
C. A.
Savignano di Romagna
[savi’njano-di-ro-’manja], By i Mellemitalien, Prov. Forli, ligger
13 km ØSØ. f. Cesena ved »Via Emilia« og ved
Banelinien Bologna—Rimini. (1911) 5270 Indb.
S. d. R. har et Gymnasium samt et Akademi
med Bibliotek og Møntsamling, der er stiftet
af Arkæologen Borghesi, hvis Fødeby S. d. R.
er.
C. A.
Savigny [’savenji.], Friedrich Carl von,
tysk Retslærd, f. af gl adelig, rig og anset
lothringsk Familie i Frankfurt a. M. 21. Febr 1779,
d. i Berlin 25. Oktbr 1861, Student 1795,
studerede i Marburg under Ph. Weis, i Göttingen
under Hugo og Spittler, filosofisk paavirket af
Schelling. Studierejse 1799—1800, Dr. jur. 1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
