Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spakonferencen - Spalacidæ - Spalatin, Georg - Spalato - Spalax - Spalding - Spalding, Albert - Spalier - Spallanzani, Lazzaro - Spalmatori - Spalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spakonferencen [-’raŋsən], en Konference,
der afholdtes Juli 1920 i Villa La Fraineuse i
Spa mellem de allierede Hovedmagters
(Frankrig, Italien, Storbritannien, Belgien, Japans) og
Tysklands ledende Statsmænd ang. den i
Versaillesfreden fastsatte tyske Hærreduktion,
Spørgsmaalet om de saakaldte Krigsforbrydere
og om de tyske Kulleveringer til de allierede.
Derimod blev Tysklands Erstatningsbetalinger
ikke som opr. paatænkt afgjort paa S.
G. R.
Spalacidæ, se Blindmus.
Spalatin, Georg, Kurfyrst Frederik den
Vises Hofpræst, Sekretær og fortrolige, f. 17.
Jan. 1484 i Spalt ved Nürnberg, hvorefter han
fik sit Navn (han hed opr. Burkhardt), d. 16.
Jan. 1545. Han var en velstuderet Mand med
stor Interesse baade for det kirkelige og det
akademiske Liv, og da han var bleven vunden
for Evangeliets og Luther’s Sag, hvilket skete
allerede paa Reformationens første Trin, blev
han ganske naturligt Mellemmanden mellem
Kurfyrsten og Reformatorerne. Skønt han
stadig stod i Baggrunden ved de store kirkelige
Begivenheder, spillede han dog en Hovedrolle
under mange af dem og indlagde sig
uvurderlige Fortjenester af Reformationen. Efter
Frederik den Vises Død blev han 1525 Præst og
Visitator i Altenburg, men han vedblev at staa
Hoffet nær. Han har udgivet adskillige Skr,
især historiske, men som Forf. er han ikke
betydelig. (Litt.: G. Berbig, »G. S. und
sein Verhältnis zu M. Luther auf Grund ihres
Briefwechsels bis z. Jahre 1525« [1906];
samme, Spalatiniana, indeholder bl. a. S.’s
Selvbiografi [1908]).
A. Th. J.
Spalato, se Split.
Spalax, d. s. s. Blindmus.
Spalding [’spå.£diŋ], By i det østlige England,
Lincolnshire, i Fendistriktet Holland, ved den
sejlbare Flod Welland. S. er Centrum i et rigt
Agerbrugsomraade og har Handel med
Landbrugsprodukter. Der findes Latinskole og
Kornbørs. Welland er sejlbar for Skibe paa indtil
80 t. (1921) 10703 Indb.
M. H-n.
Spalding [’spå£.diŋ], Albert, amer.
Violinist, f. 15. Aug. 1888 i Chicago, debuterede som
Koncertspiller i Paris 1906, hvor han havde
studeret to Aar hos Lefort, og foretog derefter
vidtstrakte Turneer i Europa, Ægypten,
Nordamerika etc. S. er ogsaa Komponist for sit
Instrument (Concerto quasi Fantasia, Sonate,
Suite; Thema og Variationer m. m.).
W. B.
Spalier [spa’lie], se Espalier.
Spallanzani [-’tsani], Lazzaro, italiensk
Fysiolog, f. 12. Jan. 1729 i Scandiano (Reggio
Emilia), d. 11. Febr 1799 i Pavia. S. studerede
Retorik og Filosofi; senere Fysik og Matematik.
