Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skandinavisme - Skandium - Skandæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige med deres Førsteministre til fælles
Raadslagning for at sikre sig, at Nordens Folk ikke
droges ind i den forfærdelige Kamp. Ved Siden
heraf holdtes i disse Aar indtil 1920 særlige
Møder af de tre Rigers Stats- og
Udenrigsministre. Som et nyt Bindemiddel mellem Folkene
samledes siden 1907 omtr. aarligt nordiske
interparlamentariske Delegeretmøder, d. v. s.
Udvalg af de tre Landes Rigsdagsmænd til
Drøftelse af Tidens politiske Spørgsmaal, skiftevis
i de tre Rigers Hovedstæder.
Et andet virksomt Middel til at fremme
Fællesskabet og styrke Enhedsfølelsen hos Nordens
Folk har de talrige Møder været, der i to
Menneskealdre — og i den sidste Snes Aar i
stedse voksende Mængde — er blevet holdte,
dels af Videnskabsmænd, dels af alskens
Fagmænd og endelig af mangehaande
Organisationer for at drøfte deres særlige Interesser og
fremme Udviklingen paa disse Omraader. Af
den lange Række kan særlig fremhæves 10
ældre Juristmøder (1872—1902) og 3 nyere
(1919—25), 5 ældre national-økonomiske Møder
(1863—88) og paa ny 2 (1920—23), samt et nyt
Naturforskermøde 1923. Men der er desuden
fl. Lægemøder, baade alm. og for særskilte
Grene af Lægekunsten, Skolemøder baade for
højere og lavere Skoler, Statistiker- og
Historiker-Møder, af Pressemænd og Forfattere, Handels-
og Søfartsmøder, Møder baade af
Arbejdsgivere og Arbejdere, Missions- og Præstemøder,
samt en hel Række Møder af kristelige
Studenter, Afholdskongresser og Antiforbudsmøder, og
endelig Møder af Kvinder, saaledes af
Husmoderforeninger og Sygeplejersker og tvende egl.
Kvindesagsmøder (1914 og 1924). — I Lighed
hermed bør nævnes de to store Industri- og
Kunstudstillinger i Kbhvn 1872 og 1888, den
sidste omfattende ogsaa Land- og Skovbrug
samt Fiskeri; til den første var knyttet et
Industrimøde (et lgn. holdtes i Oslo 1900), til det
andet et Landbrugsmøde. I Kbhvn holdtes 1888
ogsaa en Musikfest, ligesom en ny 1919, og 1892
en stor Skyttefest i Oslo. I de seneste Aar har
baade Island og Finland taget nogen Del i disse
Møder, og i Helsingfors holdtes 1921 en Musikfest.
Efterhaanden er der stiftet fl.
Fællesforeninger med særskilte Afdelinger i de enkelte
Lande, saaledes »Norden« (1919), og fl. Fagforbund
baade af Arbejdsgivere og Arbejdere. En
ypperlig Lejlighed til Samvirken mellem Nordens
Videnskabsmænd giver de mange lærde
Tidsskrifter, som efterhaanden er stiftede, saaledes
»Nordisk medicinsk Arkiv« (1869—1919, 51 Bd),
som derefter spaltedes i Acta medica
scandinavica og Acta chirurgica scand. (hertil er
senere kommet fl. lgn. for særskilte Grene af
Lægevidenskaben), »Nordisk Tidsskrift for
Filologi« (1874—1922, 40 Bd), »Arkiv för nordisk
Filologi« (1883—1924, 40 Bd), Acta matematica
(1882—1920, 43 Bd), »Tidsskrift for
Retsvidenskab« (1888—1924, 37 Bd), »Nordisk Tidskrift
för Vetenskap, Konst och Industri« (udg. af det
Letterstedtska Fond 1878—1924). Herunder maa
ogsaa henføres de store Samlerværker,
»Nordisk Retsencyklopædi« (5 Bd, 1878—99),
»Kirkeleksikon for Norden« (3 Bd, 1896—1911, et fjerde
og sidste Bind er endnu ikke afsluttet) og
»Lærebog i intern Medicin« (1915—18, 4 Bd; ny
Udg. 1919—22) samt det ny
»Universitetstidsskrift« (1900—04) og »Nordens Aarbog«.
