Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenbock - Stenboremaskine - Stenbrand - Stenbrud - Stenbræk - Stenbrækfamilien - Stenbrækordenen - Stenbuk - Stenbukken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkningens Offervillighed, havde tilvejebragt.
At denne Hær bestod af i Hast samlede, uøvede
og i Skindpelse og Træsko udstyrede
Bønderkarle, er en senere opstaaet Saga, og »S.’s
getapojkar« har ingen Rod i den hist.
Sandheds Jordbund. S.’s Felttogsplan var klogt lagt
og vel udført, og ved Sejren ved Helsingborg
28. Febr 1710 bevarede han Skaane for
Sverige. 1710 blev han kgl. Raad og 1712
Feltmarskal. S. var yderst ivrig for at faa en Hær
overført til Tyskland for med den at
samarbejde med Karl XII, som antoges at skulle føre
tyrk. Hærafdelinger mod Rusland. Ved S.’s
egen Indgriben fik man ogsaa en Hær dannet
og overført, men desværre for sent til at kunne
forandre den politiske Situation. Skylden for
Forsinkelsen paahviler i ethvert Tilfælde ikke
S. Armeens Afmarch fra Stralsund til Polen
(Efteraaret 1712) umuliggjordes ved den sv.
Transport- og Forraadsflaades Ødelæggelse af
Danskerne. S. vendte sig derpaa mod den
dansk-sachsiske Hær, som han fuldstændig
besejrede ved Gadebusch Decbr 1712. Efter at
han var rykket ind i Holsten og bl. a. havde
afbrændt Altona, maatte han trykket af
Fjendens store Overmagt trække sig ind i Tonningen
og der af Mangel paa Proviant kapitulere (Maj
1713). Han opholdt sig senere i Danmark, hvor
han efterhaanden kom under skarpere Opsyn og
til sidst i ret haardt Fængsel. S. var foruden
som Feltherre og Administrator fremragende,
ogsaa som Taler og Digter (Arbejder, udgivne
af Hanselli 1878); tillige var han forfaren i
Kunstarbejde, som f. Eks. Skæring i Elfenben.
S. betragtes i Sverige som en af dets største
og ædleste Nationalhelte. Hans Rytterstatue,
modeleret af Börjesson, rejstes 1901 i
Helsingborg. (Litt.: Loenbom, »Kungl. Rådet och
Fältmarskalken Grefve Magnus S.’s lefnad«
[Sthlm 1757-65]; »Felttoget i Skaane 1709-10
ved den danske Generalstab« [Kbhvn 1903];
Stille, »Kriget i Skåne 1709—10« [Sthlm
1903]; Oscar Fredrik, »Några bidrag till
Sveriges krigshistoria« [Sthlm 1859—65];
Enghoff, »Skåne under Magnus S.’s
guvernörstid« [Lund 1889]; Paludan-Müller,
»Omrids af Kong Frederik IV’s Kamp med Grev
Magnus S. og Baron Görtz« [»Dansk Historisk
Tidsskr.«, IV Rk., 6. Bd]).
(A. S.). G. C.
Stenboremaskine, se Boring i Jord og
Sten.
Stenbrand, se Stinkbrand.
Stenbrud er oftest aabne Grave; men
ligger Stenen dybt, anvendes ogsaa egl.
Grubedrift for dem. Stenen brydes med Brækstang og
Kiler; hvor dette ikke forslaar, sprænges med
Krudt ell. Dynamit. I det større anvendes til
Kileinddrivning Damphamre, der løber paa
Skinner, og Boremaskiner, drevne ved Damp-
ell. Vandkraft, navnlig i sidste Tilfælde med
Lufttryk ell. Vandtryk som Mellemled.
(F. W.). D. H. B.
Stenbræk, se Saxifraga.
Stenbrækfamilien (norsk
Bergsildrefamilien, Saxifragaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Stenbrækordenen, mest
fleraarige Urter, sjælden Buske ell. smaa
Træer, oftest med spredte Blade med vel udviklet
Bladfod, men i øvrigt af forsk. Ydre.