Han studerede dog ogsaa Teologi, og kaldtes
Abbed allerede inden han 1754 udnævntes til
Prof. i Logik, Matematik og Græsk i Reggio;
han forflyttedes 1760 til Modena, hvor han
docerede Naturhistorie, og 1769 kaldte Maria
Theresia ham til Pavia, hvor han beklædte en
Lærestol til sin Død. Som Naturforsker
gennemrejste S. Schweiz 1779, og 1785 foretog han
en Rejse, følgende Middelhavskysten. Hans rige
naturhistoriske Samlinger gav han til Pavias
Museum, hvis Direktør han var. S. var en
Naturforsker af højeste Rang som Iagttager og
Eksperimentator. Hans Arbejder strækker sig
over Meteorologien, Geologien og særligt over
Fysiologien og Biologien. I Opuscoli di
fisica animale et vegetabile (I—II, 1776) og i
Dissertazioni di fisica animale e vegetabile
(I—II, 1780) undersøger han saaledes de
levende Væseners fundamentale Funktioner:
Respirationen, Blodets Kredsløb, Fordøjelsen og
Forplantningen. S. viser sig her som en af de faa
Biologer, der straks har forstaaet Rækkevidden
af Lavoisier’s Undersøgelser, og han formulerer
selv for første Gang den først langt senere
erkendte Grundsætning, at Legemets Organer
selv respirerer, ɔ: forbruger Ilt og
udskiller Kulsyre. Respirationsundersøgelserne
beskæftigede ham længe (posthumt udgaves
Memorie sulla respiratione, 1803). Andre af
S.’s Undersøgelser drejer sig om
Vintersovernes respiratoriske Stofskifte. Kredsløbet hos
koldblodige Dyr og hos Hønsefostret havde S.
studeret tidligt (Dei fenomeni della circolazione
osservata nel giro universale dei vasi, 1777).
Til S.’s største videnskabelige Bedrifter maa
regnes, at han førte det eksperimentelle Bevis
for, at Befrugtningen finder Sted ved
Sædlegemets Indtrængen i Ægget, og i fl. Arbejder
om Infusorierne kæmpede han med Voldsomhed
mod Teorien om den spontane Generation,
som opretholdtes af Buffon og af den engelske
Præst J. T. Needham (Saggio di
osservazioni microscopiche relative al sistema della
generazione di Signore Needham e Buffon, 1765).
Dette hans berømte Værk er oversat til flere
Sprog, senest 1920 med Titel Observations et
expériences faites sur les animalcules des
infusions, I—II. Andre af S.’s Undersøgelser
vedrørte Mavesaften. Endvidere Studier over
Rygmarvens Regenerationsevne og over
Muligheden af at regenerere hele Lemmer hos visse
lavere Dyr (Prodromo da un opera da
impremersi sopra le riproduzioni animali, 1768).
Andre Eksperimenter søgte at oplyse
Flaggermusenes Mangel paa Synsevne, visse Fiskes
elektriske Organer o. m. a. Han skal have
været den første, der saa de hvide Blodlegemer,
og som erkendte Havets Fosforescens som
foraarsaget ved levende Væsener. — S.’s Rejser
er beskrevne i Viaggi alle due Sicilie ed in
alcuni parti dell’ Apenino (1797) og i Viaggio in
Oriente (udg. 1888). Af S.’s øvrige Skrifter
mærkes: Lettere due sull’ origine delle fontane,
De lapidibus ab agua resilientibus (begge i
Nuova raccolta del Calogierà, IX og XIV), Dell
azione del cuore ne’ vasi sanguigni (1768),
Memoria sopra i muli (1768), Esperienze sui
cotiledoni (1769), Osservazione degli effetti che
produce il caldo e il freddo sugli animali (1776)
og Expériences sur la digestion de l’homme etc.,
der udkom i Genève 1784. Hans Arbejder
samledes i Opere di L. S., I—VI, 1825—26.
J. S. J.
Spalmatori, Spalmadori, gr. Agnussi,
tyrkisk Kujun-Adasi eller Faare-Øerne,
lille tyrkisk Øgruppe i S.-Strædet mellem Øen
Chios og Kysten af Lilleasien. S., der bestaar
af en større Ø Agnussi og 3 mindre, er de gl.
Grækeres Oenussæ.
(H. P. S.). N. H. J.
Spalt, se Spaltemaskine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