De talrige Folkehøjskoler, som nu er udbredte
over alle Nordens Lande, har øvet en virksom
Indflydelse ved at sprede Enhedstanken ud bl.
Menigmand, og man mærker saaledes stadig,
hvor sande Carl Ploug’s Ord var, at »Tanken
som Saga har fostret og ammet, og som Æt
efter Æt har annammet, ej kan forgaa«. Vistnok
gælder det, at medens man under den ældre
(romantiske) S. i høje Toner talte om Nordens
Enhed som det store Fremtidsmaal uden at
gøre sig rede for, paa hvilken Maade og under
hvilke Former Maalet kunde og skulde naas,
har man i den nyere Tid under virkeligt
Enheds-Arbejde omhyggeligt undladt at give endog
en svag Antydning, at der derunder kunde
skjule sig et alvorligt politisk Maal. S. er derfor
endnu kun et ret taaget Begreb, ligesom
Pangermanisme o. l., idet hver enkelt danner sig
sin særskilte Forestilling om Enhedens Form
og Fællesskabets Udstrækning. (Litt.: M. [ɔ:
E. Philipsen], »Skandinavismens hist.
Udvikling« [1857]; Jul. Clausen,
»Skandinavismen, hist. fremstillet« [1900]; M. Birkeland,
»Den gode gamle Bondepolitik« [Oslo 1867]; R.
Fàhræus, »Sverige och Danmark 1680—82«
[Sthlm 1897—98]; F. Schiern, »Om Sveriges
Tronfølgervalg i Aarene 1809 og 1810« i
»Historiske Studier«, I; O. Lehmann, »Den
svensk-norske Hjælp 1848« [1861]; S. Clason,
»Skodsborgmøtet og Ulriksdalskonferensen« [i »Hist.
Tidskrift«, 1914]; E. v. Quanten, »Kong Karl
XV’s Unionsforslag« og Emil Elberling,
»De 22000 og ham selv« i »Af Dagens Krønike«
[1889], Tidsskriftet »Norden« 1900—04 og
Ugebladet »Det nye Nord« [siden 1919]).
E. E.
Skandium, Sc, med Atomvægten 44, er et
Grundstof, som hører til de sjældne Jordarters
Metaller; dets Ilte (Oxyd) blev fremstillet af
Cleve og Nilson 1879 af Gadolinit.
Mendelejeff havde allerede paa Grundlag af den
periodiske Lov fl. A. i Forvejen forudsagt dets
Eksistens og dets Forbindelsers vigtigste
Egenskaber. S. danner ligesom andre sjældne
Jordartmetaller et tungopløseligt Oxalat, og Sulfatet
giver med Kaliumsulfat et tungopløseligt
Dobbeltsalt Sc2(SO4)3.3K2SO4, samt i Modsætning til
Thorium et Dobbeltsalt med Natriumkarbonat.
Skandiumilte, SC2O3, er et hvidt, løst,
usmelteligt Pulver af Vægtfylde 3,86.
Skandiumklorid giver et karakteristisk Gnistspektrum, der
indeholder mere end 100 lyse Linier. S. er det
mest elektronegative af de sjældne Jordarters
Metaller, og det har stor Tilbøjelighed til at
danne komplekse Forbindelser, saaledes er Sulfatet,
Sc(Sc(SO4)3), 6H2O, sandsynligvis et Salt af den
komplekse S.-Svovlsyre. Af Dobbeltfluoridet,
(NH4)3ScF6, fælder Ammoniak ikke Spor af det
tungtopløselige S.hydroxyd.
(O. C.). S. P.
Skandæk (Søv.), et Plankelag ell. — i Jern-
og Staalskibe — en Plade, som løber langs
Skibssiden fra for til agter og lukker for
Aabningen mellem Spanterne for at forhindre
Fugtighed o. a. fra at komme ind i Skibet mellem
Spanterne. S. ligger ubetydelig højere end
øverste Dæk.
C. B-h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