Blomsterne er tvekønnede og regelmæssige; da
Blomsterbunden oftest er konkav og mere ell.
mindre sammenvokset med Frugtknuden, bliver
Blomsterne omkring- ell. oversædige. Tallet i
Blomsten er hyppigst 5; Støvdragernes Antal
er dobbelt saa stort som Bæger- og
Kronbladenes. Af Frugtblade findes mest 2 indbyrdes
sammenvoksede, sjælden flere og fri, med et
tilsvarende Antal Grifler. Frugten er en Kapsel ell.
et Bær; Frøene har rigelig Frøhvide. S. tæller
over 500 Arter, hvortil ogsaa regnes de som
særskilt Familie undertiden opstillede Slægter
Hydrangea, Philadelphus, Deutzia og
nærstaaende. De fleste Arter lever i nordlig tempererede
ell. arktiske Egne. En Del Arter dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
Stenbrækordenen (Saxifragales),
tokimbladede og frikronede Planter, Urter, Buske eller
Træer med fuldstændige og regelmæssige,
hyppigst omkring ell. oversædige Blomster, hvis
Tal gerne er 5 i Bæger, Krone og
Støvdragerkreds (2X5), medens der er 2—5 (oftest kun
2) Frugtblade. Til S. hører Tykbladede,
Stenbrækfamilien, Ribsfamilien,
Hamamelidaceæ og Platanfamilien; se
disse Art.
A. M.
Stenbuk, se Geder.
Stenbukken (Capricórnus), 1) det 10. Tegn
i Dyrekredsen, hvori Solen gaar ind 22. Decbr.
2) det sydligste Stjernebillede i Ptolemaios’
Dyrekreds Syd f. Ørnen og Vandmanden,
indeholder efter Backhouse 86 for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf 2, δ og ο er af 3.
Størrelse, alle de øvrige er svagere. I dette
Stjernebillede er Solen fra 20. Jan. til 13. Febr
og gik ind i det ved Vintersolhverv 250 f. Kr.,
ved Efteraarsjævndøgn 6700 f. Kr. Af de
mange Dobbeltstjerner i S. kan mærkes de to
Stjerner a2 og a1 der er af henh. 3. og 4.
Størrelse i 6,25′ Afstand. Da de fjerner sig fra
hinanden 7″ i 100 Aar, stod de i Hipparch’s
Dage kun 4′ fra hinanden; men der skal
sjælden gode Øjne til for at se saa nære Stjerner
adskilte, og Hipparch har sandsynlig kun set 1
Stjerne. Bayer (s. d.) er den første, som
indtegnede to Stjerner. I Ordets egl. Bet. er disse
to ikke at henregne til Dobbeltstjerner, men
hver enkelt er tredobbelt. β er ogsaa dobbelt
af 2,5. og 6. Størrelse i 205″ Afstand, den
klareste, β2, er spektroskopisk dobbelt, ligesaa δ;
den anden, β1, fandt Barnard ved en
Stjernebedækning 6. Novbr 1883 at være dobbelt
(Stjernen forsvandt nemlig ikke pludselig ved
Maaneranden), hvilket sidste blev bekræftet at
Burnham; Ledsageren er af 11. Størrelse. Midt
imellem β2 og β1 staar der en Dobbeltstjerne,
Komponenterne af 13. Størrelse i 6″ Afstand.
Kan man ikke se denne med sin Kikkert, er
det efter John Herschel’s Erfaring forgæves
at søge efter Uranus’ Maaner. π er tredobbelt
og ρ firdobbelt, hvilket Burnham har opdaget.
Af foranderlige Stjerner kendes hidtil 18, men
alle, deriblandt 1 Algolstjerne, er teleskopiske.
I S. findes der en Del Stjernetaager, men
disse er gennemgaaende svage. Af Stjernehobe
nævnes den 2° ret S. f. σ liggende, M 75, som
’blev opdaget af Mechain 27. Aug. 1780, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
