Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solenogastra - Solenoglypha - Solenoide - Solenostomus - Solent, The - Solesmes (By) - Solesmes (Landsby) - Solf, Wilhelm - Solfa-Metoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Bunden af Svælget findes hos adskillige en
Raspetunge, bestaaende af talrige, kalkagtige, i
2—flere Rk. stillede Tænder; hos andre er
Raspen imidlertid reduceret til en enkelt Tand
(Chætoderma) ell. kan helt mangle.
Nervesystemet dannes af en Svælgring og derfra
udgaaende Side- og Fodstrengepar, som er
forbundne ved talrige Tværbroer. Paa Svælgringen
findes altid et Par Hjerneganglier og ofte tillige
et Par Side- og et Par Fodganglier ved
Længdestrengenes Udspring. Øjne og Høreblærer
mangler. Hjertet ligger langt bagtil over
Tarmen; sammesteds findes ogsaa de parrede
Nyrer, der munder hver med sin ell. med en
fælles Aabning. Visse Former er særkønnede,
andre derimod tvekønnede; i begge Tilfælde
udføres Kønscellerne gennem Nyrerne.
Ordenen falder i 2 Familier: Neomeniidæ og
Chætodermatidæ, af hvilke de første har en
tydelig Fure ned ad Bugsiden og er tvekønnede,
medens de sidste mangler Furen og er
særkønnede. Antallet af Slægter og Arter er i
øvrigt kun ringe. Alle S. er Havdyr og træffes
paa ikke for lavt Vand, hvor de kryber om paa
og i den bløde Bund og ernærer sig af smaabitte
Dyre- og Planteorganismer saasom
Infusionsdyr, Diatomeer o. l.; enkelte træffes stadig
sammenrullede om Grene af Hydroidpolyper og
synes at leve i et vist symbiotisk Forhold til
disse. I de danske Farvande træffes kun et
enkelt af disse Dyr, nemlig den indtil 8 cm
lange, ormedannede Chætoderma nitidulum,
Lov.; derimod kendes fra Sverige, men især fra
Norges Vestkyst en hel Rk. (7) Repræsentanter
for Neomeniidæ; størst bl. disse er den længere
Nord paa, i Barentsz-Havet levende, 15 cm
lange Proneomenia sluiteri Hubr. (Litt.:
Lang, »Vergleichende Anatomie«, III, 1,
Mollusca [Jena 1900]; Wirén, »Studien über die
Solenogastres«, I—II, »Kgl. Svenska Vet.-Akad.
Handl.« [Bd 24—25, Sthlm 1892—93];
Simroth, Amphineura i »Bronn, Klassen und
Ordnungen des Tier-Reichs« III, 1. [Leipzig
1892—94]; N. Odhner, Norwegian Solenogastres
[Bergens Museums Aarbok 1918—19 [1921]).
(R. H. S.). C. M. S.
Solenoglypha [-fa] eller Viperidæ, se
Hugorme.
Solenoide (gr.), Skruetraad, i Fysikken
en spiralformig oprullet Ledningstraad, hvis
enkelte Vindinger er isolerede fra hinanden,
saa der kan sendes en elektrisk Strøm
gennem hele Traadlængden. Traaden er saa
godt som altid af Kobber, da dette Metal
næst Sølv har størst Ledningsevne. Den
simpleste Form af en S. fremkommer, naar
man vikler Traaden op paa en hul cirkulær
Cylinder. Sendes en elektrisk Strøm gennem
S., vil denne være omgivet af et Magnetfelt,
saaledes som det fremgaar af Kraftliniebilledet
Fig. 6 under Art. Induktion (Bd XII,
S. 340); Feltet er kraftigst i S.’s Indre.
Er S.’s Længde mange Gange større end
Diameteren, vil Magnetfeltet i Hulrummet
være næsten ens overalt (undtagen nær
Enderne), og dets Styrke (se Magnetisme S. 394)
vil være 0,4 π ns, naar S. gennemløbes af
Strømmen s Ampère og har n Vindinger paa hver
Centimeter af sin Længde. Den vigtigste
Anvendelse af S. er til Magnetisering af Jern og
til Frembringelse af Induktionsstrømme, og
den er herved bleven et af Fysikerens og
Elektroteknikerens vigtigste Redskaber. (Smlg.
