Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenprøvning - Stenregn - Stensalt - Stensave - Stensballegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slidfastheden er af Vigtighed ved Brosten og
Vejskærver og ved Bygværker, der er udsatte
for Isgang. Haardheden har meget at
sige ved Stenenes Brydning og Tildannelse og
har ogsaa Indflydelse paa Sliddet og paa
Stenenes Evne til at modtage Politur, en Evne
man ofte ønsker hos Dekorationssten, men
derimod ikke hos Brosten, der helst skal holde sig
ru. Endelig spiller Ildfastheden en Rolle
for Sten, der skal bruges til Udmuring af
Ildsteder ell. kan blive udsatte for Ildsvaade, og
da navnlig Sten, der anvendes til
Trappekonstruktioner og fritstaaende Piller i Husbygningen.
Styrkeforsøg udføres gerne som
Trykforsøg (s. d.) med Tærninger, da Stenene i
Praksis som Regel kun udsættes for Tryk. Dette
gælder dog ikke de pladeformede Tagsten, der
i Overensstemmelse med deres Anvendelse
prøves ved Bøjningsforsøg. Trykforsøg med
Teglsten omtales under Mursten. Ved Trykforsøg
med Natursten maa man tage Hensyn til, at de
friskbrudte Sten indeholder en større ell.
mindre Vandmængde, der kaldes Brudfugtighed, og
som i Løbet af et Par Maaneder forsvinder, dog
kun delvis. Ofte er de brudfugtige Stens
Trykstyrke kun 2/3 af de tørres, og mange Sten,
navnlig Kalksten, Kalksandsten og Serpentin,
forarbejdes langt lettere i brudfugtig end i tør
Tilstand. Dette skyldes til Dels, at Vandet i
Porerne er mættet med Salte, der afsættes ved
Vandets Fordampning. For at eliminere
Vandindholdets Indflydelse paa Styrken prøves Stenene
enten i helt tør ell. helt vandmættet Tilstand.
En uporøs Sten er naturligvis stærkere end en
porøs, naar Stoffet er det samme, men i øvrigt
er det vanskeligt at angive ydre Kendetegn paa,
om Stenen er stærk ell. ej, hverken
Kornstørrelsen ell. Vægtfylden giver nogen Vejledning,
ud over hvad Vægtfylden kan oplyse om
Porøsiteten. Selv inden for samme Stenart varierer
Styrken meget, efter som Stenene er fra det
ene ell. det andet Brud. Den største Trykstyrke
træffes hos Basalt, dernæst kommer de øvrige
Eruptivbjergarter. Kalkstenenes og
Sandstenenes Styrke er betydelig ringere. En lagdelt Sten
har størst Trykstyrke, naar Kraften virker
vinkelret paa Lagene, og anvendes derfor som
Regel i denne Stilling, der ogsaa bruges ved
Styrkeforsøgene, naar ikke det modsatte forlanges.
Haardheden spiller en Rolle baade ved
Stenenes Bearbejdelse og Anvendelse.
Brudfugtige Sten bearbejdes lettere end tørre, og i
Reglen er grovkornede Sten blødere end
finkornede. Jo haardere Stenen er, des mere koster
dens Bearbejdelse, og des vanskeligere er det
at udhugge fine Detailler i den. Til rigt
ornamenterede Sten maa derfor de blødere benyttes.
De haarde Sten bruges derimod til Brosten,
Fliser, Trappesten, Skærver o. lgn., hvis
Tildannelse er nem, og hvis Styrke og Slidfasthed
skal være saa stor som muligt. Om
Haardhedsprøver se Haardhed (mineral).
Porøsiteten og
Varmeledningsevnen spiller navnlig en Rolle ved Stenenes
Anvendelse til Husbygning. Mens man til
Fundamenter og Sokkeler bruger uporøse Sten, der
ikke suger Jordfugtigheden op, ønsker man til
det overjordiske Murværk at have porøse Sten,
der muliggør en naturlig Ventilation gennem
Muren og formindsker Varmetabet ved Ledning,
idet Porernes Luft virker isolerende. Stenenes
Betydning for Ventilationen er dog stærk
overvurderet, den gør sig kun gældende i Stalde o.
l. Rum, hvis Vægge hverken er pudsede,
tapetserede ell. malede; derimod er det af stor
Vigtighed, at Stenene er daarlige Varmeledere, thi
i modsat Fald vil Murens Inderside, der er i
Berøring med varm, fugtig Luft, beslaa sig med
Fugtighed (»svede«). Bedst egnet til
Beboelseshuse er Sandsten og visse porøse Kalksten,
derefter kommer tætte Kalksten og Granit. Den
Mængde Vand, en Sten kan indsuge, er et Maal
for dens Porøsitet og altsaa for, hvor godt den
egner sig til Husbygning og bestemmes ved 10
Tærninger, der først opvarmes til 50—100°,
indtil Vægten bliver konstant og derpaa lægges
i Vand, indtil de er mættede, hvorpaa de tørres
med et Klæde og atter vejes. Vægtforøgelsen
angives i Procent af Tørvægten. Saafremt der
i Stenens Indre findes Porer, der ikke staar i
Forbindelse med Overfladen, bliver
Vandoptagelsen intet Maal for Porøsiteten, og denne
kan da kun bestemmes ved at pulverisere
Stenen og bestemme Pulverets Vægtfylde og
sammenligne denne med den hele Stens. Man kan
nemt danne sig et Skøn om en Stens Porøsitet
ved at lade en Vanddraabe falde paa den og
se, hvor hurtigt den indsuges. Trykker man en
porøs Sten mod Tungen, klæber den sig fast
ved Haarrørenes Sugning. Lægges en porøs
Sten i Vand, synger den, samtidig med at
Luften pibler ud.
Ildfastheden kan prøves ved at
opvarme Stenen stærkt og derefter afkøle den
pludseligt med Vand. Næsten ingen Natursten taaler
denne Prøve, og Ødelæggelsen skyldes først og
fremmest den uensartede Udvidelse, der
bevirker, at Stenene revner paa Kryds og tværs,
hvorefter Stumperne falder fra hverandre, men
dertil kommer saa andre Virkninger som
Kulsyrens Undvigen fra Kalksten, Kalksandsten og
Dolomit og Lerets Svind i Lersandsten, hvorved
det mister Bindeevnen. Af Sten, der
vedvarende taaler høj Temp., og som derfor maa
betegnes som ildfaste, skal nævnes Asbest og
Klæbersten, men ogsaa disse vil revne, hvis de
udsættes for pludselige Temperaturændringer.
Om Vejrfasthed s. d., om
Frostfasthed se Frostsprængning, om
Slidfasthed s. d.
E. Su.
Stenregn, se Meteor.
Stensalt, se Natriumklorid.
Stensave, se Sav og Stenindustri.
Stensballegaard, Hovedgaard i Vor
Herred, Ø. f. Horsens, nævnes ved Midten af 14.
Aarh. som tilhørende Truels Jensen Benderup.
Omtr. 100 Aar senere kom den til Slægten
Rosenkrantz og 1661 til Rentemester Henrik Müller.
Fra ham gik den over til Griffenfeld, hvis
Datter Charlotte Amalie bragte den i Medgift til sin
Ægtefælle, Baron Krag. Dennes Døtre oprettede
— iflg. Faderens Testamente — 3. Novbr 1748
S. til et Stamhus, der skulde tilfalde deres
afdøde Søsters Søn, Baron Jens Juel-Vind til
Juellinge. Ved sin Tiltrædelse, der var betinget
af, at S. ikke maatte forenes med Juellinge, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