Elektromagnetisme og Induktion).
A. W. M.
Solenostomus, se Naalefisk.
Solent [’sou£ənt], The, Havarm, der skiller
den eng. Ø Wight fra Fastlandet. Mod Ø. staar
den i Forbindelse med Southampton Water og
Spithead, og mod V. indsnævres Indløbet ved
en fra Fastlandet udskydende Odde, paa hvis
yderste Spids Fortet Hurst Castle er
anlagt. Baade S. og Spithead er rimeligvis
druknede Floddale.
(M. Kr.). M. H-n.
Solesmes [sålæ.m], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Nord, Ø. f. Cambrai ved den
lille Flod Selle og Knudepunkt paa Nordbanen,
6000 Indb. S. har Ruiner af et 705 grundlagt
Benediktinerkloster, en Kirke fra 18. Aarh.,
Fabrikation af Klæde, Bomuldstøj og Sukker.
Delvis ødelagt under Verdenskrigen.
E. St.
Solesmes [sålæ.m], Landsby i det nordlige
Frankrig, Dept Sarthe, SV. f. Le Mans, 620 Indb.
S. har et berømt Benediktinerkloster, der
grundlagdes 1010, og hvis Kirke indeholder
smukke Skulptur arbejder fra 16. Aarh.,
desuden et 1830 grundlagt Kloster for
Benediktinernonner, hvortil er knyttet en Kirke i gotisk
Bygningsstil. Landsbyen har Marmorbrud og
Kulbrydning (Anthracit).
(M. Kr.). E. St.
Solf [zålf], Wilhelm, tysk Kolonial- og
Udenrigspolitiker, f. 5. Oktbr 1862 i Berlin. Han
drev orientalske og senere jur. Studier, indtraadte
i Kolonistyrelsen og var 1900—10 Guvernør paa
Samoa, blev 1911 Dernburg’s Efterfølger som
det tyske Riges Koloniminister. Han
reformerede paa heldig Maade inden for sit Omraade,
viste under Verdenskrigen maadeholdne og
forsonlige Anskuelser og blev 3. Oktbr 1918
Udenrigsminister i Prins Max af Badens Regering.
Han førte som saadan den vigtige Forhandling
om Vaabenstilstand og var ogsaa den, der paa
Tysklands Vegne tog Stilling til det danske Krav
om Nordslesvigs Tilbagegivelse (Svar til H. P.
Hanssen i Rigsdagen 24. Oktbr). Han blev som
særlig uundværlig »Ekspert« i Regeringen efter
Revolutionen, men afgik i Decbr efter en Strid
med Haase. N. A. søgte han forgæves Valg til
Rigsdagen som Demokrat. 1920 blev han
Gesandt i Japan. — S. har udgivet »Die Lehren
des Weltkriegs für unsere Kolonialpolitik«
(»Politisene Fliegschriften«, herausgegeben v. Ernst
Jächk, 85. Hæfte, 1916), »Kolonialpolitik und
Weltpolitik« (1918), »Kolonialpolitik, mein
politisenes Vermächtnis« (1919). Han hævder, at
Kolonibesiddelse for Tyskland er en økonomisk
Nødvendighed og desuden rummer en kulturel
Mission. Han stiller disse Krav til Fremtidens
europ. Kolonialpolitik: retfærdig Fordeling af
Koloniomraaderne og inden for dem økonomisk
Ligeberettigelse (Frihandel) og kulturelt
Fællesarbejde.
H. J-n.
Solfa-Metoden [’så£fa-]. en af den eng.
Præst J. Curwen (1816—80) opfunden Metode
til Notering og Indøvning af Sangmusik under
elementære Former; den gaar ud paa at indøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
